Det er en af EU’s vigtigste milepæle at sikre et ægte indre marked for energi til gavn for forbrugerne og erhvervslivet i EU.
I EU-Kommissionens meddelelse fra 2007 om ”En energipolitik for Europa” blev det klart, at der var behov for en revision og styrkelse af de eksisterende fælles regler, fordi de ikke i tilstrækkelig grad støtter udviklingen af et velfungerende indre energimarked.
EU-Kommissionen fremsatte derfor en række forslag til liberalisering af el- og gasmarkederne, den såkaldte 3. liberaliseringspakke. Pakken skal frem for alt skærpe konkurrencen på EU’s indre marked for derved at skabe reelle valgmuligheder for forbrugerne og øge forretningsmulighederne i takt med, at den grænseoverskridende handel bliver styrket. På samme tid kan der opnås effektiviseringsgevinster, konkurrencedygtige priser, højere servicestandard og øget forsyningssikkerhed og bæredygtighed.
Liberaliseringspakken, som endelig blev vedtaget i juni 2009, omfatter fem EU-retsakter:
1. Direktiv om fælles regler for det indre marked for elektricitet
2. Direktiv om fælles regler for det indre marked for gas
3. Forordning om oprettelse af et agentur for samarbejde mellem energimyndigheder
4. Forordning om netadgang i forbindelse med grænseoverskridende elektricitetsudveksling
5. Forordning om adgang til naturgastransmissionsnet
De nuværende lovgivningsrammer mangler imidlertid fortsat en fælles europæisk tilgang til infrastruktur. EU-Kommissionen arbejder derfor på en ny energi-infrastrukturpakke, som skal være grundstenen i fremtidige strategiske infrastrukturplanlægning. Infrastrukturpakken forventes præsenteret i november 2010.
En fælles tilgang til energi-infrastruktur er vigtig for udviklingen af de el- og gasnet i EU, som skal udgøre kernen i et fuldt integreret el- og gasmarked og muliggøre udveksling af el og gas mellem medlemslandene uden flaskehalse. Udbygning af energi-nettet skal muliggøre indfasning af mere vedvarende energi fra off- og onshore produktion – fx fra de store havvindmølleparker - og linke Europa til forskellige forsyningskilder i lande uden for EU. Endelig skal produktionen og forbruget af energi i højere grad indgå som en del af en intelligent eller ”smart” netløsning, der skal sikre, at den vedvarende energiproduktion udnyttes bedst muligt.
Flere at de konkrete tiltag, som den danske regering foreslog Kommissionen i indspillet til EU’s fremtidige energipolitik, "
En ambitiøs og visionær energipolitik for Europa", kan direkte og indirekte styrke EU’s energiinfrastruktur.