Drivhuseffekten og CO2

Drivhuseffekt er en populær betegnelse for en naturlig proces, der ikke er skadelig i sig selv. Der ville ikke være liv på Jorden, hvis ikke vi havde et ”lag” af drivhusgasser, der holdt på varmen, nøjagtig som glasset i et drivhus. Uden drivhuseffekten ville Jorden i gennemsnit være 33 grader koldere.

Drivhuseffekten forstærkes af mennesker
I dag er drivhuseffekten blevet forstærket af menneskers udledning af drivhusgasser. En af de mest betydningsfulde menneskeskabte drivhusgasser er kuldioxid (CO2).

CO2 er en luftart, der også kendes som kuldioxid eller kultveilte. Den dannes ved afbrænding af organisk materiale. Der er CO2 i menneskers og dyrs udåndingsluft – og der dannes CO2 ved forskellige gæringsprocesser. CO2 og vanddamp H2O er de vigtigste naturlige drivhusgasser.

Vi udleder CO2, når vi producerer varme og el, og når vi bruger benzin og diesel i vores biler. Vi bidrager også til CO2-udledningen, når vi køber mad og andre produkter, som det har krævet energi at fremstille. 

En del af den CO2, der dannes på jorden, optages af jordens planter, der bruger den, når de vokser. Men mængden af CO2 i atmosfæren er i de sidste 150 år steget markant hurtigere end tidligere. Det har medført klimaforandringer, og forandringerne vil tage til i styrke og omfang, medmindre udledningerne af drivhusgasser reduceres.

Konsekvenserne af klimaforandringer
Ifølge FN’s klimapanel, IPCC, vil den øgede mængde drivhusgasser i atmosfæren give temperaturstigninger på mellem 1,8 og 5,8 grader i de næste 100 år. Det vil få konsekvenser for bl.a. havniveauet, som vil stige et sted mellem 0,2 og 0,6 meter de næste 100 år.

Nedbørsmængden på jorden også stige, samlet set. Det vil være forskelligt fra område til område, sådan at man nogle steder vil opleve mindre nedbør og andre steder betydeligt større mængder regn. Tendensen vil være, at tørre områder vil blive mere tørre, mens fugtige områder vil blive vådere.