Koordinationsenhed
for Forskning i Klimatilpasning (KFT) har sammen med Klima- og
Energiministeriet og Videnskabsministeriet gennemført en
kortlægning af klimaforskning i Danmark.
Kortlægningen bliver
en regulær vidensbank over kompetencerne for klimaforskning inden
for de danske forskningsmiljøer og over disses
klimaforskningsprojekter og et centralt element i tilrettelæggelsen
og gennemførelsen af kommende klimaforskningstemaer og
-aktiviteter.
Desuden giver den unikke muligheder for at involvere forskere på
tværs af de traditionelle fagmiljøer i klimaforskningstemaer og
-aktiviteter til gavn for samfundets forskellige sektorer.
Læs mere om kortlægningen på den danske regerings hjemmeside om
klimatilpasning.