Kapløbet om grønne teknologier spidser til

Af Lykke Friis, klima- og energiminister.
Kommentar i Børsen, 4. februar 2010.



Selvom vi kun er en måned inde det nye år, er der allerede én ting, der står lysende klart: Energipolitik kommer til at præge den internationale politiske dagsorden i år.

Af to årsager: Dels fordi en række lande i den vestlige verden efterhånden er så afhængige af fossil energi, at det svækker deres internationale gennemslagskraft, dels fordi flere og flere er ved at opdage de muligheder for vækst og beskæftigelse, der ligger i at være langt fremme med udvikling af grønne teknologier.

Tag bare verdens to største energiforbrugere, USA og Kina. I sidste uge offentliggjorde Kina, at tiden nu er kommet til at oprette en energikommission med premierminister Wen Jiabao ved roret.

Kommissionen skal udstikke en plan for, hvordan Kina kan håndtere sit eksplosivt voksende energiforbrug. Selvom fossile brændsler stadig vil fylde betydeligt, vil kommissionen også stille skarpt på energieffektivitet og ikke mindst vedvarende energi.


Obama: Grøn teknologi vil dominere økonomisk udvikling

I samme uge gik præsident Obama på talerstolen og slog endnu engang fast, at »den nation, der bliver ledende inden for grøn teknologi, også bliver den nation, der kommer til at dominere verdens økonomiske udvikling«.

Derfor gælder det om hurtigst muligt at investere massivt i alternative energikilder (vind, solenergi, atomkraft osv.) og ikke mindst vedtage en klima- og energipakke i Kongressen. Ellers rykker de grønne job udenlands, samtidig med at olieregningen trækker USA dybere ind i recession.

Økonomer har således regnet sig frem til, at USA med den stigende oliepris i år kommer til at bruge hele 4,5 pct. af sit BNP på olie!

Hvor Obama var diplomat nok til ikke at nævne, hvem der for alvor kommer til at tjene, hvis amerikanerne nøler i energipolitikken, var den centrale republikanske senator Lindsay Graham anderledes bramfri på det netop overståede møde i Davos: »For seks måneder siden var min største bekymring, at en udledningsaftale ville svække USA’s konkurrenceevne over for Kina.

I dag er jeg bekymret for, at Kina udnytter hver dag, som vi er forsinket med at sætte en pris på CO2 til at dominere den grønne økonomi«.


Made in China

De nøgterne tal taler da også for sig selv. Allerede i dag er Kina verdens største producent af vindturbiner og solpaneler, samtidig med at antallet af grønne job vokser med 100.000 om året.

Det intensiverede grønne kapløb bør naturligvis også give stof til eftertanke på vores breddegrader. En ambitiøs energi- og klimapolitik behøver ikke, som nogen har antydet, at være en klods om benet på den europæiske konkurrenceevne. Den kan tværtimod være en hjørnesten i vor fremtidige konkurrenceevne og ikke mindst sikkerhedspolitik.

Hvis ikke vi holder tempo i det grønne kapløb, risikerer vi i stigende grad, at de grønne job rykker til Kina (eller USA), samtidig med at vi bliver ved med at sende svimlende kapitalbeløb til olieproducerende lande, der bestemt ikke alle deler vore værdier.


Danmark med i det grønne kapløb

Danmark er allerede med i det grønne kapløb. Klima- og energiteknologier udgør godt 10 pct. af vores eksport, og mange danske virksomheder har spidskompetencer inden for området.

På det kommende møde i regeringens vækstforum, 25.-26. februar vil regeringen fremlægge en række nye initiativer, der skal sikre yderligere fremdrift i indsatsen for at gøre Danmark til en af verdens førende grønne nationer.