Menneskelige
aktiviteter har forstærket den naturlige drivhuseffekt. Det betyder
højere temperaturer og ændringer i klimaet
Drivhuseffekt er en populær betegnelse for en naturlig proces,
der ikke er skadelig i sig selv. Der ville ikke være liv på Jorden,
hvis ikke vi havde et ”lag” af drivhusgasser, der holdt på varmen,
nøjagtig som glasset i et drivhus. Uden drivhuseffekten ville
Jorden i gennemsnit være 33 grader koldere.
Drivhuseffekten forstærkes af mennesker
I dag er drivhuseffekten blevet forstærket af menneskers udledning
af drivhusgasser. En af de mest betydningsfulde menneskeskabte
drivhusgasser er kuldioxid (CO2).
CO2 er en luftart, der også kendes som kuldioxid eller kultveilte.
Den dannes ved afbrænding af organisk materiale. Der er CO2 i
menneskers og dyrs udåndingsluft – og der dannes CO2 ved
forskellige gæringsprocesser. CO2 og vanddamp H2O er de vigtigste
naturlige drivhusgasser.
Vi udleder CO2, når vi producerer varme og el, og når vi bruger
benzin og diesel i vores biler. Vi bidrager også til
CO2-udledningen, når vi køber mad og andre produkter, som det har
krævet energi at fremstille.
En del af den CO2, der dannes på jorden, optages af jordens
planter, der bruger den, når de vokser. Men mængden af CO2 i
atmosfæren er i de sidste 150 år steget markant hurtigere end
tidligere. Det har medført klimaforandringer, og forandringerne vil
tage til i styrke og omfang, medmindre udledningerne af
drivhusgasser reduceres.
Konsekvenserne af klimaforandringer
Ifølge FN’s klimapanel, IPCC, vil den øgede mængde
drivhusgasser i atmosfæren give temperaturstigninger på mellem 1,8
og 5,8 grader i de næste 100 år. Det vil få konsekvenser for bl.a.
havniveauet, som vil stige et sted mellem 0,2 og 0,6 meter de næste
100 år.
Nedbørsmængden på jorden også stige, samlet set. Det vil være
forskelligt fra område til område, sådan at man nogle steder vil
opleve mindre nedbør og andre steder betydeligt større mængder
regn. Tendensen vil være, at tørre områder vil blive mere tørre,
mens fugtige områder vil blive vådere.