Tale ved åbningen af forskningscenteret CRES

                                  --- Check against delivery ---

Tak for velkomst.

Det her er min første officielle tale som minister – og det kommer nok ikke bag på Jer, at det giver anledning til et par sommerfugle… Historien er da også spækket med anekdoter om, at det ikke altid er helt nemt med den første tale.

Tag bare Lyndon B. Johnson. Da han skulle holde sin indsættelsestale, overskred taleskriveren sin deadline så meget, at man ikke kunne nå at få talen indlæst i tele–prompteren, inden den skulle holdes.

Så den stakkels nybagte præsident måtte holde første del af talen ud fra en stak flagrende, løse ark papir, mens taleskriveren kravlede rundt på gulvet uden for offentlighedens synsfelt og febrilsk forsøgte at få resten af talen født ind i teleprompteren. Heldigvis har vi ikke nogen teleprompter her i dag, så det problem er vi ude over!

Men tak for invitationen til at komme her – Jeg har jo nærmest hjemmebanefordel, og åbningen er en rigtig god begivenhed for mig at indlede mit arbejde om klima- og energiminister. For åbningen af Center for Klimaforskning knytter flere af de ting sammen, jeg har beskæftiget med gennem tiden.

Forskning har – som I sikkert ved – fyldt meget i mit arbejdsliv. Dels i mit virke som "almindelig" forsker, dels som prorektor på KU, hvor jeg også har arbejdet en hel del med klima: bl.a. afholdt vi stor klimakongres med verdensførende klimaforskere i Bella Center; vi startede en foredragsrække med internationale kapaciteter som Mohan Munasinghe fra FN's klimapanel, FN’s Ban ki-moon, og Berkeley-professoren Daniel Kammen. Og så tog vi også vor egen medicin ved at vedtage et konkret reduktionsmål for hele universitetet.

Men alt det er jo fortid. Nu er jeg blevet minister, og Danmark har jo et "lille" arrangement om et par ugers tid her i København, som i sagens natur fylder en hel del på dagsordenen.

Og selv om nogen allerede nu har travlt med at få ministeriet nedlagt efter klimakonferencen, så er sagen jo den, at klimaudfordringen – uanset det konkrete COP-15-resultat –
ikke forsvinder fra dagsordenen den 19. december. Tværtimod.

Uanset hvad der sker, skal vi – som en amerikansk forsker sagde for nyligt – så vidt muligt undgå det uhåndterbare og håndtere det uundgåelige. 

I Danmark betyder det, at vi skal reducere CO2-udslippet ved at blive uafhængige af fossile brændsler. Men også at vi skal være rustet til de klimaforandringer, som uundgåeligt vil komme.

Klimatilpasning bliver altså et helt centralt område i fremtiden – både som forskningsområde og som indsatsområde.

For regeringen er det vigtigt, at vi fører en faktabaseret klimapolitik i Danmark – både hvad angår reduktioner og tilpasning. Og derfor er jeg glad for, at vi nu har fulgt op på regeringsgrundlaget og lavet et stærkt forskningscenter, som samler nogle af de bedste kræfter på området
og som vil kunne medvirke til, at vi har et solidt vidensgrundlag at føre politik på – også når det handler om klimatilpasning.

Helt konkret har vi brug for opdateret og mere detaljeret viden om blandt andet: 

• Regionale klimascenarier
• Vandstande og ekstremregn i fremtiden
• Usikkerhederne i klimaforskningen – fx statistiske usikkerheder, usikkerhed i modellerne og scenarierne og metode-usikkerhed
• Klimaændringernes samfundsøkonomiske konsekvenser
• Effekterne af ekstreme hændelser og overskridelse af såkaldte tipping points
• Og ikke mindst: hvad der virker i praksis

En anden ting, der bliver vigtigt for at sikre et solidt vidensgrundlag for klimapolitikken er, at I her koordinerer tæt med de andre aktører, der beskæftiger sig med klimaforskning og -tilpasning.

Her tænker jeg på Klimatilpasningsportalen i Energistyrelsen og ikke mindst Koordineringsenheden for forskning i Klimatilpasning (KFT) ved Århus universitet. Men jeg kan forstå, at I allerede har en dialog om, hvordan samarbejdet skal sikres fremadrettet.
 
Det er ikke nogen overdrivelse, at klimaet er kommet højere op på den politiske dagsorden i de senere år. Og i dag anerkender de fleste, at klima også handler om forsyningssikkerhed, sikkerhedspolitik og ikke mindst økonomi.

Præsident Obama har flere gange sagt, at det land,
der opfinder nye rene energikilder, også vil blive det rigeste land i det 21. århundrede. Og selv i mere skeptiske kredse er der en gryende forståelse af, at klima og økonomi hænger sammen. For nylig sagde den republikanske senator Lindsey Graham, "Den grønne økonomi er på vej. Enten ligger vi forrest, eller også følger vi bare med."

Det har han ret i. Hvis man ser sig omkring, kan man se, at rigtig mange lande og regioner er begyndt at rykke voldsomt på klimaområdet. Tyskland har mangedoblet sine investeringer i grønne teknologier. Sydkorea vil skabe en million grønne jobs med en stor økonomisk stimulus-pakke. Kina vil være verdens førende eksportør af clean tech. Storbritannien giver store tilskud til el-biler osv. osv.

For Danmark betyder det, at vi skal konsolidere vores position som klimaknudepunkt - også når vi ikke længere har COP15 fyrtårnet at styre efter. Og det gælder ikke kun reduktionsteknologier. Det gælder også tilpasningsområdet, hvor der vil være stor efterspørgsel efter know-how og konkrete løsninger.  

Jeg er fast overbevist om, at grønne teknologier er en af de ting, vi skal leve af i fremtiden. Så som minister vil jeg arbejde sammen med resten af regeringen for, at Danmark står så stærkt som muligt.

Grundforskning og gode kandidater inden for klimaområdet er afgørende for Danmarks evne til at tiltrække, fastholde og udvikle nye ”klimavirksomheder”.

Og jeg er sikker på, at vi med CRES får et stærkt forskningscenter, som kan være med til at gøre Danmark til en grøn IQ-magnet og profilere Dansk forskning internationalt.

Så tillykke med det – jeg glæder mig til at følge jeres arbejde.

Vi politikere får brug for alle gode kræfter – forskere,
erhvervsliv og borgere, når vi skal gøre Danmark til en grøn vindernation. For som Lyndon B. Johnson engang har sagt:

"There are no problems we cannot solve together, and very few that we can solve by ourselves.”