FN's klimakonvention

I 1990 besluttede FN’s Generalforsamling at starte udarbejdelsen af en egentlig klimakonvention. Baggrunden var dyster. FNs Klimapanel (IPCC) havde samme år i sin første synteserapport peget på, at der var en reel risiko for, at den stigende udledning af drivhusgasser kan påvirke Jordens miljø i hidtil uset og potentielt meget voldsomt omfang.

Klimakonventionen (United Nations Framework Convention on Climate Change) så verdens lys i juni 1992 i forbindelse med en miljøkonference i Rio, Brasilien, hvor 154 lande inklusive Danmark underskrev konventionen. Konventionen er siden ratificeret af 192 lande, herunder også USA.

Målet med klimakonventionen
Målet med Klimakonventionen er at stabilisere atmosfærens indhold af drivhusgasser på et niveau, der forhindrer farlige menneskeskabte klimaændringer. Ifølge formålsparagraffen skal denne stabilisering ske på en måde, der giver økosystemerne mulighed for at tilpasse sig på en naturlig måde. Det vil sige, at fødevaresikkerheden ikke må skades, og at muligheden for at skabe en bæredygtig udvikling - socialt og økonomisk - ikke bringes i fare.

Konventionen er en såkaldt rammekonvention. Det vil sige, at den indgår som et overordnet værktøj for reduktionen af drivhusgasser men indeholder ingen bindende krav til at reducere udledningen af drivhusgasser.

Hvad er en COP?
Hvert år holder parterne under konventionen en klimakonference kaldet en COP (Conference of the Parties). Conference of the Parties (COP) er det øverste organ i klimaforhandlingerne og større beslutninger med betydning for udmøntningen af klimakonventionen bliver taget på disse konferencer. Konferencen varer som regel omkring 14 dage og alle lande, der har underskrevet Klimakonventionen, er repræsenteret. Typisk deltager flere tusinde delegerede fra medlemslandenes regeringer og observatørorganisationer, journalister samt erhvervs- og civilsamfundsrepræsentanter. I alt har der været afholdt femten klimakonferencer, den seneste i København i december 2009.

Administrationen af Klimakonventionen forestås af FN's klimasekretariat, som holder til i Bonn i Tyskland. Sekretariatet holder blandt andet styr på, hvilke lande der ratificerer Kyoto-protokollen og landenes opgørelser over udviklingen i deres udledning af drivhusgasser, ligesom de ved alle FN konferencer står for udarbejdelse af dagsorden, baggrundsdokumenter mv.