Seneste COP - COP17

På COP17 blev der indgået en aftale bestående af fire hovedelementer:

• En forsikring fra EU (og evt. visse andre ilande) om, at man på COP18 tager sidste skridt mod en ny forpligtelsesperiode under Kyotoprotokollen.


• En langsigtet aftaleramme for alle lande med bindende reduktionsmål til færdigforhandling i 2015 og implementering fra 2020 samt iværksættelse af et arbejdsprogram på kort sigt til øgning af den globale reduktionsindsats under det nye forhandlingsspor ”Durban Platform for Enhanced Action”.


• Oprettelse af den Grønne Fond til klimafinansiering med iværksættelse i 2012


• Udmøntning af Cancúnaftalen på en række punkter, herunder operationaliseringen af en teknologimekanisme og en tilpasningskomité i 2012.



I Durban blev parterne principielt enige om en anden forpligtelsesperiode af Kyotoprotokollen i umiddelbar forlængelse af den første, dvs. fra 2013. EU og enkelte andre ilande har erklæret sig villige til at indgå i denne, men da de eksakte regler (bl.a. længden af forpligtelsesperioden og overførsel af overskydende emissionstilladelser fra første forpligtelsesperiode) fortsat mangler at blive fastlagt, vil de sidste skridt mod en anden forpligtelsesperiode først kunne tages på COP18 i Qatar.


Der blev i denne sammenhæng truffet beslutning om et mandat for færdigforhandling af én samlet, juridisk bindende klimaaftale omfattende alle lande i 2015 med ikrafttrædelse fra 2020. Derudover indeholder beslutningen fra Durban også konkrete håndtag, der kan være med til at løfte ambitionsniveauet for reduktionstiltag i perioden frem til 2020 for alle lande. Det er hermed for første gang lykkedes at skabe et forum, hvor reduktionstiltag for både i- og ulande kan drøftes samme sted.


Aftalen skaber således større klarhed over fremtidens globale ramme for landenes reduktionsindsatser på den længere bane, og afspejler også nutidens økonomiske og politiske virkelighed bedre, hvor alle store udlederlande skal bidrage. Endelig er der på kort sigt lagt op til at oprette en række nye organer som skal være med til at løfte klimaindsatsen fremover, eksempelvis Den Grønne Fond. Det må dog anses for usikkert, om man alene med denne aftale vil kunne øge ambitionsniveauet tilstrækkeligt til at overholde 2-gradersmålsætningen.


EU var en af COP17's centrale aktører. Det skyldes bl.a. et aktivt samarbejde med en række toneangivende ulande, herunder gruppen af fattigste ulande (de såkaldte LDC’er) og de mindre østater (AOSIS), men også andre.


Med resultatet af COP17 er der lagt op til en del implementeringsarbejde i UNFCCC-regi under dansk EU-formandskab i første halvår af 2012.