EU har sat nogle ambitiøse og bindende mål om bekæmpelse af klimaændringer og fremme af vedvarende energikilder. Målene er opstillet af Det Europæiske Råd og er udmøntet i Klima- og energipakken.
Det drejer sig om en samlet reduktion af drivhusgasudledningen i EU på mindst 20 % under 1990-niveau og en forøget andel af vedvarende energikilder i energiforbruget på 20 % inden 2020, samt 10 % vedvarende energiformer i transportsektoren inden 2020. Hvis der opnås en global klimaaftale, som medfører at andre udviklede lande også forpligter sig til at gøre en seriøs indsats, vil EU som helhed gå med til at formindske sin drivhusgasudledning med 30 %.
EU ønsker også, at udfordringerne i forbindelse med klimaændringerne skal tackles effektivt og hurtigt. De ambitiøse mål, som blev opstillet af
Det Europæiske Råd i energihandlingsplanen i marts 2007 er derfor blevet udmøntet i den såkaldte Klima- og energipakke.
Klima- og energipakken er en reformpakke, der omfatter konkrete tiltag til håndtering af klimaændringerne gennem reduktion af drivhusgasudledning og fremme af vedvarende energi.
Klima- og energipakken indeholder fire EU-retsakter, som er indbyrdes tæt forbundet:
1.
Direktiv om fremme af vedvarende energikilder. 2.
Direktiv til ændring af EU’s kvotehandelssystem. 3.
Beslutning om reduktion af drivhusgasudledning fra ikke-kvotebelagte sektorer. 4.
Direktiv om CO2-opsamling og lagring i undergrunden (CCS). I december 2008 blev der opnået politisk enighed om Klima- og energipakken på topmødet i Det Europæiske Råd. Pakken blev efterfølgende stemt igennem Europa-Parlamentet i en såkaldt 1. læsningsløsning. Med vedtagelsen af Klima- og energipakken har EU defineret sit udgangspunkt i de internationale klimaforhandlinger.