EU har et stort potentiale for at øge sin energieffektivitet, men det kræver nye fællesskabsinitiativer, hvis EU skal nå sit mål om 20 % energieffektivisering i 2020 og omstille sig til en kulstoffattig økonomi på længere sigt.
Den billigste energi er den, vi ikke bruger. Derfor betyder en forbedring af EU's energieffektivitet ikke kun lavere energiforbrug og derved færre CO2 udledninger samt bedre forsyningssikkerhed. Energieffektiviseringer kan også medføre besparelser på virksomheder og borgeres energiregninger, da investeringerne i eksempelvis renovering af bygninger og energieffektive apparater ofte er mindre end de sparede energiudgifter. En forstærket energieffektiviseringsindsats har desuden den fordel, at det er vanskeligt at outsource jobs inden for eksempelvis byggebranchen til ikke EU-lande.
I Danmark har vi gennem de tre sidste årtier høstet mange energieffektiviseringsgevinster, og vi har derfor kunne holde energiforbruget stort set uændret samtidig med, at økonomien er vokset. Mange af de danske styrkepositioner indenfor eksempelvis kraftvarme og bygningsområdet kan med fordel udbredes til resten af Europa. Samtidig kan fælles EU-krav til eksempelvis energimærkning og produkters maksimale energiforbrug medføre yderligere energieffektiviseringer i Danmark – uden det koster borgerne noget. Fælles EU krav styrker derudover de mange danske virksomheder, der er førende i forhold til udvikling af energieffektive produkter.
EU har et mål om at forbedre sin energieffektivitet med 20 % i 2020 i forhold til den forventede udvikling i energiforbruget. For at sikre, at EU når sit mål, har Kommissionen fremlagt en energieffektivitetsplan i foråret 2011 efterfulgt af forslag til konkrete lovgivningsinitiativer i midten af 2011. Danmark ønsker en ambitiøs energieffektivitetsplan, så EU kommer på sporet af sit mål om 20 % energieffektivitet, der i modsætning til de øvrige klima- og energimål ikke er juridisk bindende.