Nedenfor findes en oversigt over de største sager på energiområdet (TTE) og på klimaområdet (ENVI).
Energieffektivitetsdirektivet
Det danske EU-formandskab vil sikre mest mulig fremdrift i forhandlingerne af energieffektivitetsdirektivet.
Forslaget skal bidrage til at sikre, at EU når sin målsætning om 20 procent forbedret energieffektivitet i 2020, sådan at EU kan nå sine langsigtede klima- og energimål omkostningseffektivt.
Vigtige elementer i forslaget er krav til offentlige indkøb og energirenovering af offentlige bygninger, energispareforpligtelser og effektivitet i energiproduktionen, fremme af kraft varme, energisyn og øget information til forbrugere.
Energikøreplan 2050
Det danske EU-formandskab vil arbejde for, at der i Rådet opnås enighed om overordnede retningslinjer for, hvordan EU i de kommende årtier skal arbejde hen imod en grønnere energipolitik.
Kommissionen fremlagde i slutningen af 2011 meddelelse om, hvilke veje EU landene kan følge for at opnå den langsigtede vision om et kulfattigt og ressourceeffektivt energisystem i 2050, og samtidigt sikre langsigtet forsyningssikkerhed i Europa.
Køreplanen viser, at der er behov for en fremsynet fællesskabspolitik i forhold til udvikling af den europæiske energiinfrastruktur, energieffektivitet og vedvarende energi, og den vil have tæt sammenhæng med udviklingen af EU’s klimapolitik.
Fremtidig energiinfrastruktur
Udbygning af energi-infrastrukturen er afgørende for, at EU’s indre energimarked kan fungere optimalt. Det har betydning for energisikkerheden i hele Europa. Udbygningen af elnettet er også helt nødvendig for, at en voksende andel af vedvarende energi kan integreres og udnyttes rationelt.
En stor del af udbygningen af infrastrukturen skal ske på kommercielle vilkår, men der er også behov for EU-midler. Sagen er derfor tæt knyttet til forhandlingerne om EU’s budget frem til 2020.
Forslaget indeholder både finansielle elementer og elementer, der angår de lovgivningsmæssige rammer for etablering af energianlæg. Det danske EU-formandskab vil substantiel fremskridt i forhandlingerne af dette forslag.
Rammer for indgåelse af energiaftaler med tredjelande
I takt med globaliseringen vil EU’s medlemsstater i stigende omfang indgå aftaler om handel med energi med parter udenfor EU. EU-Kommissionen har foreslået, at der etableres en mekanisme til informationsudveksling for at sikre, at reglerne for det indre marked overholdes og for at styrke den transparens og solidaritet, der kan sikre medlemsstaterne den bedst mulige forhandlingsposition.
Forslaget blev forhandlet under det polske formandskab, og det danske EU-formandskab vil videreføre disse forhandlinger, så forslaget kan vedtages så hurtigt som muligt.
Videreførelse af de internationale klimaforhandlinger
EU arbejder fortsat på at opnå en juridisk bindende global klimaaftale, der forpligter verdenssamfundet til at reducere udslippet af drivhusgasser, således at målsætningen om, at gennemsnitstemperaturen ikke må stige mere end 2 grader, kan overholdes.
Det danske EU-formandskab vil i foråret 2012 dels sikre, at EU følger op på de beslutninger, der måtte blive truffet på partsmødet i Durban, og dels videreføre arbejdet med at afklare EU-positioner på nogle af de meget vanskelige spørgsmål i forhandlingerne.
Det gælder blandt andet spørgsmålet om Kyoto-protokollens fremtid og spørgsmålet om, hvad der skal ske med de mange kvoter for udledninger, som en række lande ikke har kunnet udnytte på grund af økonomisk krise.
Klimakøreplan 2050 EU-Kommissionen fremlagde i marts 2011 et bud på en køreplan for EU’s egen klimapolitik frem til 2050.
Køreplanen beskriver en mulig omkostningseffektiv indsats frem mod 2050, hvor EU reducerer sin interne drivhusgasudledning med 80 procent. Rådet drøftede denne køreplan i juni 2011, men der kunne ikke opnås enighed om en konklusionstekst.
EU-Kommissionen vil fremlægge vurdering af, hvad det vil koste medlemsstaterne at forhøje reduktionsmålet i 2020.
Det danske EU-formandskab vil genoptage diskussionen af, hvordan EU’s egen langsigtede klimapolitik skal se ud, og vil i den forbindelse blandt andet igangsætte drøftelser om eventuelle milepæle for klimaindsatsen for tiden efter 2020, f.eks. for 2030 og 2040.
Du kan læse mere om sagerne under formandskabet her