16-03-2012
Bjørn Lomborg og finanskrise vs. grøn udvikling?
Gennem de senere år har EU været den toneangivende aktør i det globale spil om klimaindsatsen, en stærk motor, der forsøger at skubbe det internationale samfund i den rigtige retning. Derfor har EU udviklet en ambitiøs klimapolitik, der forsøges gennemført. Da Thorning-regeringen overtog EU-formandskabet opstillede regeringen fire prioriteter for det danske formandskab, hvoraf den ene er klima.
I princippet er det en smuk og prisværdig tanke, især hvis den føres ud i livet, men vi tillader os selv at stille os følgende spørgsmål:
Hvad har man fra Klima- og Energiministeriet konkret tænkt sig at gøre for at italesætte og løse problemet i EU under det danske formandskab?
Tankerne bag de høje ambitioner, og de prisværdige forslag, er uden tvivl ønskværdige, men det ville ikke være første gang i EU's historie, at et forslag blev vredet til ukendelighed af forskellige interessenter under den lange og uvejsomme behandling i EU. Man mindes konkret det ambitiøse REACH-forslag, der havde til formål at begrænse brugen af skadelige kemiske stoffer. Efter adskillige forhalinger i EU endte REACH-aftalen hverken som fugl eller fisk, da magtfulde interesser sikrede en stor del af de farligste stoffer undtagelse.
Med ovenstående in mente bliver det interessant at følge de kommende måneder i klima-regi. Dermed ikke sagt, at det ikke kan lykkes, men vi ville sætte pris på at høre hvad regeringen og ministeren konkret vil gøre i forhold til ovenstående spørgsmål.
Hjemme i lille Danmark går bølgerne også højt, når snakken falder på klima. Dette skyldes formentlig, at Thorning-regeringen med, Martin Lidegaard i spidsen, har fremlagt en langt mere ambitiøs klima-strategi, og tilmed opstillet andre succeskriterier. Den forrige regering havde i deres første regeringsperiode baseret deres klimapolitik på Bjørn Lomborgs tanker, hvorfor også kræfter indenfor kongerigets grænser er utilfredse med processen. Senest anklagede Bjørn Lomborg i den britiske avis The Guardian Helle Thorning for, med politiske motiver, at skære støtten til hans tænketank, Copenhagen Consensus, der nu må lukke til sommer grundet manglende midler.
Samtidigt befinder vi os jo, som de fleste er klar over, i en alvorlig finanskrise, hvorfor budgetterne, hos såvel det offentlige som de private virksomheder, er spændt hårdt for. Derfor sidder pengene naturligt nok ganske godt fast, og det kan derfor med en smule økonomisk snusfornuft virke underligt at skulle bruge store summer, man ikke har, på noget der ikke umiddelbart kan ses med det blotte øje. Det er også dette synspunkt, Pia Kjærsgaard gør sig til fortaler for i sit ugebrev med titlen "Jobskabelse eller akademiske diskussioner" fra 23. januar 2012. Kjærsgaard stiller spørgsmålstegn ved regeringens klimapolitik, såfremt den går ud over jobskabelsen. Pia Kjærsgaard bruger udtryk som: "hysterisk klimakamp", "luftig grøn ambition", "vindmøllerne må vente" og som en passende afrunding "regeringens politik er både lønmodtager- og tryghedsfjendsk".
Om end ovenstående kan lyde hårdt, vil enhver form for aftale være et skridt på vejen i den rigtige retning, selvom den måske ikke vil komme uændret gennem de politiske tromler. Vi vil dog til slut minde ministeren om, at langsigtede planer skal italesættes på en forståelig og håndgribelig måde, for at få befolkningens støtte, hvilket bringer os tilbage til indlæggets indledende spørgsmål. Trods modstand fra notabiliteter som Bjørn Lomborg, Pia Kjærsgard og andre, håber vi, at du, Martin Lidegaard, vil forfølge den grønne vision, som i sidste ende vil gøre verden til et grønnere sted. Og hvis det samtidigt kan gavne økonomien og jobskabelsen.. ja, så er der jo ingen grund til sure miner.
Svar
Kære 3a
Tak for jeres indlæg og for jeres centrale spørgsmål om, hvordan klimaudfordringen italesættes og løses i EU. I vil gerne høre, hvad regeringen og jeg selv rent faktisk gør for dette.
Helt konkret fungerede jeg i fredags (den 9. marts) som formand for EU miljøministrenes diskussion om EU's klimapolitik frem mod 2050. Diskussionen blandt miljøministrene handlede om, hvorvidt vi skal vedtage nye milepæle på vejen mod 2050, hvor EU’s mål er at reducere drivhusgasudledningerne med 80-95 %. Den handlede også om, hvorvidt ministrene vil opfordre Kommissionen til at fremlægge konkrete forslag til EU-politik, der kan sikre, at EU i givet fald kan nå disse milepæle. Kommissionen har således vurderet, at omkostningseffektive milepæle vil være 40 % reduktion af drivhusgasser i 2030 og 60 % i 2040.
Det blev et langt møde med hårde forhandlinger. Det lykkedes at samle enighed blandt 26 medlemslande om at tilslutte sig kommissionens milepæle. Kun ét land, Polen kunne ikke tilslutte sig de rådskonklusioner, som det danske EU-formandskab havde lagt frem. Det betød, at rådskonklusionerne ikke kunne vedtages. Men det betød også, at der er 26 lande, der er enige om, at det er vigtigt, at EU kommer videre med sin klimapolitik. 26 lande, der støtter nye milepæle og som beder kommissionen om at lægge nye forslag til en offensiv europæisk klimapolitik på bordet. Og det kan kommissionen gøre, uanset hvad en enkelt medlemsstat siger.
Nye investeringer er uundgåelige. Faktisk skal mere end tre fjerdedele af de europæiske kulkraftværker fornys eller renoveres indenfor de næste 20 år. Derfor er det afgørende, at der investeres rigtigt og langsigtet. Der er ingen tvivl om, at prisen på fossile brændsler – navnligt olie – vil stige betydeligt i de kommende årtier. Der er heller ingen tvivl om, at energiforbruget vil stige, hvis der ikke gøres en betydelig indsats for at effektivisere energiforbruget. Og endeligt er der heller ingen tvivl om, at et stigende forbrug af kul – som er det brændsel bl.a. Polen baserer en stor del af sin energiforsyning på – har alvorlige konsekvenser for miljø og klima.
Selvom rådskonklusionerne ikke kunne vedtages på grund af et enkelt medlemsland, er der altså i EU bred efterspørgsel efter initiativer fra Kommissionen, der kan drive klimapolitikken videre.
Under dansk formandskab har vi indtil videre fået skubbet klimapolitikken et lille stykke fremad.
I den resterende del af det danske EU formandskab vil vi fortsætte indsatsen for at sætte grøn vækst på dagsordenen, bl.a. gennem en større indsats for energieffektivitet.
Som I også skriver, befinder Europa sig i en alvorlig økonomisk krise. Men prioritering af vedvarende energi og energieffektivisering – og dermed også af klimaindsats – står ikke i modsætning til ønsket om grøn vækst. I følge nye tal i en rapport fra EurObserver er over en million europæere allerede beskæftiget indenfor vedvarende energi. Det er en stigning på intet mindre end 25 % på bare to år. Det siger noget om, hvor stærkt det går og om, hvor stort potentialet er. EU-kommissionen vurderer, at energibesparelser kan skabe op til 2 millioner nye jobs i Europa.
Det danske EU formandskab arbejder lige nu intensivt med at få vedtaget et nyt direktiv om energieffektivisering. Direktivet vil kunne bidrage til at reducere udgifterne til grøn energi - og vil skabe grønne jobs. Det bliver ikke nemt at nå til enighed, men vi vil arbejde hårdt for det. Lykkes det, har vi fra dansk side sat et markant og vigtigt fingeraftryk på EU's grønne politik.
Venlig hilsen
Martin Lidegaard
06-02-2012
Helle Thorning: We will work for a green Europe
Vores klima er truet, hvilket går ud over vores eksistens. Det er ingen nyhed, men nu sættes det for alvor på dagsordenen i EU. Danmark har netop fået overdraget EU-formandskabet og vil benytte muligheden til at sætte fokus på at løse klimaudfordringerne. Det fremhævede vores statsminister i sin EU-formandskabstale her den 18. januar 2012: ”We will work for a green Europe”
EU og klima er for mange mennesker to usexede og fjerne politiske emner. Da vi er unge gymnasieelever på Roskilde Katedralskole med livet foran os, ligger det os i den grad på sinde at forstå de politiske udfordringer og ikke mindst muligheder indenfor klima, grøn vækst og energi for på sigt at, kunne bidrage til både debat og løsningsforslag. Et ønske klimaminister Martin Lidegaard også havde til de unge mennesker han mødte ved sit besøg på Roskilde Katedralskole.
Med et felt af 16 hårdtarbejdende 3.g’ere har vi taget udgangspunkt i klima, som vi oplever i vores hverdag. Vi er unge, der er opvokset med klimaet på dagsorden, derfor har vi ikke kunnet undgå at høre om betalingsring, samkørsel og kollektiv trafik. Det er heller ikke gået under radaren, at regeringen vil satse på grønne jobs, men også her er der udfordringer. Udfordringer er der også i de nylige forhandlinger i Folketinget om Danmarks Energispareplan, så vel som i det mislykkede COP15, der står klart i alles erindring. Det er altså en blandet pose af minder og tanker, vi har og gør os om klimaet - både positive og negative.
Af den grund har vi brugt tid på at undersøge og reflektere over, hvad der skal til for, at vi unge kommende studenter kan gøre en indsats for vores klode. Vi har brug for en økonomisk gulerod for at benytte den kollektive trafik mere og behov for sikkerhed indenfor den grønne jobsektor, men skal man tage hovedparten af de adspurgte elever på Roskilde Katedralskoles holdning og spådom for gode varer, så er ungdommen villige og parate til at droppe bilen og arbejde med grøn vækst. Mislykkede forhandlinger om brede forlig og bindende aftaler har ikke afskrækket os mere end, at vi stadig har et stålsat fokus på muligheder og løsninger i klimaspørgsmålet frem for et behov for at placere skylden. For det er ikke en løsning at uddele skyld. Det er ikke hverken befolkningens dovenskab eller dårlig offentlig trafik, der gør at alt for mange tager bilen. Lige så vel som det heller ikke er Danmark, der er for ambitiøse og østeuropæiske lande, der er for protektionistiske. Der er behov for kompromiser i både dansk og europæisk klimapolitik.
Martin Lidegaard informerede under sit besøg på Roskilde Katedralskole også om sit nære forhold til den gambiske klimaminister, der blev etableret under COP17. Her på bloggen vil vi spændt imødese følgerne af både dette venskab og af Helle Thorning-Schmidts EU-formandskabstale, der gav forhåbninger om et samarbejde om netop grønne jobs og investeringer i viden, for at udnytte det store potentiale, som både Regeringen og 3.a har øje på.
Alt i alt er det ikke alene Helle Thorning, Martin Lidegaard og den øvrige regering, der er klar til at arbejde for et grønnere Europa. Også ungdommen i Danmark er klar til at se muligheder, hvor andre ser begrænsninger. Samtidig er der dog ingen tvivl om, at handling vægter højere end ord, og derfor vil vi her på klimaklummen også holde politikere og andre op på deres lovende takter - væbnet med en skarp pen.
Svar
Kære 3.a på Roskilde Katedralskole
Først og fremmest tak for jeres første indlæg her på vores blog "Kommentatorerne". Jeres rolle som kommentatorer under det danske EU-formandskab, hvor I bidrager med jeres skarpe analyser og kritiske spørgsmål, er et vigtigt og til-trængt input til den debat, der foregår lige nu i EU.
Jeg er især glad for at høre, at I er indstillede på at gøre en indsats for at tackle de klimaudfordringer, vi står overfor. Det er netop den omstillingsparathed, I gi-ver udtryk for, der kan være med til at realisere målet om et "grønt Europa" – en af de fire hovedprioriteter for det danske EU-formandskab.
Vi befinder os midt i en dyb økonomisk krise. I jeres indlæg peger I på et af de mest aktuelle emner i den forbindelse, nemlig jobsikkerhed. En vigtig del af løs-ningen på den økonomiske krise ligger i skabelsen af nye arbejdspladser. Man-ge ville sige, at vi på grund af den økonomiske krise ikke har råd til at beskæfti-ge os med klimaproblemerne lige nu. Tværtimod. Jeg mener ikke, at vi har råd til at lade være. Ved at investere i udvikling af vedvarende energi og satse på bæredygtighed kan vi skabe en masse nye grønne jobs, samtidig med at vi re-ducerer vores CO2-udledning og sikrer vores fremtid. Det er på den baggrund, at det danske EU-formandskab arbejder for at styrke linket mellem økonomisk vækst og en grøn udvikling. Vi tror nemlig på, at grøn vækst er svaret på både den økonomiske krise, de stigende oliepriser og klimakrisen.
En af de største sager under det danske EU-formandskab er det såkaldte Ener-gieffektiviseringsdirektiv. Direktivet går i det store hele ud på, at vi skal forbruge 20 % mindre energi i 2020. Vi skal forpligtige os til at spare på energien og ek-sempelvis blive bedre til at renovere vores bygninger, så de bruger mindre energi. EU-Kommissionen har vurderet, at der med direktivet vil kunne skabes op til 2 millioner jobs i EU. Det viser, at vi skal arbejde for en grøn omstilling, ik-ke på trods af den økonomiske krise, men på grund af den økonomiske krise.
Om to uger, d. 14. februar, samles alle EU's energiministre til rådsmøde i Bru-xelles. Jeg skal for første gang lede forhandlingerne fra formandskabsstolen. Her vil jeg gøre mit bedste for at finde de kompromisser, I efterlyser, og jeres betragtninger vil være en god inspiration.
Det bliver spændende at få jeres næste kommentarer til begivenhederne under det danske EU-formandskab.
Med venlig hilsen
Martin Lidegaard
|
|