Del
Vedvarende energi i højsædet
Vedvarende
energikilder skal sikre en effektiv reduktion af EU’s
drivhusgasudledning.
Direktivet om fremme
af vedvarende energi (VE-direktivet) har til formål gradvist at øge
andelen af vedvarende energikilder i EU’s samlede energiforbrug til
20 % i 2020. Direktivet indgår som et vigtigt element i
Kommissionens samlede Klima- og energipakke til at nedbringe EU’s
drivhusgasudledning. Direktivet er desuden med til at forbedre EU’s
forsyningssikkerhed.
VE-direktivet indeholder en fordeling mellem de 27 medlemslande i
forhold til det samlede mål om 20 % vedvarende energi. Danmarks
andel skal være på 30 % i 2020.
Der opstilles også rammer for handel med vedvarende energi landene
imellem. Det vil sige, at lande med store VE-potentialer kan sælge
overskydende VE til lande med færre og dyrere VE-potentialer.
Derudover indgår et bindende mål for hvert medlemsland for andelen
af vedvarende energi i transportsektoren på 10 % i 2020, som en
central del af VE-direktivet. For at sikre en bæredygtig produktion
og anvendelse af biobrændstoffer er der blevet fastlagt en række
bæredygtighedskriterier, som skal være opfyldt, for at
biobrændstofferne kan tælle med i målopfyldelsen. Andre
VE-teknologier som VE-el i el-biler kan også tælle med i
målopfyldelsen.