EU logo

En energipolitik for Europa

11-11-2009

Den fælles energipolitik i Europa har tre overordnede mål om øget forsyningssikkerhed, styrket konkurrenceevne og kampen mod klimaforandringer.

På forårstopmødet i 2007 vedtog Det Europæiske Råd handlingsplanen (2007-2009) om ”En Energipolitik for Europa”, som fastlagde de overordnede målsætninger for europæisk energipolitik.

Den europæiske energipolitik forfølger tre mål:
  

  1. øge forsyningssikkerheden
  2. sikre de europæiske økonomiers konkurrenceevne
  3. fremme miljømæssig bæredygtighed og bekæmpe klimaændringer


Handlingsplanen er udarbejdet i forlængelse af EU-Kommissionens første strategiske energiredegørelse fra januar 2007. Den strategiske redegørelse har afsæt i grønbogen ”En europæisk energistrategi: bæredygtighed, konkurrenceevne og forsyningssikkerhed” fra 2006.

I november 2008 præsenterede EU-Kommissionen sin anden strategiske energiredegørelse, som skal danne grundlag for EU’s samlede energipolitik i perioden efter 2009.