Klimapuljen udgør det danske bidrag til den internationale finansiering af klimaindsatsen i ulandene
Det fremgår af regeringsgrundlaget, at regeringen vil sikre et bedre samspil mellem udviklingsbistanden og klimaindsatsen. Regeringen har med Klimapuljen 2013 afsat i alt 500 mio. kr. til at understøtte ulandene i at gøre sig parate til en ny global klimaaftale og i omstillingen til lavemissionssamfund. Indsatsen fokuserer både på indsatser i de fattigste ulande, som rammest hårdest af de globale klimaforandringer (den fattigdomsorienterede ramme) og på indsatser i de hastigt voksende ulande, hvis omstilling er afgørende for at begrænse stigningen i de globale emissioner (den globale ramme).
Udenrigsministeriet har initiativretten over den fattigdomsorienterede ramme, og Klima-, Energi- og Bygningsministeriet har initiativretten over den globale ramme. Den endelige fordeling af puljen aftales mellem Udenrigsministeriet, Klima- Energi- og Bygningsministeriet, Finansministeriet samt Statsministeriet og skal godkendes i regeringens Koordinationsudvalg.
Klima- Energi- og Bygningsministeriet har med indsatsen under den globale ramme fokus på dels at bringe danske kompetencer og erfaringer i spil i den globale omstilling mod lavemissionssamfund, dels implementering af UNFCCC-beslutninger gennem nye institutioner, teknologioverførsel, kapacitetsopbygning, mobilisering af privat kapital og innovative finansieringskilder. Konkret er der bl.a. afsat i alt 100 mio. kr. til den Grønne Klimafond, forudsat at fonden bliver operativ. Læs mere om den Grønne Fond på siden om international klimafinansiering.
Dansk opstartsfinansiering: Klimapuljen 2010 – 2012
Klimapuljen 2010 – 2012 på i alt 1,2 mia. kr. udgør det danske bidrag til den opstartsfinansiering, som ilandene som en del af aftale fra COP15 i København lovede at levere til ulandene i perioden 2010-2012. Bidraget er fordelt til reduktions- og tilpasningsaktiviteter over de tre år med henholdsvis 300 mio. kr. i 2010, 400 mio. kr. i 2011 og 500 mio. kr. i 2012.
Det danske bidrag er en del af EU’s samlede bidrag på i alt 7,2 mia. euro i perioden 2010 - 2012. Det er vigtigt for tilliden blandt landene i FN's klimaforhandlinger og for den videre fremdrift i forhandlingerne, at ilandene lever op til deres samlede forpligtelse og kommunikerer åbent om forudsætningerne bag deres opstartsfinansiering. På hollandsk initiativ er der oprettet en hjemmeside, hvor man se hvor meget de enkelte lande bidrager med til opstartsfinansiering.
Indsatsområder i 2010
I 2010 blev midlerne primært fordelt via multilaterale kanaler med henblik på hurtig udmøntning. Den konkrete fordeling i forhold til indsatsområder var: 161 mio. kr. til reduktioner – inkl. skov og vedvarende energi, 118 mio. kr. til klimatilpasning og 29 mio. kr. til tværgående indsatser samt opstart af en række bilaterale indsatser.
Indsatsområder i 2011
I udmøntningen af Klimapuljen 2011 har man prioriteret ulandenes udvikling af reduktionsplaner og principper for måling, rapportering og verifikation heraf. Endvidere har man prioriteret de mest udsatte ø-stater, engageret privatsektorens klimainvesteringer og understøttet ulandenes muligheder for klimavenlig, grøn vækst samt afsat midler til at understøtte forhandlingsnære, nye principper og fora. Overordnet er der sket en opprioritering af de bilaterale landeindsatser.
Indsatsområder i 2012
Klimapuljen 2012 er rettet mod både klimaaktiviteter i de fattigste og mest sårbare ulande samt reduktionstiltag i primært de hastigt voksende økonomier blandt ulandene. Under den globale ramme er det prioriteret at allokere midler til bl.a. energisamarbejde i dybden med centrale vækstøkonomier blandt ulandene (Vietnam og Sydafrika), udvikling af nationale planer for ulandenes reduktionsindsats (Nationally Appropriate Mitigation Actions – NAMAs) samt mobilisering af privat klimafinansiering via Klimainvesteringsfonden.
For Klima- Energi- og Bygningsministeriet udgør aktiviteterne under den globale ramme under Klimapuljen 2012 dermed også elementer i det såkaldte ”handlingsspor”. I "handlingssporet" arbejder man med at fremme iværksættelsen af konkrete "on the ground"-aktiviteter uden for FN-forhandlingerne, der kan være med til at reducere de globale udledninger gennem bl.a. at fremme anvendelsen af vedvarende energi.