Det er regeringens mål at hele Danmarks energiforsyning skal være dækket af vedvarende energi i 2050
Danmark skal være et grønt og bæredygtigt samfund med en visionær klima- og energipolitik. Det slår regeringsgrundlaget fra oktober 2011 fast. Du kan læse regeringens strategi "Vores Energi" ved at klikke på linket i boksen til højre.
Klima-, Energi- og Bygningsministeriet arbejder for at realisere denne målsætning. Det sker først og fremmest ved at sikre en stabil og sikker energiforsyning og fremme reduktion af drivhusgasudledninger.
Danmark står ligesom resten af verden over for to store globale udfordringer: at imødegå den globale opvarmning og at skabe energisikkerhed. Svaret findes i vores måde at producere og forbruge energi samt i vores evne til at tilpasse samfundet til klimaforandringerne.
Vedvarende energi og energieffektivitet Regeringens vision er, at Danmark i 2050 skal være 100 pct. uafhængig af fossile brændsler. En uafhængig klimakommission undersøger, hvordan denne vision kan realiseres på langt sigt.
Energiaftalen fra marts 2012 er et skridt på vejen for at indfri regeringens målsætning. Energiaftalen sikrer blandt 35 % vedvarende energi, en 12 % reduktion af energiforbruget i forhold til 2006 samt knap 50 % vind i det danske elforbrug.
Du kan læse mere om energiaftalen her
Klima-, Energi- og Bygningsministeriets opgave er at indfri disse - og mange flere - delmål og at påvirke hele samfundet i en mere klima- og energivenlig retning. Det sker blandt andet gennem den danske strategi for tilpasning til klimaforandringer i Danmark og gennem implementering af energiforliget.
Bred inddragelse Desuden arbejdes der for at etablere ambitiøse klimapolitikker inden for alle sektorer. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet er derfor løbende repræsenteret i diverse tværministerielle regerings- og arbejdsudvalg, hvilket er med til at sikre en helhedsorienteret tilgang til politikformuleringen.
Klima-, Energi- og Bygningsministeriet igangsætter også en række konkrete tiltag for at inddrage erhvervsliv, kommuner og borgere i arbejdet for at gøre Danmark til et foregangsland på klima- og energiområdet.
Derudover arbejder Klima-, Energi- og Bygningsministeriet for at få nedbragt udledningen af drivhusgasser på verdensplan. Dette sker bl.a. i EU-regi og gennem internationale klimaforhandlingerne i FN. Du kan læse mere om Klima-, Energi- og Bygningsministeriets internationale arbejde under menupunkterne EU, internationalt samarbejde.