Med regeringsdannelsen den 3. oktober 2011 blev ansvaret for at administrere statens kontorejendomme og universitetsbygninger og sager vedrørende byggeri samlet i Klima-, Energi- og Bygningsministeriets nye styrelse.
En ny
Bygningsstyrelse blev oprettet og samlede byggeri og administration af godt 4 mio. m2 under ét tag. Det har givet stordriftsfordele og nye muligheder, ikke mindst for udviklingen af grønt byggeri. Formålet med samlingen af hovedparten af statens bygge- og ejendomsaktiviteter i én styrelse var skabe sammenhæng, og sætte nye standarder for statsligt byggeri og statslig ejendomsforvaltning og dermed støtte regeringens målsætninger om større energieffektivitet og lavere udledning af CO2.
Som landets største offentlige ejendomsadministratorer og bygherrer har Bygningsstyrelsen desuden ansvaret for at skabe optimale fysiske rammer til flere af landets vigtigste statslige institutioner.
Ud over at bygge og administrere statslige m2 og have ansvar for dele af lovgivningen på byggeområdet, skal Bygningsstyrelsen komme med indspil til regeringens energipolitik på bygningsområdet.