Byggeriet har stor betydning for samfundsøkonomien og danskernes hverdag.
Vi opholder os i bygninger 90 pct. af tiden, og 40 pct. af vores samlet energiforbrug anvendes til driften af bygninger. Derfor spiller byggeriet også en central rolle for indfrielsen af regeringens klimamålsætninger.
Med ressortændringen efter Folketingsvalget i september 2011 fik det daværende Klima- og Energiministerium et helt nyt område, bygningsområdet. I det nye ministerium blev administrationen af størstedelen af statens bygninger samlet med reguleringen af hele byggeområdet. Sammenlægningen af klima, energi- og byggeområdet har givet ministeriet nye muligheder for at sammentænke indsatsen på områderne. Samtidig er ministeriet blevet en af landets største bygherrer, hvorved det også har fået tilført helt konkrete erfaringer med byggeri og byggeprocesser.
Allerede i dag spiller bygningsområdet en væsentlig rolle i klima- og energipolitikken, idet op mod 40 procent af Danmarks samlede energiforbrug anvendes til opvarmning, ventilation og lys i bygninger. Statens bygninger kan her være det gode eksempel og gå foran, når det drejer sig om at vise, at der er god økonomi i at lave energirenoveringer i bygninger.
Regeringen har i marts 2012 indgået en meget ambitiøs energiaftale med konkrete mål for, hvordan samfundet frem mod 2020 skal omstilles, så den langsigtede målsætning om, at al energi i 2050 skal være vedvarende, kan nås.