Drivhusgasser fra international luft- og skibsfart

Drivhusgasudledningen fra international skibs- og luftfart er ikke omfattet af Kyoto Protokollens reduktionsforpligtelser eller andre former for international regulering. CO2-emissionerne fra international skibsfart udgør i dag 3-4 % af den samlede globale udledning, mens udledningen fra
international luftfart tæller 2-3 % af den globale udledning. Reduktion af CO2-udledning fra de to sektorer har de seneste år fået stadig større politisk opmærksomhed, blandt andet fordi udledningerne fra international luft- og skibsfart i perioden 1990-2004 steg med mere end henholdsvis 35 procent og 40 procent.

I Kyoto Protokollen henvises der til FN’s maritime organisation, IMO, og FN’s civile luftfartsorganisation, ICAO, som de organisationer, hvor industrilandene eller de såkaldte Anneks 1-lande skal arbejde for reduktion af udledningen fra de to sektorer. Danmark arbejder således i IMO og ICAO for at reducere udledningen fra skibs- og luftfart. Parallelt hermed arbejder Danmark under Klimakonventionen på at sikre muligheden for, at de to sektorer omfattes af en ny klimaaftale for perioden efter 2012. 

International skibsfart
I FN’s maritime organisation, IMO, arbejder Danmark for at fremme bindende og global regulering, der effektivt bidrager til at reducere den globale CO2-udledning. Den danske regering har iværksat en offensiv indsats i IMO for at intensivere arbejdet med at udvikle regler for fremtidig regulering af skibsfartens CO2-udledning.

I april 2008 blev der i IMO besluttet ni grundlæggende principper, foreslået af bl.a. Danmark, som skal gælde for en fremtidig regulering af skibsfartens CO2-udledning. Navnlig princippet om, hvorvidt skibe i internationalt farvand – uanset hvilke flag de sejler under – skal være omfattet af fremtidige regler var omdiskuteret. En række udviklingslande talte for at skelne mellem de lande, som har en reduktionsforpligtigelse – industrilandene – og dem, som ikke har – udviklingslandene. Imidlertid fastholdt IMO’s miljøkomité, at en fremtidig IMO-regulering skal gælde lige for alle skibe.

Arbejdet i IMO omfatter desuden udvikling af en række tekniske og operative virkemidler til brug for rederierne, som kan bidrage til at reducere skibsfartens CO2-udledning, f.eks. vejledning til mere energieffektiv skibsfart.

International luftfart
I FN’s civile luftfartsorganisation, ICAO, arbejder Danmark sammen med resten af EU på at reducere CO2-udledningen fra internationalt luftfart. Fremdriften på CO2-området i ICAO har været utilstrækkelig, og EU står relativt isoleret med ønsket om at fremme arbejdet med CO2-regulering af emissioner fra international luftfart. Dette resulterede i, at EU på ICAO’s generalforsamling i 2007 tog forbehold for de konklusioner, som ville blokere inkludering af luftfarten i EU’s CO2 kvotehandelssystem. EU går således enegang med at regulere udledning fra international luftfart og lader fra 2012 luftfarten blive omfattet af EU’s kvotehandelssystem.

På luftfartsområdet vil et globalt kvotehandelssystem, som bygger videre på eller kobles samme med EU’s kvotehandelssystem, være en mulig løsning. EU arbejder på at fremme et globalt kvotehandelssystem.