5. Principper for arbejdet med mål- og rammestyring

5.1 Indledning

Klima- og Energiministeriet er organiseret som en koncern med en række selvstændige enheder. Denne decentrale organisering medfører i sin natur en asymmetrisk adgang til information. En institution vil altid have et bedre kendskab til problemer og opgavetilrettelæggelse indenfor institutionens ansvarsområde end departementet. Derfor er det nærliggende for departementet at stille krav til institutionens resultater frem for institutionens opgavetilrettelæggelse. Dette giver departementet mulighed for at sikre sammenhæng mellem de overordnede rammebetingelser og institutionernes resultater, samtidig med at institutionerne får større ledelsesmæssig autonomi.

5.2 Mål- og rammestyring i Klima- og Energiministeriet

5.2.1. Resultatkontrakter

Klima- og Energiministeriet har overtaget en række institutioner, der har været underlagt forskellige modeller for kontraktstyring i deres tidligere ressortministerier. Den nuværende kontraktstyringsmodel er således funderet i hhv. Transport- og Energiministeriet og Miljøministeriets praksis. Der er endnu ikke fastlagt generelle retningslinjer for kontraktstyringen i Klima- og Energiministeriet, men de vil blive udviklet i forbindelse med udarbejdelsen af et samlet styringskoncept.

Den nuværende praksis omfatter, at der:

For de administrative styrelser (Energistyrelsen og DMI) opereres med et-årige kontrakter med et flerårigt perspektiv. Kontrakterne skal fokusere på strategisk vigtige mål, men ikke nødvendigvis dække alle institutionens aktiviteter.
For forskningsinstitutionen (GEUS) opereres med en fire-årig kontrakt med mulighed for hvert år at vurdere, om der væsentlige ændringer i kontraktens forudsætninger, der bør give anledning til justering. Kontrakten indgås mellem GEUS bestyrelse og ministeriets departement.
For de øvrige institutioner (Energiklagenævnet, Elsparefonden og Nordsøenheden) opereres med fire-årige kontrakter, der indeholder mål for den samlede periode, dog således at der for hvert år specificeres resultatkrav, der giver mulighed for løbende at evaluere graden af målopfyldelse. Desuden kan kontrakterne justeres, såfremt der er væsentlige ændringer i kontraktens forudsætninger.

5.2.2. Resultatlønskontrakter

For Energistyrelsen, DMI og GEUS indgås der 1-årige resultatlønskontrakter med institutionernes direktører. Udgangspunktet for resultatlønsaftalen er resultatkontrakten for den enkelte institution, og de mål denne måtte inkludere. Herudover kan indgå andre strategisk vigtige mål, samt mål for ledelse og organisationsudvikling.

Resultatlønskontrakterne fungerer således som en årlig prioritering og specifikation af de mål, der findes i resultatkontrakten.

5.2.3. Resultatopfølgning – årsrapporter og midtvejsopfølgning

Klima- og Energiministeriets resultatopfølgning sker via årsrapporten, som alle statsinstitutioner skal udarbejde, hvori der analyseres/redegøres for institutionens resultater og målopfyldelse. Derudover afholdes der halvårlige midtvejsopfølgninger med institutionerne, hvor institutionerne overordnet skal redegøre for den foreløbige resultatopfyldelse og forventningerne til det samlede år som helhed. Det betyder at der vil være mindst to tilbagemeldinger på resultatkontrakten i løbet af året. Dette vil være med til at fremme, at resultatkontrakterne bliver benyttet som et styringsredskab og ikke blot som et afrapporteringsredskab.

5.4. Offentlighed

Resultatkontrakten og årsrapporten skal være offentlig tilgængelige, fx på institutionernes hjemmeside.

5.5. Indsatsområder

Der skal etableres et samlet styringskoncept for resultatstyringen på Klima- og Energiministeriets område. Arbejdet er igangsat og forventes afsluttet medio 2009. Institutionerne vil blive inddraget i processen. Styringskonceptet vil bl.a. inkludere:

Videreudvikling af fælles retningslinjer for kontraktstyring af ministeriets institutioner
Integration af koncernens strategiske grundlag (vision og strategiske mål) i resultatkontrakterne
Udarbejdelse af model for systematisk arbejde med og integration af institutionernes opgavehierarki i resultatkontrakterne
Etablering af faste informationsrutiner for resultatstyringen

Denne side er kapitel 5 af 7 til publikationen "Klima- og Energiministeriets effektiviseringsstrategi".
Version nr. 1.0 af 15-06-2009
© Klima- og Energiministeriet 2009