4. Politik for klare mål og mere åbenhed

4.1 Indledning

Som led i regeringens moderniseringsprogram arbejder Klima- og Energiministeriet med klare mål for brugerrettede opgaver, jf. Finansministeriets ”Vejledning om klare mål og mere åbenhed” (juni 2004). Nedenstående koncernpolitik indeholder retningslinjer for, hvordan dette skal udmøntes på Klima- og Energiministeriets område.

4.2 Formål og gyldighedsområde

Formålet med en politik for klare mål og mere åbenhed er at sætte større fokus på de brugerrelaterede grænseflader i Klima- og Energiministeriets daglige arbejde. Målet er at skabe en større grad af åbenhed, dialog og forventningsafstemning mellem brugerne og ministeriets institutioner omkring den service og betjening, som institutionerne yder over for brugerne.

Klima- og Energiministeriet ønsker desuden at anvende formuleringen af klare mål til at underbygge både koncernens og de enkelte institutioners strategiske grundlag (jf. kapitel 2). Gennem klare mål gøres det strategiske grundlag mere levende overfor brugere af Klima- og Energiministeriets ydelser, idet de tydeliggør, hvilke strategier der udmøntes i konkrete produkter og service.

Politikken omfatter alle ministeriets institutioner med undtagelse af departementet, der jf. Finansministeriets ”Vejledning om Klare mål og mere åbenhed”, er fritaget fra at formulere klare mål.

4.3 Principper for opstilling af klare mål

Institutionerne skal i arbejdet med de klare mål leve op til følgende principper:

Målene skal skabe klarhed og åbenhed om, hvad brugerne kan forvente
Målene skal være vurderbare og udtrykkes på en sproglig enkel og let forståelige måde
Målene skal kommunikeres til brugerne, på en måde, der afspejler brugernes behov
Der skal hvert år ske en vurdering af målopfyldelse samt en offentliggørelse af resultatet
Det skal entydigt kunne konstateres, om institutionen lever op til egne mål
Målene skal fastlægges i samråd mellem den enkelte institution og departementet

Målene skal være ambitiøse, men samtidig være udtryk for, hvad brugerne med rimelighed kan forvente.

4.4 Sammenhæng med mål- og resultatstyring

Arbejdet med klare mål og mere åbenhed skal samordnes med Klima- og Energiministeriets almindelige mål- og resultatstyring, hvilket omfatter resultatkontrakter, resultatlønskontrakter, resultatopfølgning (midtvejsopfølgning og årsrapporter) og ledersamtaler (se kapitel 5), samt med ministeriets strategiske grundlag.

De klare mål indarbejdes i institutionernes resultatkontrakter og evt. i resultatlønskontrakten. De klare mål fastlægges som følge heraf som led i kontraktforhandlingerne. Det betyder, at de klare mål hvert år opstilles og justeres for det kommende år inden udgangen af de indeværende år, og godkendes af departementet.

Det skal hertil bemærkes at de klare mål beskriver, hvad borgerne med rette kan forvente af service, hvorimod målene i resultatkontrakten sættes med et højt ambitionsniveau, hvorfor der ikke altid kan forventes fuld opfyldelse. Det betyder at de opstillede klare mål ikke vil være identiske med målene i resultatkontrakten.

Opfølgning på institutionernes klare mål indgår som led i den årlige resultatopfølgningsproces (midtvejsopfølgning, årsrapporter, ledersamtaler), og følger de til enhver tid gældende retningslinjer herfor. Opfølgningen skal senest ske med udgangen af april måned for det senest afsluttede år, dvs. efter statsregnskabet er afsluttet og årsrapporten afleveret (15. april).

Departementet skal godkende resultatet af efterlevelsen af målene før offentliggørelse (se afsnit 4.6 nedenfor).

4.5 Formidling

Klima- og Energiministeriets brugere skal informeres om de klare mål. Den enkelte institution bør formidle de klare mål, hvor brugerne møder institutionen, og hvor det er relevant, skal brugerne oplyses om mål for den efterspurgte service. Dette skal som minimum ske på institutionens hjemmeside. Hvilke medier der i øvrigt anvendes til offentliggørelse af målene, fx breve, pjecer, opslag etc., er valgfrit for institutionerne.

4.6 Opfølgning

Det skal være let at konstatere, om institutionen lever op til målene. Institutionen skal derfor offentliggøre en oversigt over, hvorledes målopfyldelsen kan konstateres og bedømmes. Oversigten skal som minimum indeholde:

De opstillede mål
De faktisk opnåede resultater
Angivelse af, om de enkelte mål er efterlevet eller ikke

Opfølgningen skal som minimum offentliggøres på institutionens hjemmeside, og senest ved udgangen af april måned for det senest afsluttede år.

4.7 Indsatsområder

Følgende områder vil have departementets opmærksomhed i relation til kontraktstyringen af institutionerne:

Fortsat fokus på at integrere klare mål i institutionernes resultatkontrakter.
De små institutioner (Elsparefonden, Energiklagenævnet og Nordsøenheden) skal opstille klare mål for deres arbejde. Disse institutioner var i deres tidligere ressortministerium (Transport- og Energiministeriet) fritaget for dette, hvorfor der ikke forligger klare mål for deres arbejdsområder endnu. Derfor iværksættes en proces, hvor der arbejdes med og opstilles klare mål for de tre institutioner. Denne proces forventes afsluttet senest medio 2009.
De klare mål for de store institutioner (GEUS, DMI og Energistyrelsen) revideres løbende, således at de stemmer overens med Klima- og Energiministeriets strategiske grundlag.

Denne side er kapitel 4 af 7 til publikationen "Klima- og Energiministeriets effektiviseringsstrategi".
Version nr. 1.0 af 15-06-2009
© Klima- og Energiministeriet 2009