Klima- og Energiministeriets effektiviseringsstrategi
Hele publikationen i PDF-format [103 kB]
Effektiviseringsstrategien for Klima- og Energiministeriet dækker alle ministerområdets institutioner. Strategien indeholder en udbudspolitik, en indkøbspolitik, klare mål for brugerrettede opgaver, samt redegør for, hvordan der arbejdes med mål- og rammestyring. Derudover indeholder strategien vision og strategiske mål for ministeriet.
Indholdsfortegnelse
2. Vision og strategiske mål – det strategiske grundlag
4. Politik for klare mål og mere åbenhed
- 4.1 Indledning
- 4.2 Formål og gyldighedsområde
- 4.3 Principper for opstilling af klare mål
- 4.4 Sammenhæng med mål- og resultatstyring
- 4.5 Formidling
- 4.6 Opfølgning
- 4.7 Indsatsområder
5. Principper for arbejdet med mål- og rammestyring
- 5.1 Indledning
- 5.2 Mål- og rammestyring i Klima- og Energiministeriet
- 5.4. Offentlighed
- 5.5. Indsatsområder
- 6.1. Indledning
- 6.2. Formål og mål for udbud
- 6.3. Forankring og opfølgning på udbudspolitikken
- 6.4. Indsatsområder
- 7.1. Indledning
- 7.2. Formål
- 7.3. Målsætninger for indkøbsområdet
- 7.4. Forankring af indkøbspolitikken
- 7.5. Samarbejde og koordinerede aftaler
- 7.6. Indsatsområder
Bilag 1 – Oversigter over udbudsegnede opgaver
Ved download af publikationen i HTML eller PDF, klik med højre museknap på linket og vælg "Gem destination som…". Vælg dernæst stedet på din computer, hvor du vil gemme filen.
PDF er et printvenligt format. For at læse og printe publikationen i dette format, skal du have en "PDF-læser" som f.eks. Adobe Reader eller Foxit Reader installeret på din computer. Disse programmer kan du hente gratis på producenternes hjemmeside.
Klima- og Energiministeriet
Stormgade 2-6
DK-1470 København K
EAN-nummer: 5798000875500
Mail: kemin@kemin.dk
(Det er muligt at sende krypteret til denne email.
Læs mere om sikker e-post her.)
Telefon: (+45) 33 92 28 00
Fax: (+45) 33 92 28 01
1. Indledning
1.1. Baggrund og gyldighedsområde
I regeringens moderniseringsprogram fra maj 2002 indgår, at alle ministerier skal udarbejde en strategi for effektivisering og kvalitetsudvikling i opgavevaretagelsen.
Effektiviseringsstrategien skal omfatte alle ministerområdets statsinstitutioner. For Klima- og Energiministeriet drejer det sig om følgende institutioner:
- Departementet
- Danmarks Meteorologiske Institut (DMI)
- De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) x Elsparefonden
- Energiklagenævnet
- Energistyrelsen
- Nordsøenheden
1.2. Formål
Det overordnede formål i Klima- og Energiministeriets effektiviseringsstrategi er at sikre og øge effektiviteten og kvaliteten i opgavevaretagelsen. Som nyt ministerium står organisationen overfor en udfordring med integration og udvikling af et solidt koncernfællesskab, og strategien skal derfor både bidrage til at samordne, prioritere og synliggøre indsatsen på ministerområdet, og samtidig udvikle ledelsens redskaber til koncernstyring og -rapportering.
1.3. Indhold
En effektiviseringsstrategi består af hhv. politikker for opgavetilrettelæggelsen og indsatsområder i tilknytning hertil. Ved politikker for opgavetilrettelæggelsen forstås en beskrivelse af, hvordan der arbejdes med forskellige aktiviteter til fremme og sikring af effektivitet og kvalitet, mens indsatsområder er en konkretisering af de overordnede politikker indenfor områder, der har særlig fokus i en periode.
Effektiviseringsstrategien skal ifølge Finansministeriets publikation ”Effektiv opgavevaretagelse i staten” fra 2003 som minimum indeholde en indkøbs- og udbudspolitik, klare mål for brugerrettede ydelser, samt redegøre for, hvordan der arbejdes med mål- og rammestyring på ministerområdet. I tillæg hertil har Klima- og Energiministeriet valgt at inkludere ministeriets arbejde med vision og strategiske mål for organisationens opgavevaretagelse, samt det løbende arbejde med udvikling af ministerområdets koncernstruktur, i effektiviseringsstrategien.
1.4 Offentliggørelse
Effektiviseringsstrategien offentliggøres på ministeriets hjemmeside.
2. Vision og strategiske mål – det strategiske grundlag
I kølvandet på etableringen af Klima- og Energiministeriet er der i foråret 2008 blevet arbejdet med at formulere en overordnet vision for koncernen, samt en række konkrete strategiske mål. Dette arbejde er mundet ud i et strategiprogram, med en strategi- og styringscyklus, der skal skabe sammenhæng i ministeriets arbejde og skabe øget integration mellem ministeriets enheder og institutioner.
Vision
Det drivhusgasneutrale (verdens)samfund med stabil og effektiv energiforsyning, som er rustet til at imødegå de uundgåelige klimaforandringer.
Visionen udspringer af de fire overordnede samfundsopgaver, som ministeriet er sat i verden for at løse, understøttet af en femte, organisatorisk målsætning.
- Energiforsyning og – effektivitet
Sikker samt bæredygtig forsyning og anvendelse af energiressourcer - Reduktion og tilpasning
Reduktion i udledningen af drivhusgasser og tilpasning til de globale klimaændringer - Viden og forskning
På internationalt niveau på både klima- og energiområdet - Ydelser til omverdenen
Ydelser og services til borgere, virksomheder, myndigheder og forskningsinstitutioner - En leveringsdygtig organisation
Evnen til organisatorisk at imødekomme både politiske og myndighedsmæssige fordringer på effektiv vis
En væsentlig strategisk udfordring i forbindelse med ministeriets arbejde bliver at bringe institutionernes kompetencer i spil. Det er når disse kompetencer bringes i spil – hver for sig, men først og fremmest i kombination og i et tæt samarbejde på tværs af områder og institutioner – at Klima- og Energiministeriet har de største muligheder for at levere synlige resultater og dermed nå et skridt nærmere indfrielsen af visionen.
Figur: Ministeriets samarbejdsflader og arbejdsdeling ift. de fem hovedopgaver
På baggrund af visionen og de overordnede samfundsopgaver er der opsat en række strategiske mål, som skal søges opfyldt i løbet af de næste par år.
Strategiske mål
- Klima- og Energiministeriet skal implementere energiforliget og gennemføre de aftalte analyser – helt og til tiden.
- Klima- og Energiministeriet skal bidrage til, at COP15 resulterer i en ambitiøs klimaaftale.
- Klima- og Energiministeriet skal facilitere, at der etableres ambitiøse klimapolitikker inden for alle sektorer.
- Klima- og Energiministeriet skal sikre at den nødvendige klima- og energifaglige viden er tilstede ift. COP’en, energiforlig og sektorpolitikker.
- Klima- og Energiministeriet skal sikre en effektiv leverance af services og ydelser, der giver en høj tilfredshed blandt brugerne.
- Klima- og Energiministeriet skal skabe et velfungerende og professionelt ministerium, hvor der er trivsel og arbejdsglæde.
Koncernens ”vision” betegner det ideelle mål og resultat af institutionernes arbejde, mens de strategiske mål afspejler de områder, som ministeriet vil sætte særlig fokus på i en afgrænset periode. De strategiske mål formuleres således for særligt strategisk eller politisk vigtige områder.
De strategiske mål forankres i koncernledelsen.
2.1 Indsatsområder
Arbejdet med effektiviseringsstrategien og det strategiske grundlag har en vigtig funktion i forhold til at skabe sammenhæng mellem de forskellige institutioner på ministerområdet, der har rødder i forskellige styringstraditioner, og bør derfor sammentænkes. Arbejdet med både strategiprogram og effektiviseringsstrategi bør derfor forankres i koncernledelsen.
Det strategiske grundlag skal fungere som en ramme for den årlige styringsproces i ministeriet, og sikre, at der skabes en tæt sammenhæng mellem de enkelte styringsredskaber, der anvendes af ministeriet, herunder resultatkontrakter og generel koncernstyring.
3. Koncernstruktur
Klima- og Energiministeriet blev oprettet ved kongelig resolution den 23. november 2007, hvor der blev overført opgaver og institutioner fra hhv. Transport- og Energiministeriet og Miljøministeriet.
Klima- og Energiministeriet består af:
Departementet
Departementet ansvaret for de klassiske ministersekretariatsopgaver, budget og økonomi, personale og organisation, kommunikation samt ledelsen af den samlede koncern. Departementet har desuden ansvaret for koordinering af det internationale arbejde, herunder COP15, EU-arbejdet og forhandlinger mv. indenfor en række internationale konventioner og processer på klima- og energiområdet. Endelig har departementet ansvaret for den overordnede mål- og rammestyring af de øvrige institutioner på ministerområdet.
To administrative styrelser:
Energistyrelsen
Energistyrelsen har ansvaret for hele kæden af opgaver knyttet til produktion og forsyning, transport og forbrug af energi, herunder energieffektivisering og – besparelser samt nationale CO2-mål og indsats til begrænsning af udslippet af drivhusgasser. Energistyrelsen har også ansvaret for den nationale klimatilpasningsindsats. Energistyrelsens opgave er at rådgive ministeren om energispørgsmål og varetage administrationen af den danske energilovgivning.
Danmarks Meteorologiske Institut (DMI)
DMI er et institut, der varetager de meteorologiske samfundsopgaver i Danmark, herunder rigets omliggende farvande og luftrum. Den meteorologiske betjening omfatter prognose- og varslingstjeneste samt kontinuerlig overvågning af vejr, klima og dertil relaterede miljømæssige forhold i atmosfæren, på landjorden og i havet.
Én sektorforskningsinstitution:
De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS).
GEUS er en uafhængig forskningsinstitution, der forsker og yder rådgivning inden for natur, miljø, energi og råstofmæssige spørgsmål til offentlige myndigheder og private. GEUS er ansvarlig for den videnskabelige udforskning af de geologiske forhold i Danmark og Grønland med tilhørende sokkelområder. GEUS foretager, kortlægning, overvågning, dataindsamling, dataforvaltning og formidling om de geologiske forhold og er nationalt geologisk datacenter.
Én offentlig fond med tilhørende administrativ enhed:
Nordsøenheden og Nordsøfonden
Nordsøenheden er en statslig enhed, der administrerer Nordsøfonden. Fonden er statens deltager i nye tilladelser til efterforskning og produktion af olie og naturgas i Danmark.
Ét uafhængigt klagenævn:
Energiklagenævnet
Energiklagenævnet er et uafhængigt klagenævn, hvor til der kan klages over myndighedsafgørelser i enkeltsager, som er omfattet af den lovgivning (eksempelvis lov om varmeforsyning, lov om elforsyning, lov om tilskud til elproduktion, etc.) der giver klageadgang til nævnet.
Én uafhængig fond:
Elsparefonden
Elsparefondens formål er at nedsætte elforbruget i husholdningerne og den offentlige sektor og dermed begrænse udledningen af CO2. Det skal ske ved at fremme elbesparelser og sikre en mere effektiv brug af el. Fonden arbejder derfor med både udbudssiden, dvs. producenter og leverandører, og efterspørgselssiden, dvs. de enkelte forbrugere.
Ét statsligt selskab:
Energinet.dk
Energinet.dk er en selvstændig, offentlig virksomhed, der ejer det overordnede el- og naturgasnet i Danmark samt et naturgaslager. Energinet.dk's primære formål er at eje og drive infrastrukturen indenfor eltransmissionsnettet og gastransmissionsnettet
Overgang til administrative servicecentre 2008-2010
En række af ministeriets administrative grundfunktioner overgår til hhv. Økonomiservicecentret (ØSC) og Statens It i perioden 2008-2010.
Administration af departementets løn, bogholderi og regnskab, samt rejseafregning overgår således til ØSC i 4. kvartal 2008 som en del af den første bølge (departementet er frem til dette tidspunkt blevet serviceret af Miljøministeriets Center for Koncernforvaltning). De øvrige institutioner er en del af 2. bølge, og overgår derfor til ØSC i første halvår af 2009, dog med undtagelse af DMI, der først er med i 4. bølge i første halvår af 2010.
Statens It overtager i andet halvår af 2009 drift og support af den administrative it for departementet, samt driften af it-infrastruktur, dvs. netværk, servere og lagring af data mv. De øvrige institutioner overgår til Statens It i løbet af 2009 og 2010.
4. Politik for klare mål og mere åbenhed
4.1 Indledning
Som led i regeringens moderniseringsprogram arbejder Klima- og Energiministeriet med klare mål for brugerrettede opgaver, jf. Finansministeriets ”Vejledning om klare mål og mere åbenhed” (juni 2004). Nedenstående koncernpolitik indeholder retningslinjer for, hvordan dette skal udmøntes på Klima- og Energiministeriets område.
4.2 Formål og gyldighedsområde
Formålet med en politik for klare mål og mere åbenhed er at sætte større fokus på de brugerrelaterede grænseflader i Klima- og Energiministeriets daglige arbejde. Målet er at skabe en større grad af åbenhed, dialog og forventningsafstemning mellem brugerne og ministeriets institutioner omkring den service og betjening, som institutionerne yder over for brugerne.
Klima- og Energiministeriet ønsker desuden at anvende formuleringen af klare mål til at underbygge både koncernens og de enkelte institutioners strategiske grundlag (jf. kapitel 2). Gennem klare mål gøres det strategiske grundlag mere levende overfor brugere af Klima- og Energiministeriets ydelser, idet de tydeliggør, hvilke strategier der udmøntes i konkrete produkter og service.
Politikken omfatter alle ministeriets institutioner med undtagelse af departementet, der jf. Finansministeriets ”Vejledning om Klare mål og mere åbenhed”, er fritaget fra at formulere klare mål.
4.3 Principper for opstilling af klare mål
Institutionerne skal i arbejdet med de klare mål leve op til følgende principper:
- Målene skal skabe klarhed og åbenhed om, hvad brugerne kan forvente
- Målene skal være vurderbare og udtrykkes på en sproglig enkel og let forståelige måde
- Målene skal kommunikeres til brugerne, på en måde, der afspejler brugernes behov
- Der skal hvert år ske en vurdering af målopfyldelse samt en offentliggørelse af resultatet
- Det skal entydigt kunne konstateres, om institutionen lever op til egne mål
- Målene skal fastlægges i samråd mellem den enkelte institution og departementet
Målene skal være ambitiøse, men samtidig være udtryk for, hvad brugerne med rimelighed kan forvente.
4.4 Sammenhæng med mål- og resultatstyring
Arbejdet med klare mål og mere åbenhed skal samordnes med Klima- og Energiministeriets almindelige mål- og resultatstyring, hvilket omfatter resultatkontrakter, resultatlønskontrakter, resultatopfølgning (midtvejsopfølgning og årsrapporter) og ledersamtaler (se kapitel 5), samt med ministeriets strategiske grundlag.
De klare mål indarbejdes i institutionernes resultatkontrakter og evt. i resultatlønskontrakten. De klare mål fastlægges som følge heraf som led i kontraktforhandlingerne. Det betyder, at de klare mål hvert år opstilles og justeres for det kommende år inden udgangen af de indeværende år, og godkendes af departementet.
Det skal hertil bemærkes at de klare mål beskriver, hvad borgerne med rette kan forvente af service, hvorimod målene i resultatkontrakten sættes med et højt ambitionsniveau, hvorfor der ikke altid kan forventes fuld opfyldelse. Det betyder at de opstillede klare mål ikke vil være identiske med målene i resultatkontrakten.
Opfølgning på institutionernes klare mål indgår som led i den årlige resultatopfølgningsproces (midtvejsopfølgning, årsrapporter, ledersamtaler), og følger de til enhver tid gældende retningslinjer herfor. Opfølgningen skal senest ske med udgangen af april måned for det senest afsluttede år, dvs. efter statsregnskabet er afsluttet og årsrapporten afleveret (15. april).
Departementet skal godkende resultatet af efterlevelsen af målene før offentliggørelse (se afsnit 4.6 nedenfor).
4.5 Formidling
Klima- og Energiministeriets brugere skal informeres om de klare mål. Den enkelte institution bør formidle de klare mål, hvor brugerne møder institutionen, og hvor det er relevant, skal brugerne oplyses om mål for den efterspurgte service. Dette skal som minimum ske på institutionens hjemmeside. Hvilke medier der i øvrigt anvendes til offentliggørelse af målene, fx breve, pjecer, opslag etc., er valgfrit for institutionerne.
4.6 Opfølgning
Det skal være let at konstatere, om institutionen lever op til målene. Institutionen skal derfor offentliggøre en oversigt over, hvorledes målopfyldelsen kan konstateres og bedømmes. Oversigten skal som minimum indeholde:
- De opstillede mål
- De faktisk opnåede resultater
- Angivelse af, om de enkelte mål er efterlevet eller ikke
Opfølgningen skal som minimum offentliggøres på institutionens hjemmeside, og senest ved udgangen af april måned for det senest afsluttede år.
4.7 Indsatsområder
Følgende områder vil have departementets opmærksomhed i relation til kontraktstyringen af institutionerne:
- Fortsat fokus på at integrere klare mål i institutionernes resultatkontrakter.
- De små institutioner (Elsparefonden, Energiklagenævnet og Nordsøenheden) skal opstille klare mål for deres arbejde. Disse institutioner var i deres tidligere ressortministerium (Transport- og Energiministeriet) fritaget for dette, hvorfor der ikke forligger klare mål for deres arbejdsområder endnu. Derfor iværksættes en proces, hvor der arbejdes med og opstilles klare mål for de tre institutioner. Denne proces forventes afsluttet senest medio 2009.
- De klare mål for de store institutioner (GEUS, DMI og Energistyrelsen) revideres løbende, således at de stemmer overens med Klima- og Energiministeriets strategiske grundlag.
5. Principper for arbejdet med mål- og rammestyring
5.1 Indledning
Klima- og Energiministeriet er organiseret som en koncern med en række selvstændige enheder. Denne decentrale organisering medfører i sin natur en asymmetrisk adgang til information. En institution vil altid have et bedre kendskab til problemer og opgavetilrettelæggelse indenfor institutionens ansvarsområde end departementet. Derfor er det nærliggende for departementet at stille krav til institutionens resultater frem for institutionens opgavetilrettelæggelse. Dette giver departementet mulighed for at sikre sammenhæng mellem de overordnede rammebetingelser og institutionernes resultater, samtidig med at institutionerne får større ledelsesmæssig autonomi.
5.2 Mål- og rammestyring i Klima- og Energiministeriet
5.2.1. Resultatkontrakter
Klima- og Energiministeriet har overtaget en række institutioner, der har været underlagt forskellige modeller for kontraktstyring i deres tidligere ressortministerier. Den nuværende kontraktstyringsmodel er således funderet i hhv. Transport- og Energiministeriet og Miljøministeriets praksis. Der er endnu ikke fastlagt generelle retningslinjer for kontraktstyringen i Klima- og Energiministeriet, men de vil blive udviklet i forbindelse med udarbejdelsen af et samlet styringskoncept.
Den nuværende praksis omfatter, at der:
- For de administrative styrelser (Energistyrelsen og DMI) opereres med et-årige kontrakter med et flerårigt perspektiv. Kontrakterne skal fokusere på strategisk vigtige mål, men ikke nødvendigvis dække alle institutionens aktiviteter.
- For forskningsinstitutionen (GEUS) opereres med en fire-årig kontrakt med mulighed for hvert år at vurdere, om der væsentlige ændringer i kontraktens forudsætninger, der bør give anledning til justering. Kontrakten indgås mellem GEUS bestyrelse og ministeriets departement.
- For de øvrige institutioner (Energiklagenævnet, Elsparefonden og Nordsøenheden) opereres med fire-årige kontrakter, der indeholder mål for den samlede periode, dog således at der for hvert år specificeres resultatkrav, der giver mulighed for løbende at evaluere graden af målopfyldelse. Desuden kan kontrakterne justeres, såfremt der er væsentlige ændringer i kontraktens forudsætninger.
5.2.2. Resultatlønskontrakter
For Energistyrelsen, DMI og GEUS indgås der 1-årige resultatlønskontrakter med institutionernes direktører. Udgangspunktet for resultatlønsaftalen er resultatkontrakten for den enkelte institution, og de mål denne måtte inkludere. Herudover kan indgå andre strategisk vigtige mål, samt mål for ledelse og organisationsudvikling.
Resultatlønskontrakterne fungerer således som en årlig prioritering og specifikation af de mål, der findes i resultatkontrakten.
5.2.3. Resultatopfølgning – årsrapporter og midtvejsopfølgning
Klima- og Energiministeriets resultatopfølgning sker via årsrapporten, som alle statsinstitutioner skal udarbejde, hvori der analyseres/redegøres for institutionens resultater og målopfyldelse. Derudover afholdes der halvårlige midtvejsopfølgninger med institutionerne, hvor institutionerne overordnet skal redegøre for den foreløbige resultatopfyldelse og forventningerne til det samlede år som helhed. Det betyder at der vil være mindst to tilbagemeldinger på resultatkontrakten i løbet af året. Dette vil være med til at fremme, at resultatkontrakterne bliver benyttet som et styringsredskab og ikke blot som et afrapporteringsredskab.
5.4. Offentlighed
Resultatkontrakten og årsrapporten skal være offentlig tilgængelige, fx på institutionernes hjemmeside.
5.5. Indsatsområder
Der skal etableres et samlet styringskoncept for resultatstyringen på Klima- og Energiministeriets område. Arbejdet er igangsat og forventes afsluttet medio 2009. Institutionerne vil blive inddraget i processen. Styringskonceptet vil bl.a. inkludere:
- Videreudvikling af fælles retningslinjer for kontraktstyring af ministeriets institutioner
- Integration af koncernens strategiske grundlag (vision og strategiske mål) i resultatkontrakterne
- Udarbejdelse af model for systematisk arbejde med og integration af institutionernes opgavehierarki i resultatkontrakterne
- Etablering af faste informationsrutiner for resultatstyringen
6. Udbudspolitik
6.1. Indledning
Klima- og Energiministeriets udbudspolitik er opstillet på baggrund af cirkulære om udbud og udfordring af statslige drifts- og anlægsopgaver (cirkulære nr. 159 af 17. december 2002) med tilhørende vejledning, samt Finansministeriets vejledning ”Effektiv opgavevaretagelse i staten” (2003).
6.2. Formål og mål for udbud
Klima- og Energiministeriets udbudspolitik skal medvirke til at understøtte ministeriets vision og koncernmål.
Udbudspolitikken skal sikre, at udbud og udlicitering anvendes systematisk til at forbedre effektivitet og kvalitet af ministeriets opgavevaretagelse. I Klima- og Energiministeriet anvendes udbud således til at udsætte interne opgaver for konkurrence, når det vurderes rentabelt ud fra en samlet vurdering af opgavetype og øvrige kriterier, der opstilles i udbudspolitikken.
Gennemførelse af udbudspolitikken skal ske under hensyntagen til eventuelle utilsigtede effekter for kvalitet og effektivitet, samt ministeriets evne til fortsat at varetage centrale kerneopgaver og opfyldelse af interne forpligtelser. Ændringer i kvalitet skal stå mål med besparelserne, og institutionerne skal bevare et tilstrækkeligt fagligt miljø og faglige kompetencer til at bistå departementet i sagsbehandling, rådgivning, politikformulering og betjening af minister og Folketing. Dette omfatter desuden, at institutionerne har den fornødne faglige og styringsmæssige kompetence til at fungere som kompetent bestiller i udbudssager.
Overordnet sondres mellem følgende opgavetyper i relation til ovenstående hensyn:
Ministerbetjening: Under hensyntagen til bl.a. behovet for neutral, faglig betjening af minister og Folketing vil disse opgaver ikke blive udbudt.
Myndighedsopgaver: Ud fra bl.a. hensynet til borgernes retssikkerhed anses disse opgaver principielt som uegnede til udbud. Der kan dog være delfunktioner i en myndighedsopgave, hvor der ikke gælder særlige hensyn.
Driftsopgaver: Driftsopgaver omfatter en række forskelligartede opgaver, hvor der må foretages en konkret vurdering af den enkelte opgaves udbudsegnethed. Som udgangspunkt må en række driftsopgaver dog regnes for egnede til udbud, undtaget dog kerne- og institutionsopgaver, der overvejende må anses for uegnede til udbud.
Støttefunktioner: De fleste opgaver i denne kategori er ikke underlagt særlige hensyn i relation til udbud og udlicitering. Der kan dog være enkelte produktionskritiske støttefunktioner, hvor hensynet til varetagelse af kerneopgaver gør sig gældende.
Endvidere skal der ved udbud og udlicitering altid foretages en høring og inddragelse af medarbejdere efter det gældende regelsæt og aftaler, herunder også lokale aftaler herom.
De udbud der gennemføres i Klima- og Energiministeriets regi, skal desuden fremme klima- og energirigtig adfærd.
Endelig sigtes der mod, at arbejdet med udbud og udlicitering på Klima- og Energiministeriets område sker som et koordineret, koncernfælles arbejde, der medvirker til at styrke effektivitet, kvalitet og samarbejde i koncernen. Indenfor rammerne af den koncernfælles udbudspolitik kan Klima- og Energiministeriets institutioner dog opstille lokale politikker og krav til udbud og udlicitering.
6.3. Forankring og opfølgning på udbudspolitikken
Overordnet er det den enkelte institutions ansvar, inden for den koncernfælles udbudspolitik, at overholde Udbudscirkulærets krav.
Klima- og Energiministeriets departement er ansvarlig for tilrettelæggelse og udmøntning af udbudscirkulæret og vejledningen om effektiv opgavevaretagelse indenfor ministerområdet. Desuden har departementet ansvaret for udformningen af en udbudspolitik og tilpasning af kriterier for udbudsegnede opgaver, samt at der sker en rapportering på udbudsområdet, fx opdatering af oversigten over udbudsegnede opgaver (se bilag 1).
6.3.1. Kortlægning af opgaveportefølje og vurdering af udbudsegnethed
De enkelte institutioner er ansvarlige for, at deres opgaveportefølje, der fremgår af bilag 1, er korrekt, og dækker institutionernes opgaver, herunder at opgaveportefølje ajourføres. I forlængelse heraf er de enkelte institutioner ansvarlige for at vurdere egne opgavers udbudsegnethed, og at denne vurdering med passende mellemrum tages op til overvejelse.
Departementet koordinerer, at der så vidt muligt anlægges en fælles fremgangsmåde i kortlægning og vurdering af opgaveporteføljen indenfor koncernen. Vurderingen af opgavernes udbudsegnethed forelægges departementet. Såfremt en opgave, der ellers klassificeres som umiddelbart udbudsegnet, ikke ønskes udbudt forelægges en begrundelse herfor. Departementet påser at institutionerne med jævne mellemrum reviderer kortlægning og vurdering af opgaverne.
6.4. Indsatsområder
Der er udpeget fire indsatsområder under Klima- og Energiministeriets udbudspolitik:
- Ensartet klassifikation af opgaver på tværs af institutionerne, men udgangspunkt i de eksisterende opgørelser, samt klassifikation af opgaver for de institutioner, hvor dette endnu ikke har fundet sted (Departementet, Energiklagenævnet og Nordsøenheden)
- Koordinering på tværs af institutioner
- Undersøgelse af måske udbudsegnede opgavers udbudsegnethed
- Erfaringsopsamling
Ad. 1 Klassifikation af opgaver
Klima- og Energiministeriets institutioner har i regi af deres tidligere ressortministerium (hhv. Transport- og Energiministeriet og Miljøministeriet) gennemgået deres opgaveportefølje med henblik på identificering af udbudsegnede opgaver. Der er endnu ikke foretaget en systematisk revurdering af opgaveportefølje under hensyntagen til ressortomlægningen og den nye udbudspolitik, som institutionerne er underlagt i Klima- og Energiministeriet, ligesom enkelte institutioner på energiområdet ikke har været inddraget i arbejdet med udbudspolitikker i deres tidligere ministerium (Energiklagenævnet og Nordsøenheden). Dette arbejde vil blive igangsat inden udgangen af 2008 og forventes afsluttet senest medio 2009, således der opnås en ensartet og koncernfælles klassifikation af opgaveporteføljen. Departementet vil ligeledes senest medio 2009 have gennemgå sin egen opgaveportefølje.
Ad. 2 Koordinering på tværs af institutioner
Som udgangspunkt for det fremtidige arbejde med udbud på ministeriets område vil Klima- og Energiministeriet desuden gennemføre en undersøgelse af, hvorvidt der inden for ministeriets institutioner er typer af opgaver, som generelt er blevet anset for hhv. ikke udbudsegnede og udbudsegnede. Arbejdet forventes afsluttet i løbet af foråret 2009. I forlængelse heraf vil ministeriet undersøge, hvilke opgaver institutionerne inden for de seneste år har haft i udbud og som er blevet udliciteret, samt hvilke erfaringer institutionerne har gjort i tilknytning hertil. Dette vil danne udgangspunkt for at opstille en række anbefalinger, fx omkring hvilke opgaver der uafhængigt af institutionstype anses for udbudsegnet.
Ad. 3 Undersøgelse af måske udbudsegnede opgavers udbudsegnethed
En række opgaver er i bilag 1 kategoriseret som måske egnede til udbud. Indenfor en treårig periode vil der blive foretaget en nærmere vurdering af disse opgaver, og der vil blive taget endelig stilling til deres udbudsegnethed, eventuelt om opgaven skal gennemløbe en modningsperiode inden udbud kan foretages.
Ad. 4 Erfaringsopsamling
Klima- og Energiministeriet vil igangsætte en erfaringsopsamling i relation til fx fælles udbud, håndtering af udfordringsret, kontrolbud, spilleregler og vilkår for personalet etc. Denne erfaringsopsamling kan foregå i regi af de eksisterende netværk i koncernen, fx i administrationschefskredsen eller i indkøbsforummet.
7. Indkøbspolitik
7.1. Indledning
Klima- og Energiministeriets indkøbspolitik er opstillet på baggrund af cirkulære nr. 9608 af 20. december 2002 om indkøb i staten, samt Finansministeriets vejledning ”Effektiv opgavevaretagelse i staten” fra 2003, og inkorporer desuden kravene i cirkulære nr. 27 af 19. april 2005 om energieffektivisering i statens institutioner.
7.2. Formål
Indkøbspolitikken fastlægger de overordnede rammer og retningslinjer for indkøbsdispositioner på Klima- og Energiministeriets område. Det overordnede formål med indkøbspolitikken er at opnå den bedst mulige udnyttelse af ressourcerne på ministerområdet og samtidig sikre kvaliteten af indkøbsdispositionerne.
7.3. Målsætninger for indkøbsområdet
Det overordnede formål omsættes til følgende målsætninger for indkøbspolitikken i Klima- og Energiministeriet:
Central koordination
- Etablering af et koncernfælles indkøbsforum (se afsnit 7.3.1).
- Koordinationen af større indkøb af produkter og ydelser af koncernfælles interesse inden ordreafgivelse.
- Standardisering af koncernens indkøbsprocedurer.
- Gennemføre indkøb med størst mulig volumen og så vidt muligt forhandle samlet med leverandøren, for herved at reducere antallet af leverandører indenfor fælles varekategorier, uden at dette medfører monopollignende situationer.
Samarbejde om fællesstatslige initiativer
- Deltage i fællesstatslige initiativer på indkøbsområdet, herunder deltage i fælles indkøb og udbud.
- Styrke anvendelsen af bl.a. Statens og Kommunernes Indkøbsservice A/S koordinerede indkøb og rammeaftaler
- Styrke inddragelsen af klima- og energihensyn i de fællesstatslige aktiviteter og aftaler på indkøbsområdet
Inddragelse af klima-, miljø- og energihensyn, samt etiske og sociale vilkår
- Der bør indkøbes varer og tjenesteydelser, der i hele produktets livscyklus belaster miljøet mindst muligt. Leverandøren skal så vidt muligt kunne dokumentere en aktiv miljø- og klimapolitik, hvilket betyder, at de både skal have en miljø- og klimapolitik, og skal kunne redegøre for at de faktisk efterlever politikken. Leverandøren skal så vidt muligt også kunne dokumentere, at man forebyggende arbejder med at udvikle egen klima-, miljø- og arbejdsmiljøbevidsthed.
- Under hensyntagen til de fælles statslige indkøbsaftaler følges den senest opdaterede indkøbsvejledning fra Elsparefonden ved indkøb af energiforbrugende apparater. Er et produkt omfattet af vejledningen indkøbes således kun produkter, der opfylder kravene i vejledningen, såfremt dette tillades af de statslige indkøbsaftaler.
- Ved indkøb af produkter, der ikke er omfattet af Elsparefondens indkøbsvejledning, skal der tilsvarende vælges energieffektive produkter indenfor rammerne af de statslige indkøbsaftaler. Dog kan der i helt særlige undtagelsestilfælde købes ikke-energieffektive produkter, hvis:
- Der ikke findes energieffektive produkter, der opfylder særlige institutionsspecifikke funktionskrav, særlige krav til produktets kvalitet (fx holdbarhed eller lignende) eller andre særligt begrundede krav.
- Energieffektive produkter medfører væsentlige miljøproblemer, som ikke vurderes at kunne opvejes af de miljøfordele, der opnås som følge af det lavere energiforbrug.
- Hvis meromkostningerne til anskaffelse af det energieffektive produkt ikke tjenes ind ved sparede driftsomkostninger inden for en rimelig tid. (Energieffektive produkter bør altid vælges, hvis tilbagebetalingstiden er mindre end 5 år).
- Institutionerne skal i de enkelte tilfælde begrunde, hvis der ikke er valgt et energieffektivt produkt.
- Krav til etik, miljø, klima og sociale vilkår vil i det omfang det er muligt blive indarbejdet i ministeriets indkøb med henvisning til regeringens ”Handlingsplan for Samfundsansvar” fra maj 2008.
7.4. Forankring af indkøbspolitikken
Koncernen samarbejder og træffer fælles beslutninger i de sammenhænge, hvor det kan betale sig, mens indkøbsopgaver varetages decentralt, hvor omkostningerne ved koordination overstiger fordelene. Indkøbspolitikken tager på den måde hensyn til den betydelige institutionelle variation på Klima- og Energiministeriets område.
7.4.1. Indkøbsforum
Indkøbspolitikken er en fælles opgave, som kræver støtte af ledelse såvel som indkøbsfunktionerne
i institutionerne og departementet. Til effektuering og støtte for indkøbspolitikken er der etableret et tværgående, koncernfælles indkøbsforum, der består af repræsentanter fra departementet og institutionerne med overordnet indkøbsansvar. Indkøbsforummet har kompetence til at træffe beslutninger indenfor områder, som fremmer formål og opgaver. Beslutningskompetencen ligger hos de fremmødte.
7.4.2. Opgaver
Indkøbsforummet skal sørge for, at indkøbspolitikken implementeres i koncernen. Ud over de overordnede og konkrete målsætninger varetager forummet følgende opgaver:
- Koordinering mellem koncernens indkøbsfunktioner
- Kortlægning af indkøbsområdet med henblik på afdækning af potentialet for samarbejde, e-handel, prioritering mv.
- Erfaringsudveksling
- Kontakt til koncernledelse og ledelsesforankring
- Evaluering, udvikling og revision af indkøbspolitikken
- Deltagelse i og formidling af tværstatslige initiativer
- Koordination i forhold til de øvrige aktiviteter i koncernen, herunder udbudspolitikken
7.5. Samarbejde og koordinerede aftaler
Indkøbsforummet skal holde sig orienteret om og deltage i fællesstatslige initiativer på indkøbsområdet. Forummet skal drøfte relevante initiativer og forestå kommunikation, høringer mv. på koncernniveau. Desuden skal forummet arbejde for, at klima og energihensyn inddrages i de fællesstatslige aftaler.
Forummet skal løbende undersøge muligheder for samarbejde om indkøb og udbud af varer. Dette gælder både inden for og uden for koncernen.
Der eksisterer allerede en række koordinerede aftaler på indkøbsområdet, som indgår i Klima- og
Energiministeriets indkøbspolitik:
- Central koordinerede aftaler under Statens Indkøbsprogram, dvs. aftaler indgået for staten som helhed. Disse aftaler skal altid benyttes.
- Obligatoriske rammeaftaler og rammeaftaler indgået af Statens og Kommunernes Indkøbsservice A/S, som Klima- og Energiministeriet har tiltrådt.
- Øvrige rammeaftaler indgået af Statens og Kommunernes Indkøbsservice A/S, herunder også koordineringskøbsaftaler. Der er ikke pligt til at benytte disse aftaler, hvis der eksisterer bedre eller billigere alternativer, dog med forbehold for eventuel opfyldelse af indkøbskrav i koordineringskøbsaftaler.
Bemærk, at søge og etableringsomkostninger regnes med i, hvad der er bedre eller billigere alternativer.
Såfremt der ikke eksisterer koordinerede aftaler, bør det vurderes, om der skal tages initiativ til etableringen af en sådan.
7.6. Indsatsområder
Konsolidering og optimering af det koncernfælles indkøbsforum til støtte for indkøbsaktiviteterne som beskrevet i afsnit 7.4.1 og 7.4.2.
Bilag 1 – Oversigter over udbudsegnede opgaver
Indledning
Oversigten omfatter jf. afsnit 6.3 alene de institutioner, der har gennemført en klassifikation af opgaver i regi af deres tidligere ressortministerium (Energistyrelsen, GEUS, DMI og Elsparefonden). Gennemgangen af institutionernes opgaveportefølje omfatter de opgaver, der fremgår af oversigterne over umiddelbart og principielt udbudsegnede opgaver i Finansministeriets vejledning ”Effektiv opgavevaretagelse i staten”. Vurderingen tager udgangspunkt i nedenstående kategorisering:
- Udbudsegnede opgaver, som allerede løses eksternt, eller hvor der er truffet beslutning om udbud
- Måske udbudsegnede opgaver, hvor der skal foretages en nærmere analyse af området med henblik på at vurdere og afgrænse opgavens udbudsegnethed
- Ikke udbudsegnede opgaver, dvs. opgaver der ud fra koncernens vurderingskriterier ikke umiddelbart vurderes som udbudsegnede.
For opgaver i kategori A og B er der angivet et forventet tidspunkt for hhv. hvornår et udbud skal være gennemført, og hvornår en nærmere analyse skal være afsluttet.
Nedenfor præsenteres resultatet af gennemgangen i tabeller for hhv. umiddelbart og principielt udbudsegnede opgaver (tabel 1 og 2). Derudover er der identificeret en række opgaver, som vurderes som udbudsegnede (A) eller måske udbudsegnede (B), men som ikke umiddelbart opfylder kriterierne for umiddelbart eller principielt udbudsegnede. Disse opgaver er præsenteret i en separat oversigt over andre opgaver, som vurderes egnede eller måske egnede til udbud (tabel 3).
Oversigter
A. Oversigter for Energistyrelsen
Tabel 1: Umiddelbart udbudsegnede opgaver - Energistyrelsen
| Enhed eller opgave | Udbudsegnethed | Tidsfrist |
|---|---|---|
| Rengøring, vinduespolering og affaldshåndtering mv. | A | Varetages eksternt i dag |
| Renovation – indsamling af affald | A | Varetages eksternt i dag |
| Pleje og vedligeholdelse af grønne områder | A | Varetages eksternt i dag som del af lejemål |
| Drift og vedligeholdelse af vejanlæg, stier mv. | A | Varetages eksternt i dag som del af lejemål |
| Transportfunktioner | C | Under bagatelgrænsen |
| Håndværkerydelser | A | Varetages eksternt i dag |
| Drift og vedligeholdelse af bygninger | A | Varetages eksternt i dag som del af lejemål |
| Vagttjenester | A | Varetages eksternt i dag |
| Drift og vedligeholdelse af mekaniske og elektroniske installationer | A | Varetages eksternt i dag |
| Materielforvaltning | C | Under bagatelgrænsen |
| Kantinedrift og cateringvirksomhed | A | Varetages eksternt i dag |
| Drift og servicering af IT-systemer | A | Varetages eksternt i dag |
| Drift og servicering af telesystemer | A | Varetages eksternt i dag |
| Service af printere, scannere og kopimaskiner | A | Varetages eksternt i dag |
| Lagerføring og salg af publikationer og oplysningsmaterialer mv. | A | Er omfattet af rammekontrakt 04.12 Trykkeri- og distributionsydelser fra SKI |
| Trykkeopgaver, mangfoldiggørelse og forsendelse | A | Er omfattet af rammekontrakt 04.12 Trykkeri- og distributionsydelser fra SKI |
| Surveyanalyser, markedsanalyser og meningsmålinger | C | Under bagatelgrænsen |
| Design og redaktion af hjemmeside, nyhedsbreve mv. | C | Under bagatelgrænsen |
| Informationskampagner og markedsføring | A | Varetages eksternt i dag |
| Rådgiverydelser og konsulentarbejde | A | Varetages eksternt i dag |
| Opsætning og indrykning af stillingsannoncer | A | Varetages eksternt i dag |
| Rejseadministration | A | Varetages eksternt i dag |
| Udvikling af IT-programmer og –systemer | A | Varetages eksternt i dag |
Tabel 2: Principielt udbudsegnede opgaver – Energistyrelsen
| Enhed eller opgave | Udbudsegnethed | Tidsfrist |
|---|---|---|
| Tilskudsadministration | C | ØSC fra medio 2009 |
| Laboratorieanalyser og andre laboratorieydelser | A | Varetages eksternt i dag |
| Tilsynsopgaver | C | Myndighedsopgave |
| Kvoteregister | A | Varetages eksternt i dag |
Tabel 3: Andre opgaver, som vurderes egnede eller måske egnede til udbud - Energistyrelsen
| Enhed eller opgave | Udbudsegnethed | Tidsfrist |
|---|---|---|
| Regnskab og bogholderi | A | ØSC fra medio 2009 |
| Reception | A | Varetages internt i dag |
| Energimærkningsordninger m.v. | A | Varetages eksternt i dag |
B. Oversigter for Danmarks Meteorologisk Institut
Tabel 1: Umiddelbart udbudsegnede opgaver – Danmarks Meteorologiske Institut
| Enhed eller opgave | Udbudsegnethed | Tidsfrist |
|---|---|---|
| Rengøring, vinduespolering, affaldshåndtering og -indsamling mv. | A | Varetages eksternt i dag |
| Pleje og vedligeholdelse af grønne områder | A | Under bagatelgrænsen |
| Drift og vedligeholdelse af vejanlæg, stier mv. | A | Under bagatelgrænsen |
| Service af personbiler | A | Varetages eksternt i dag |
| Håndværkerydelser | A | Varetages eksternt i dag |
| Drift og vedligeholdelse af bygninger | A | Varetages eksternt i dag |
| Bygningstilsyn, vagttjenester mv. | A | Varetages eksternt i dag |
| Drift og vedligeholdelse af mekaniske og elektroniske installationer | A | Varetages eksternt i dag |
| Kantinedrift og cateringvirksomhed | A | Varetages eksternt i dag |
| Support af ikke-operationelle arbejdspladser | A | Varetages eksternt i dag |
| Telefonsupport, Helpdesk-registrering | A | Varetages eksternt i dag |
| Drift og servicering af IT-systemer | A | Varetages eksternt i dag |
| IT-drift og –vedligeholdelse af windows 2000 | A | Varetages eksternt i dag |
| IT-drift og –vedligeholdelse af Navision Stat | A | Varetages eksternt i dag |
| Service af printere, scannere og kopimaskiner | A | Varetages eksternt i dag |
| Surveyanalyser, markedsanalyser og meningsmålinger | A | Varetages eksternt i dag |
| Systemudvikling af hjemmside dmi.dk | A | Varetages eksternt i dag |
| Opsætning og indrykning af stillingsannoncer | C | Under bagatelgrænsen |
| Rejseadministration | A | Varetages eksternt i dag |
| Administration af tidsskriftsabonnementer i DMI’s bibliotek | A | Varetages eksternt i dag |
| Drift af elektronisk bibliotekssystem | A | Varetages eksternt i dag |
| Cache-server | A | Varetages eksternt i dag |
| Drift af helikopter i Grønland | A | Varetages eksternt i dag |
| Etablering af nye stationer | A | Varetages eksternt i dag |
| Lokalt tilsyn af stationer | A | Varetages eksternt i dag |
| Teknisk service og forebyggende vedligeholdelse, synopstationer, oceanografiske stationer og Thorfinn1 | C | Varetages delvist eksternt i dag. Resterende opgaver ikke udbudsegnet. |
| Manuelle observationer i Grønland | A | Varetages eksternt i dag |
| Teknisk service og forebyggende vedligeholdelse af vejrradarstationer | A | Varetages eksternt i dag |
| Teknisk service og forebyggende vedligeholdelse af satellitdata i Grønland | A | Varetages eksternt i dag |
| Teknisk service og forebyggende vedligeholdelse af satellitdata i Gunderød og på Lyngbyvej2 | A | Varetages eksternt i dag |
| Finmekanisk værksted | A | Varetages eksternt i dag |
| Fremskaffelse af Radarsat og Envisatdata | A | Varetages eksternt i dag |
| Udsendelse af iskort på kortbølgeradio | A | Varetages eksternt i dag |
| Observationstjeneste samt udstedelse af ismeldinger ved iscentralen i Narsarsuaq | A | Varetages eksternt i dag |
| Drift og vedligeholdelse af Metarstationer | A | Varetages eksternt i dag |
| Drift af grønlandske radiosondestationer | A | Varetages eksternt i dag |
| Drift af skibsbaserede radionsonder | A | Varetages eksternt i dag |
| Udvikling af it-programmer og systemer til Navision Stat | A | Varetages eksternt i dag |
- Ikke udbudsegnet grundet manglende marked i Færøerne og Grønland, samt omkostningstung hjemtagelse efter et givent udbud.
- Ikke udbudsegnet grundet lille volumen samt at stationerne bruges til system- og metodeudvikling
Tabel 2: Principielt udbudsegnede opgaver – Danmarks Meteorologiske Institut
| Enhed eller opgave | Udbudsegnethed | Tidsfrist |
|---|---|---|
| Udvikling og vedligeholdelse af større programsystemer | B | 2008 |
| Viceværtfunktion1 | B | 2008 |
- Området har undergået omorganisering og er slået sammen med drift og vedligeholdelse af bygninger mv.
Tabel 3: Andre opgaver, som vurderes egnede eller måske egnede til udbud – Danmarks Meteorologiske Institut
| Enhed eller opgave | Udbudsegnethed | Tidsfrist |
|---|---|---|
| Rutinemæssige geofysiske observationer samt observatorietilsyn i Grønland | B | 2008 |
| Telenedbør1 | C | - |
| Drift af radiostation i Tórshavn² | C | - |
| Fakturaadministration | A | |
| Journalfunktioner | B | 2009 |
| Reception | C | Under bagatelgrænsen |
- Området forventes fuldt automatiseret, hvorfor der ikke er behov for udlicitering
- Området forventes automatiseret
C. Oversigter for De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland
Tabel 1: Umiddelbart udbudsegnede opgaver – De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland
| Enhed eller opgave | Udbudsegnethed | Tidsfrist |
|---|---|---|
| Rengøring, vinduespolering og affaldshåndtering mv. | A | Varetages eksternt i dag |
| Renovation – indsamling af affald | A | Varetages eksternt i dag |
| Pleje og vedligeholdelse af grønne områder | - | |
| Drift og vedligeholdelse af vejanlæg, stier mv. | - | |
| Transportfunktioner | A | Varetages eksternt i dag |
| Service af personbiler og reservedele (reparation og vedligehold) | A | Varetages eksternt i dag |
| Håndværkerydelser | A | Varetages eksternt i dag |
| Drift og vedligeholdelse af bygninger | A | Varetages eksternt i dag |
| Vagttjenester | A | Varetages eksternt i dag |
| Drift og vedligeholdelse af mekaniske og elektroniske installationer | A | Varetages eksternt i dag |
| Materielforvaltning | B | |
| Kantinedrift og cateringvirksomhed | A | Varetages eksternt i dag |
| Drift og servicering af IT- og telesystemer | B | |
| Service af printere, scannere og kopimaskiner | A | Varetages eksternt i dag |
| Lagerføring og salg af publikationer og oplysningsmaterialer mv. | A | Varetages eksternt i dag |
| Trykkeopgaver, mangfoldiggørelse og forsendelse | A | Varetages eksternt i dag |
| Surveyanalyser, markedsanalyser og meningsmålinger | A | Varetages eksternt i dag |
| Design og redaktion af hjemmeside, nyhedsbreve mv. | B | |
| Informationskampagner og markedsføring | B | |
| Rådgiverydelser og konsulentarbejde | A | Varetages eksternt i dag |
| Opsætning og indrykning af stillingsannoncer | B | |
| Bogføring | B | |
| Rejseadministration | A | Varetages eksternt i dag |
| Ejendomsadministration | A | Varetages eksternt i dag |
Tabel 2: Principielt udbudsegnede opgaver – De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland
| Enhed eller opgave | Udbudsegnethed | Tidsfrist |
|---|---|---|
| Udvikling af IT-programmer og –systemer | B | |
| Tilskudsadministration | - | |
Laboratorieanalyser og andre laboratorieydelser:
|
C C A | Udbydes løbende |
| Tilsynsopgaver | - |
D. Oversigter for Elsparefonden
Tabel 1: Umiddelbart udbudsegnede opgaver - Elsparefonden
| Enhed eller opgave | Udbudsegnethed | Tidsfrist |
|---|---|---|
| Rengøring, vinduespolering og affaldshåndtering mv. | A | Del af huslejekontrakt med Forbrugerstyrelsen |
| Renovation – indsamling af affald | A | Del af huslejekontrakt med Forbrugerstyrelsen |
| Pleje og vedligeholdelse af grønne områder | A | Del af huslejekontrakt med Forbrugerstyrelsen |
| Drift og vedligeholdelse af vejanlæg, stier mv. | A | Del af huslejekontrakt med Forbrugerstyrelsen |
| Transportfunktioner | C | Del af huslejekontrakt med Forbrugerstyrelsen |
| Håndværkerydelser | A | Del af huslejekontrakt med Forbrugerstyrelsen |
| Drift og vedligeholdelse af bygninger | A | Del af huslejekontrakt med Forbrugerstyrelsen |
| Vagttjenester | A | Del af huslejekontrakt med Forbrugerstyrelsen |
| Drift og vedligeholdelse af mekaniske og elektroniske | C | Under bagatelgrænsen |
| installationer | ||
| Materielforvaltning | C | Under bagatelgrænsen |
| Kantinedrift og cateringvirksomhed | A | Del af huslejekontrakt med Forbrugerstyrelsen |
| Drift og servicering af IT-systemer | A | Varetages eksternt af Fødevarestyrelsens Koncern-IT |
| Drift og servicering af telesystemer | A | Varetages eksternt af Fødevarestyrelsens Koncern-IT |
| Service af printere, scannere og kopimaskiner | A | Varetages eksternt i dag |
| Lagerføring og salg af publikationer og oplysningsmaterialer mv. | A | Er omfattet af rammekontrakt 04.12 Trykkeri- og distributionsydelser fra SKI |
| Trykkeopgaver, mangfoldiggørelse og forsendelse | A | Er omfattet af rammekontrakt 04.12 Trykkeri- og distributionsydelser fra SKI |
| Surveyanalyser, markedsanalyser og meningsmålinger | C | Under bagatelgrænsen |
| Design og redaktion af hjemmeside, nyhedsbreve mv. | A | Varetages eksternt i dag |
| Informationskampagner og markedsføring | A | Varetages eksternt i dag |
| Rådgivningsydelser og konsulentarbejde | A | Varetages eksternt i dag |
| Opsætning og indrykning af stillingsannoncer | A | Varetages eksternt i dag |
| Rejseadministration (=rejsebestilling) | C | Under bagatelsgrænsen |
| Udvikling af IT-programmer og –systemer | A | Varetages eksternt i dag |
Tabel 2: Principielt udbudsegnede opgaver – Elsparefonden
| Enhed eller opgave | Udbudsegnethed | Tidsfrist |
|---|---|---|
| Tilskudsadministration | A | Varetages eksternt i dag |
| Laboratorieanalyser og andre laboratorieydelser | A | Varetages eksternt i dag |
| Tilsynsopgaver | C | - |
Tabel 3: Andre opgaver, som vurderes egnede eller måske egnede til udbud – Elsparefonden
| Enhed eller opgave | Udbudsegnethed | Tidsfrist |
|---|---|---|
| Regnskab og bogholderi | B | ? |
| Reception | A | Del af huslejekontrakt med Forbrugerstyrelsen |
| Energimærkningsordninger m.v. | A | Varetages eksternt i dag |
Kolofon
Titel:
Klima- og Energiministeriets effektiviseringsstrategi
Emneord:
Effektiviseringsstrategi, Udbudspolitik, Indkøbspolitik, Klare mål
Klare mål for brugerrettede opgaver, Mål- og rammestyring, Vision, Strategiske mål
Resumé:
Effektiviseringsstrategien for Klima- og Energiministeriet dækker alle ministerområdets institutioner. Strategien indeholder en udbudspolitik, en indkøbspolitik, klare mål for brugerrettede opgaver, samt redegør for, hvordan der arbejdes med mål- og rammestyring. Derudover indeholder strategien vision og strategiske mål for ministeriet.
Udgiver:
Klima- og Energiministeriet
Ansvarlig institution:
Klima- og Energiministeriet
Copyright:
Klima- og Energiministeriet
Forfatter:
Klima- og Energiministeriet
Anden bidragyder:
Schultz Grafisk (Elektronisk udgave)
Sprog:
dan
URL:
http://www.kemin.dk/
ISBN nr. Elektronisk version:
978-87-92555-04-5
Version:
1.0
Versionsdato:
2009-06-15
Publikationsstandard nr.:
2.0
Formater:
html, gif, jpg, pdf, css
Udgiverkategori:
Statslig
Denne side er hele publikationen i HTML til publikationen "Klima- og Energiministeriets effektiviseringsstrategi".
Version nr. 1.0 af 15-06-2009
© Klima- og Energiministeriet 2009