Klimatilpasning er
ikke bare en fjern mulighed, men noget samfundet allerede nu er ved
at indstille sig på
Videnskaben
fortæller os, at klimaforandringerne er en realitet, og at vi i
fremtiden kan forvente flere ekstreme vejrhændelser i form af
tørke, oversvømmelser, stormfloder, orkaner og stigende havniveau
fra smeltende gletchere.
Men allerede i dag mærker vi effekterne af klimaforandringerne. I
Danmark har de mange kraftigere regnskyl f.eks. givet en del
oversvømmelser af vejnet og både offentlige og private
kældre.
Det er vigtigt, at vi får klimaændringerne naturligt tænkt ind, når
der fx planlægges nye veje, broer eller diger.
Hvad er klimatilpasning? Klimatilpasning går ikke kun ud på at
tilpasse sig ændringerne i klimaet efterhånden som de kan mærkes,
men i lige så høj grad i at tænke længere ud i fremtiden, ved at
indtænke den eksisterende viden om fremtidens klima i planlægningen
om dispositionerne i forhold til samfundet i dag.
Klimatilpasning.dk
Som led i regeringens
Strategi for tilpasning til klimaændringer i Danmark er der
oprettet en portal for klimatilpasning,
klimatilpasning.dk, som Energistyrelsen driver.
Der kan du finde nyttige oplysninger og information, som kan
inspirere borgere, kommuner og erhverv til en målrettet
indsats.
Der er bl.a. adgang til viden om fremtidens klima og om
sårbarheder, konsekvenser og handlemuligheder i 12 vigtige
samfundssektorer.