Opretholdelsen af en sikker og stabil energiforsyning er vitalt for et moderne samfund
En stabil og sikker energiforsyning er vigtig i et moderne samfund, og mange af samfundets vitale funktioner er sårbare over for svigt i energiforsyningen i kortere eller længere perioder. Energisektoren skal være beredt til at agere i situationer med driftsforstyrrelser i forsyningen og i forskellige krisesituationer. Derfor er det også vigtigt at planlægge efter, at situationer med driftsforstyrrelser eller mangler ikke opstår.
Der tilrettelægges beredskab for de enkelte sektorer af energiforsyningen, og beredskabet skal i en beredskabssituation sikre en hurtig og hensigtsmæssig reaktion.
Den daglige varetagelse af administrationen af beredskabsopgaverne er i høj grad uddelegeret til
Energistyrelsen og
Energinet.dk.
Som led i den tidligere regerings udspil ”En visionær klima- og energipolitik” fra 2007 blev der dengang udarbejdet en
strategi for en langsigtet forsyningssikkerhed.