Global opvarmning & drivhuseffekten

1. Hvorfor har vi global opvarmning?
2. Hvad er drivhuseffekten?
3. Hvornår udleder vi drivhusgasser?
4. Hvad betyder klimaforandringerne for Danmark?
5. Hvad kan jeg selv gøre i hverdagen for at bremse klimaforandringerne?

1. Hvorfor har vi global opvarmning?
Naturlige variationer i klimaet har nedkølet og opvarmet jorden flere gange i løbet af dens historie. Siden industrialiseringen begyndte for ca. 200 år siden har det dog ikke længere kun været naturlige processer, der har påvirket klimaet.

FN's klimapanel (IPCC) vurderede det i 2007 som meget sandsynligt, at den globale opvarmning, som vi har oplevet de seneste 50 år, skyldes stigende udledning af menneskeskabte drivhusgasser. Vurderingen baserer sig på de samlede vurderinger fra omkring 2.500 forskere og eksperter fra over 130 lande.

Den menneskeskabte globale opvarmning er således et resultat af, at atmosfærens indhold af drivhusgasser er øget gennem vores aktiviteter. F.eks. tilfører vi drivhusgassen CO2 når vi afbrænder fossile brændsler som kul, olie, gas, hvilket vi globalt set forsat gør i stadig stigende grad. Derfor taler man i dag om en såkaldt menneskeskabt global opvarmning.



2. Hvad er drivhuseffekten?
Drivhuseffekten er en konsekvens af atmosfærens sammensætning, som betyder at atmosfæren kan holde på en større del af den energi fra solen, som Jorden tilbagereflekterer mod verdensrummet. Drivhuseffekten har sandsynligvis eksisteret helt tilbage fra dannelsen af Jordens atmosfære. 

Drivhusgasserne i atmosfæren har således stor betydning for hvor meget energi jorden afgiver til verdensrummet, og dermed for jordens temperatur.

Uden drivhuseffekten ville Jorden i gennemsnit være cirka 33°C koldere, og der ville derfor ikke være det liv, som vi kender i dag. Drivhuseffekten er med andre ord både naturlig og nødvendig. Men samtidig er denne en naturligt tilpassede balance i atmosfæren, meget følsom overfor ændringer i atmosfærens sammensætning.   

Siden industrialiseringen er drivhuseffekten forstærket af menneskeskabte udledninger af drivhusgasser, som CO2, metan og lattergas og en række andre gasser.

Ude i atmosfæren virker drivhusgasserne som glasset i et drivhus. Det vil sige, at de tillader Solens kortbølgede solstråler at passere gennem atmosfæren og ned til Jorden, men forhindrer Jordens langbølgede varmestråler i at passere gennem atmosfæren og ud i rummet. På den måde bliver jorden hele tiden varmere hvis drivhuseffekten øges.

Læs mere om drivhuseffekten i boksen ude til højre.



3. Hvornår udleder vi drivhusgasser?
Vi udleder drivhusgasserne konstant via vores daglige adfærd. F.eks. når vi ser tv, tænder lyset, vasker tøj, kører bil, fælder træer eller forbruger dagligvarer der først skal produceres og siden transporteres hen til en butik osv.. På grund af bl.a. disse menneskelige aktiviteter er koncentrationen af CO2 i øjeblikket det højeste vi har set i de sidste 420.000 år.

De kraftigste og vigtigste drivhusgasser, når vi taler menneskeskabt udledning, er udover kuldioxid (CO2), metan (CH4) og lattergas (N2O). Dertil kommer de såkaldt industrielle gasser som for eksempel CFC’er og HCFC’er, PFC'er og SF6. Endelig virker ozon, der primært dannes ved luftforurening i den nedre atmosfære, som en drivhusgas. Specielt vores transportsektor og vores forbrug af elektricitet fører til en udledning af CO2 til atmosfæren. Metan, der er en kraftigere drivhusgas end CO2 udledes bl.a. fra vores stadig større husdyrhold, fra vores lossepladser og fra risdyrkning, mens lattergas udledes når vi afbrænder biomasse og når landbruget bruger kvælstofgødning.

Du kan se en figur over hvilke kilder CO2 og de andre drivhusgasser stammer fra på side 36 i Energistatistik 2009.



4. Hvad betyder klimaforandringerne for Danmark?
Klimaet vil ændre sig i fremtiden – også selvom det vil lykkes at reducere den globale udledning af drivhusgasser og fastfryse indholdet af CO2 i atmosfæren på det niveau, det er i dag. Når vi ikke kan undgå klimaforandringer, er det blandt andet fordi, der allerede nu er flere drivhusgasser i atmosfæren end tidligere. Reduktioner af drivhusgasudledningerne vil mindske den globale opvarmning, men på grund af drivhusgassernes opholdstid i atmosfæren, vil effekten skulle ses på længere sigt.

Klimaforandringerne vil kunne mærkes overalt på kloden – også i Danmark. Danmarks Meteorologiske Institut, DMI, har f.eks. regnet sig frem til, at det danske klima i 2100 vil adskille sig fra klimaet i 1990 på flere måder.

Beregningerne viser, at blandt andet den årlige middeltemperatur vil stige med mellem 0,7-4,6° C. Vintrene vil blive noget vådere, somrene en smule varmere og med større risiko for tørke. Desuden vil Danmark opleve mere ekstremt vejr med flere storme, oversvømmelser og kraftigere regnbyger, især om efteråret.

Samtidig forventes vandstanden i havene omkring os at stige - mest markant ved Vesterhavet hvor havet forventes at stige med mellem 0,7 og 1 meter.

På Klimatilpasningsportalen kan du læse om, hvordan disse klimaforandringer vil påvirke dig som borger, kommune eller virksomhed. Du kan f.eks. læse om, hvilke konsekvenser den globale opvarmning får for vores drikkevand og huse, for vores kyststrækning og natur samt ikke mindst for vores landbrug og fiskeri.



5. Hvad kan jeg selv gøre i hverdagen for at bremse klimaforandringerne?
I Danmark udleder vi i gennemsnit omkring ni ton CO2 pr år, og heraf stammer cirka 6 ton fra vores privatforbrug.

Hver enkelt dansker kan derfor bidrage til at reducere Danmarks udledning af drivhusgasser, f.eks. ved at ændre vaner i forhold til transport, forbrug af varmt vand og strøm, ved indkøb og ved at energiforbedre hjemmet f.eks. med ekstra isolering. Ofte vil man samtidig kunne spare penge.

Få gode råd og idéer til, hvordan du mindsker dit energiforbrug og din CO2-udledning i hverdagen her

• Forbrugerkemi.dk har opstillet en række CO2-sparetips på deres hjemmeside.
• Klimakaravanen kommer med gode spareråd til børn og unge.
• Energisparebolig.dk giver inspiration til, hvordan du reducerer dit energiforbrug og CO2-udledningen fra din bolig.
• Energitjenestens hjemmeside giver gode informationer og råd om energikilder og energibesparende tiltag. Energitjenesten giver desuden gratis og uvildig vejledning om vedvarende energi og energibesparelser.
• FDM giver 10 spareråd til hvordan du kan køre længere på literen. 
• Energisparesiden giver et overblik over, hvordan energiselskaber kan hjælpe dig i gang med at lave energibesparelser i enten boligen eller virksomheden.