For elever i folkeskolen og gymnasiet

Husk også at besøge Klima- og Energiguiden hvor du kan finde svar på mange flere spørgsmål om klima og energi. Klima- og Energiguiden har også en stor samling links til sider med mere viden, som måske kan besvare dit spørgsmål, hvis du ikke finder det her.  

Den danske regering er ikke tvivl om, at menneskeskabte CO2-udledninger fra blandt andet kraftværker og biler er medvirkende til den globale opvarmning. Regeringen lægger sig ligesom klima- og energiministeren op af FNs klimapanels (IPCC) resultater. Klimapanelet konkluderede i 2007, at den globale opvarmning, som vi har oplevet de seneste 50 år, med stor sandsynlighed er menneskeskabt. Konklusionen baserer sig på de samlede vurderinger fra omkring 2.500 forskere og eksperter fra over 130 lande. Selvom alle forskerne ikke er helt enige om alle detaljer, er hovedbudskabet dog klart – nemlig, at de globale temperaturstigninger Jorden oplever med stor sandsynlighed er menneskeskabte. Regeringen mener, at det betyder, at mennesket kan stabilisere luftens indhold af drivhusgasser på et niveau, der forhindrer de værste konsekvenser ved opvarmningen.

Læs mere om klimaforandringer i denne FAQ på siderne om "Global opvarmning & drivhuseffekten" og "De internationale klimaforhandlinger".

Du kan læse mere om rapporten fra FNs klimapanel på ministeriets hjemmeside.

På DMI’s hjemmeside kan du læse mere drivhuseffekten og klimaforandringer. DMI forklarer også, hvordan kulstofkredsløbet, som drivhuseffekten er en del af, virker.

Forbrugerkemi har også udarbejdet en temapjece om klimaforandringer.

Hvor meget energi får Danmark fra for eksempel kul, olie og vind?

Danmark bruger mange forskellige former for energi til mange forskellige formål. For eksempel bruger vi kul- og vindproduceret elektricitet til at få strøm i stikkontakten, benzin og diesel til at få hjulene på bilen til at køre rundt og kul, naturgas og affald til at varme boligerne på kolde vinterdage. Du kan se en model der viser hvilke kilder Danmark får sin energi fra på siden "Tal og statistik" i denne FAQ. Her kan du også finde flere spændende tal om Danmarks energiforbrug og CO2-udledning.

På Energistyrelsens hjemmeside kan du finde nøgletal og statistikker over Danmarks energiproduktion og -forbrug. I Energistatistikken 2009 fra Energistyrelsen kan du finde de seneste tal og statistikker på energiområdet.

Hvor meget CO2 udleder hver dansker pr. år?

I 2009 udledte hver dansker omkring 9 tons CO2. Dette tal er et gennemsnit og kan svinge fra person til person. Nogle danskere flyver for eksempel meget, bruger tørretumbleren i stedet for vasketøjsnoren eller glemmer at slukke for deres TV og computer ved stikkontakten. De bruger mere energi og udleder derfor mere CO2 end andre som sparer på energien. Vidste du i øvrigt at hver enkelt kineser i gennemsnit udleder cirka 5 ton CO2 per år og en amerikaner udleder cirka 19 ton per år?

Find flere nøgletal og statistik i denne FAQ på siden "Tal og statistik".

Hvad er forskellen imellem klimaet og miljøet?

Er klima og vejr det samme?

Klima kan forstås som det gennemsnitlige vejr over flere årtier. Man kan altså ikke sige noget om udviklingen i Jordens klima på baggrund af et eller to år med kolde somre i Danmark. Læs mere om forskellen på klima og vejr på ClimateMinds.

Hvad er forskellen på klima og miljø?

Klima er ikke det samme som miljø. Miljøet er alle ydre forhold, der påvirker dig, når du for eksempel går på et fortov. På fortovet mærker du måske luft- og støjforurening fra bilerne eller den friske luft fra en grøn have. Alt dette er en del af miljøet. CO2 og forurening er heller ikke det samme. CO2 er en del af naturens kredsløb, og er ikke i sig selv skadeligt for mennesker og naturen på samme måde, som når vi taler om forurening fra biler eller fabrikker. Hvis du smider plastikflasker i en sø, eller hvis en nærliggende fabrik forurener søen og luften med skadelige affaldsstoffer, så forurener I begge. Den menneskeskabte CO2 er altså ikke giftig og skadelig på samme måde som forurening. Men øgede mængder af CO2 påvirker klimaet negativt gennem drivhuseffekten - og dermed i sidste ende også miljøet fordi en øget drivhuseffekt fører til permanente vejrforandringer.

Du kan se en lille animation om hvordan drivhuseffekten virker på ministeriets hjemmeside.

Hvis du har spørgsmål der drejer sig om miljø og luftforurening, skal du hendevende dig hos Miljøministeriet. 

Hvad kan jeg selv gøre i min hverdag?

Som forbruger kan man gøre en forskel for klimaet ved at lave om på, hvor meget energi vi forbruger, og den måde vi bruger den på. Gennem de forskellige links nedenunder du blandt andet læse hvad du kan gøre for at mindske din klimabelastning - og samtidig blive klogere på de overraskende måder du påvirker klimaet. Budskabet bag mange af rådene er, at man ikke behøver at lide afsavn for at spare på energien, det handler bare om at skifte forbrugsadfærd. I forhold til betydningen for ens økonomi er det værd at bemærke, at energi koster penge, og sparer man på energien, sparer man ofte også penge.

• Energisparebolig.dk giver inspiration til, hvordan du reducerer dit energiforbrug og CO2-udledningen fra din bolig.
• Forbrugerrådets hjemmeside giver information om, hvad du som forbruger kan gøre for at nedsætte dit bidrag til udledningen af drivhusgasser.
• Forbrugerkemi.dk har opstillet en række CO2-sparetips på deres hjemmeside.
• Klimakaravanen kommer med gode spareråd til børn og unge.
• Energitjenestens hjemmeside giver gode informationer og råd om energikilder og energibesparende tiltag. Energitjenesten giver desuden gratis og uvildig vejledning om vedvarende energi og energibesparelser.
• FDM giver 10 spareråd til hvordan du kan køre længere på literen. 
• Energisparesiden giver et overblik over, hvordan energiselskaber kan hjælpe dig i gang med at lave energibesparelser i enten boligen eller virksomheden.

*1 Bruttoenergiforbruget fremkommer ved at korrigere det faktiske energiforbrug for brændselsforbrug knyttet til udenrigs-handel med el. Det korrigerede bruttoenergiforbrug er desuden korrigeret for klimaudsving i forhold til et vejrmæssigt normalt år.

*2 Virksomheder indenfor energi og storindustri er reguleret via EU's kvotehandelssystem. Fra 2013 vil også luftfart være omfattet. Alle øvrige sektorer (transport, landbrug, husholdninger mv.), der udleder drivhusgasser, er uden for kvotesystemet