Ministre fra hele verden mødes i dag på Pre-COP mødet - den sidste planlagte samling af ministre før COP15. Tdligere på dagen mødtes Connie Hedegaard også med den kinesiske miljøminister Xie Zhenhua.
I dag ankommer ministre fra hele verden til København for at deltage i Pre-COP-mødet. Pre-COP’en er et formøde til FN’s klimakonference i december, COP15, og forløber mandag d. 16. november og tirsdag d. 17. november og indledes med middag søndag aften.
Se listen med deltagere ved Pre-COP her Pre-cop’en er sidste gang, ministrene efter planen mødes før klimakonferencen, og derfor er alle de vigtigste emner for COP15 på dagsordenen, når mødet starter.
I Pre-COP'en deltager ministre fra knap 40 lande i mødet, blandt andet fra USA, Kina, Indien, men også fra mange afrikanske lande og fra de lavtliggende østater. Deltagerliste nedenfor.
For langt størstedelen af ministre er det fjerde gang i år, de mødes med Danmark for bordenden, da Danmark tre gange i år har afholdt møder i Grønlandsdialogen. Det har foregået i juli på Grønland, i september i New York og tidligere i november i Barcelona.
”Pre-cop’en er det sted, hvor vi virkelig skal ind til kernen af diskussionerne, også på de emner, der er besværlige. Vi har ikke meget mere tid til rådighed.”, siger Connie Hedegaard:
”Når alle verdens lande sender ministre på så højt niveau, så viser det jo, at der er en reel vilje til at arbejde for en klimaaftale i København.”
Forud for mødet holdt Connie Hedegaard søndag et længere bilateralt møde med den kinesiske miljøminister Xie Zhenhua. (efternavn Xie). Efter mødet siger Connie Hedegaard:
”Vi havde en god og konstruktiv samtale. Der er for mig ingen tvivl om, at den kinesiske minister ligesom os er opsat på, at det er i København, at verden skal levere på alle de væsentlige emner”
Udover mødet med Kina har Connie Hedegaard i den forløbne uge mødtes med 10 afrikanske ministre og ministre fra den Arabiske Liga.
Yderligere informationer om Pre-COP mødet
Se listen med deltagere ved Pre-COP her Pre-cop mødet afsluttes med en pressekonference tirsdag d. 17. november kl. 15.00. Læs mere på hjemmesiden:
http://kemin.dk/da-dk/nyhederogpresse/pressemeddelelser/sider/pre-coppressemoede.aspx.
Foto fra Connie Hedegaards møde med Mr. Xie ligger på
www.kemin.dk. Bureauerne har dem også.
For kontakt til Connie Hedegaard: Pressechef Ida Ebbensgaard,
ide@kemin.dk, mobiltelefon 20 81 58 92.