Trafficking - handel med kvinder

01-10-2010

Minister for ligestilling Lykke Friis' åbning af høring om trafficking – handel med kvinder – fokus på brugeren.


--- Det talte ord gælder ---




Tak for invitationen.

Da de sidste stemmer var talt op og konfettien regnede på Times Square for snart to år siden, var det for mange amerikanere den ultimative triumf for årtiers borgerrettighedskamp;

Her gik en lige linje fra sangen i bomuldsmarkerne, over Martin Luthers Kings I have a dream, til dagen, hvor Obama som den første sorte mand kunne sætte sig til rette i det ovale værelse;
”From cotton pickin’ to pickin’ presidents”.

Endelig havde slavernes efterkommere retmæssigt fået i hvert fald symbolsk oprejs-ning.

Og valget af Barack Obama var og er også på mange måder et stærkt symbol på forandring
- Også selvom han i dag ikke rider på den samme bølge af popularitet, som han red ind i det hvide hus på under sloganet Yes, we can.

For med valget af Obama var der umiddelbart sat punktum for ét af de mørkeste kapitler i amerikansk og europæisk historie.

Men beretninger om slaver, der arbejder i døgndrift under umenneskelige forhold og dagligt mishandles på det groveste, hører desværre ikke fortiden til.

Så selvom historien om slaveri og menneske-handel er gammel, så er den desværre mere aktuel end nogensinde.

FN regner med, at der i dag er omkring 2,5 mio. of-re for menneskehandel globalt.

Og Ifølge Columbia-professor Siddhart Kara, så overgår moderne menneskehandel langt fortidens slaveri − både hvad angår omfang, ofre og økonomi.

Og det ved vi, selvom de præcise tal er svære at få hold på – for menneskehandel er organiseret kriminalitet, der foregår i det skjulte.

Men der er ingen tvivl om, at omfanget er stort, det er alvorligt, og derfor skal vi gøre noget ved det.

For hver eneste dag, er der et menneske, der bliver handlet til forskellige former for udnyttelse:

- Det kan være den nigerianske kvinde, der måske kan færdes frit, men som tvinges til at udføre sek-suelle ydelser på grund af ekstrem gæld til en bagmand.
- Eller det rumænske barn, der er blevet solgt til at stjæle i gaderne.

Og især fortjenesten ved at sælge en kvinde igen og igen til seksuel udnyttelse er uhyggelig profitabel.

For selvom det globalt set kun er 4 % af alle hand-lede mennesker, der er handlet til seksuel udnyttel-se, genererer de næsten 40 % af den samlede øko-nomiske omsætning ved menneskehandel.

Og problemet er kun blevet værre de seneste år.

Det er der primært to grunde til:

Den første er, at magttomrummet i Østeuropa efter kommunismens kollaps har givet grobund for en omsiggribende organiseret kriminalitet.

Den anden er, at den øgede globalisering har gjort det lettere og billigere at bevæge sig på tværs af verdens grænser.

Derfor har både den amerikanske udenrigsminister Hillary Clinton og FN’s generalsekretær Ban Ki-moon også været ude og fordømme det, de også kalder vor tids slaveri.

Som Ban Ki-moon for nyligt sagde:

”Det er moderne slaveri. Hvert år udnyttes tusinder af mennesker, primært kvinder og børn, af kriminelle, der bruger dem til tvangsarbejde eller sex-handel”.

- Og, der må da heller ikke være nogen tvivl om, at vi skal bekæmpe menneskehandel i alle dens former;

det gælder både handlen med særligt kvinder og piger til prostitution, og handlen med mænd, kvin-der og børn til andre former for tvangsarbejde.

- Vi skal slå hårdt ned på de bagmænd eller kvinder, som på kold og kynisk vis udnytter mennesker i de mest sårbare situationer,

- Og vi skal gøre alt, hvad vi kan for at hjælpe of-rene, hvis ulykken alligevel indtræffer.

I Danmark har regeringen aktivt bekæmpet menne-skehandel siden 2002.

Og nu er det ved at være et par år siden den igang-værende handlingsplan blev lanceret.

Handlingsplanen løber ud i år. Og vi har netop of-fentliggjort en ekstern evaluering, der viser, at ind-satsen har virket.

For det første vi blevet bedre til at finde ofrene.
Vi har kontakt til stadig flere udenlandske prostitu-erede på gaden, i mødestederne, på massageklinik-ker og gennem Center mod Menneskehandels hot-line.

For det andet er vi blevet bedre til at støtte ofrene,
der får tilbudt ophold på safe houses, psykolog-hjælp, sundhedsmæssig- og juridisk bistand.

For det tredje, så er vi ikke mindst blevet bedre til at få fat i de bagmænd, der står bag denne umenneskelige form for kriminalitet.

De sidste par år er der rejst 77 sigtelser for menne-skehandel og afsagt fældende dom i 26 sager,
og strafferammen er blevet skærpet, så det i dag er muligt at straffe bagmænd med op til otte års fængsel.

Helt grundlæggende viser evalueringen, at vi i Danmark har skabt et effektivt og gennemskueligt system, der tager hånd om især kvinder handlet til prostitution.

Det skyldes ikke mindst oprettelsen af Center mod Menneskehandel, men også indsatsen fra engagere-de medarbejdere i Reden International og andre sociale organisationer på området.

Men, det er klart, at evalueringen også peger på en række ting, som kan og skal gøres bedre.

Dét skal vi have med, når vi i efteråret skal drøfte, hvordan vi fremover kan gøre indsatsen mod menneskehandel endnu bedre.

Og her vil vi naturligvis se meget nøje på anbefalingerne fra evalueringen af den danske indsats, på den globale handlingsplan, som FN netop har lanceret, og på det direktiv, der lige nu forhandles i EU.

Og der er særligt tre områder, jeg gerne vil have, vi kigger nærmere på:

For det første, hvordan vi kan blive endnu bedre til at støtte
ofrene.

For det andet, hvordan vi kan ramme bagmændene hårdere på pengepungen.
 
Og for det tredje, hvordan vi kan sikre, at ofre for menneskehandel ikke straffes for kriminelle hand-linger, der er begået under tvang.

Og så skal vi naturligvis også se på, hvordan vi kan forebygge, at endnu flere mennesker havner i menneskehandlernes hænder – både internationalt og i Danmark.

Derfor er jeg også glad for, at Center for menneskehandel lancerer en kampagne mod menneskehandel her til efteråret.

Og så skal vi selvfølgelig også se på, hvad andre lande gør i kampen mod menneskehandel.

Den amerikanske kongres har fx lige vedtaget the Wilburforce act, der gør det muligt at bruge sankti-oner overfor afsenderlande, der ikke gør noget ved trafficking.

Og der er ikke tvivl om, at der er brug for at gøre meget, for menneskehandel er et fænomen, der ikke burde forekomme, hverken i Danmark eller nogen steder i verden.

Jeg kan på det varmeste anbefale Nicholas Kristoffs chokerende bog ”Half the Sky”, som for mig var den helt store eyeopener.

Det første skridt er naturligvis at erkende, at menneskehandel foregår.

Som den tidligere amerikanske udenrigsminister Condoleezza Rice har sagt:

"At bekæmpe menneskehandel er et stort moralsk bud og bør aldrig underlægges snævre dagligdags hensyn”.

Lad os sammen bekæmpe vor tids slavehandel!

Tak for ordet.