Talen til Energipolitisk åbningskonference arrangeret af Foreningen Danske Kraftvarmeværker

--- Det talte ord gælder ---

Tak for invitationen!

For over 30 år siden besluttede Jimmy Carter, at USA skulle satse stærkt på grøn energi.
Og med brug af klassisk show and tell fik præsidenten sat store solpaneler op på det hvide hus.

Til indvielsen sagde han:
”En generation fra nu vil denne sol-varmer enten være en kuriositet, et museumsstykke, et eksempel på vejen vi ikke valgte, eller den kan være bare en lille del af en af det største og mest spændende eventyr, som det amerikanske folk nogensinde har begivet sig ud på”

Og lige præcis dér gik Jimmy Carter fra peanut-farmen i Georgia fra at være Jimmy Who?
 - til at være én af de mest visionære amerikanske præsidenter i nyere tid.

Men ak, Jimmy Carter var bedre til kigge i krystalkuglen end til at sælge billetter, og Reagan havde dårligt fået sat sig i det ovale værelse, før solpanelerne blev hevet ned.

Og kort efter pillede han også energiministeriet ned med ordene:
”Energiministeriet har et multimilliard stort budget og […] endnu har det, hverken produceret en dråbe olie eller et stykke kul eller nogen andre former for energi”.

Og så var dén satsning på grøn energi for alvor lagt i graven.

I Danmark valgte vi heldigvis en anden vej.

For da oliekrisen kradsede i 70’erne, lagde vi vores energiforsyning om.
Og vi stoppede ikke, da olien igen flød i 80’erne.
Nej, vi blev i arbejdstøjet og udviklede en energisektor med klare globale styrkepositioner.

Tænk bare på, at vi i Danmark omdanner affald til ny ren grøn energi.

Eller tænk på den danske vindindustri, som for nyligt optrådte i et afsnit af den amerikanske kult-tegneserie The Simpsons.

Det er en jo ære, der ellers kun tilfalder berømtheder som Schwarzenegger og Bono.
Og det viser da om noget, at Danmarks brand som grøn vækstnation er ved at fæstne sig derude.

På den ene side skal vi gøre os uafhængige af fossile brændsler.
På den anden side skal vi klare os i det grønne kapløb, hvor vi har store europæiske lande, USA, Indien og ikke mindst Kina lige i hælene.

Og derfor er det også så vigtigt, at vi ikke stopper op nu.

For det første, fordi vi bliver flere og flere mennesker på jorden.

Vi er nu 6 mia., og inden udgangen af 2050 mener eksperter, at vi er helt oppe på 9 mia. mennesker.

Dét vil naturligvis øge behovet for mere energi.

For det andet bliver der færre ressourcer.
Afhængigt af, hvilken talknuser man lytter til, så slipper verdens olie og gasressourcer op inden for de næste 40-60 år.

Når energiforbruget så samtidigt vokser eksplosivt, så står vi i en situation med stigende og mere ustabile priser.

Dét betyder, at hvis vi ikke lægger stilen om, og det er mit tredje argument, så bliver vi afhængige af lande, vi ikke nødvendigvis deler værdier med.
For det er altså dem, der sidder på olien.

Situationens alvor forstærkes kun af, at vi, fordi olie- og gasproduktionen i Nordsøen også har toppet, er meget tæt på at blive nettoimportører af fossile brændsler.

Det helt store spørgsmål bliver derfor; skal vi bruge pengene herhjemme på grøn energi og danske arbejdspladser;
Eller skal vi sende pengene til lande, vi ikke deler værdier med?

Det er for mig at se ikke et svært valg.
Det, der til gengæld er svært er, hvordan vi gør.

Derfor er jeg også glad for, at vi i sidste uge fik Klimakommissionens rapport – efter to et halvt års intensivt arbejde.

Med dén har vi fået en værkstøjskasse, som giver os en række af de redskaber, vi kan tage i brug for at nå vores mål om at blive uafhængige af olie og gas i 2050.
Og vi vil nu se på, hvordan vi kan komme med et udspil, der bedst sikrer, at vi i de kommende år kan blive endnu mere energieffektive.

Vi vil nemlig ikke fremlægge en plan, der beskriver udviklingen ned til mindste detalje. For, hvem ved, hvad den teknologiske udvikling vil bringe?

For hundrede år siden var det umuligt at forudse, at elektricitet i sig selv ville lede frem til fjernsynet, computere eller Ipods for den sag skyld.

I dag er det ligeså svært at forudse, hvad vi vil være i stand til om 30 år.

Men jeg er meget glad for, at rapporten viser, at omstillingen faktisk kan lade sig gøre.
For det siger sig selv, at uden energi, er der heller ingen vækst eller udvikling.

Og vi har også netop i Danmark vist, at det er muligt at afkoble vækst og øget CO2-udledning.
I de kommende årtier skal vi sikre ny vækst med et lavere energiforbrug.

Derfor hviler den danske erfaring på to søjler, som også vil være bærende for vor fremtidige omstilling.

Den første er omfattende energibesparelser.
For der er naturligvis ingen grund til, at vi skal bruge penge på at producere energi, hvis vi kan spare penge ved at bruge mindre.

Den anden er, at vi skal have et effektivt energisystem med meget mere vedvarende energi.
Og det skal samtidig være hjørnestenen i vores nye grønne energi.

For de grønne energikilder har ikke – ligesom olie og gas – toppet.

Tværtimod.

Derfor kan vi producere masser af grøn energi.
Vi skal producere masser af grøn energi.
Og vi skal finde smartere måde at forbruge energien på.

Ved at eksportere de smarte løsninger til udlandet, skaber vi nye muligheder for grøn vækst.
Jo flere lande der vælger at omstille sig ligesom os, jo flere markeder vil der dels være for danske teknologier, og samtidig udvikler vi nye teknologier.

Derfor har vi også valgt, at vi skal være ét af de første lande i EU, der formelt melder ud, at EU bør øge sit reduktionsmål i 2020 fra 20 % til 30 %.
For hvis alle bliver mere ambitiøse, ja så bliver det billigere for os alle.

Rent faktisk er Danmark dét land i Europa, hvor energiteknologien udgør den største andel af landets samlede vareeksport, nemlig 12 %.

Og det har vist sig, at det i selv et faldende marked er en god forretning.

Selvfølgelig har energibranchen også mærket den økonomiske krise- men den har ikke ramt det grønne marked lige så hårdt som fx i olie- og gasindustrien
- og den ser heller ikke ud til at have ramt danske cleantech virksomheder så hårdt som andre europæiske lande.

Og meget tyder på, at der er endnu mere at komme efter.
Siden 2005 er investeringerne i grønne teknologier og løsninger steget med 230 %.
Og eksporten af fx dansk fjernvarmeteknologi er steget med over 100 %.

Green tech er et af de hurtigst voksende markeder.
Et marked, der højst sandsynligt vil vokse endnu mere i fremtiden.
For efterspørgslen efter grønne teknologier vokser nemlig over hele verden.

Og vi ser i øjeblikket, at lande som Brasilien, Indien og Kina investerer massivt i vind, biomasse og smart grids,
Der netop er danske styrkepositioner.

De styrkepositioner kan vise sig at åbne for nye eksportmarkeder for dansk energiteknologi.

Og Regeringen ser desuden et stort potentiale i smart grids, det intelligente el-net.
Derfor har jeg også valgt at nedsætte mit eget ”smart grid-netværk”, der skal se på, hvordan vi indretter vores elnet, så det kan indpasse op til 50 % vindenergi i 2020!

Hvis vi skal nå det mål, er der brug for innovation og kreativitet.
Og netop innovation og kreativitet er afgørende for vores evne til at konkurrere med udlandet.

Og dét er afgørende for vores evne til at omstille os.

For hvis vi ikke omstiller os, så risikerer vi i stigende grad, at de grønne jobs rykker til Kina eller USA.

Jeg er naturligvis opmærksom på, at adgangen til de globale markeder ikke altid er lige let for alle danske virksomheder.

Og derfor arbejder vi i regeringen også på, at danske virksomheder lettere kan udnytte det voksende potentiale.

Vi arbejder ud fra tre pejlemærker:

For det første skal vi vælge løsninger, hvor vi får mest for pengene.

For det andet må vi ikke sætte vores konkurrenceevne og beskæftigelse over styr.

Og for det tredje kan vi ikke udskrive en regning til nye initiativer uden at have finansieringen på plads.

For sunde offentlige finanser gælder også på energiområdet!

Vores vision er, at Danmark skal være et grønt vækstlaboratorium.
Den vision skal vi nå ved at sørge for, at ideerne kommer hele vejen fra laboratoriet og ud på markedet.
Derfor har vi også afsat 210 mio. kr. til Green Labs, hvor virksomheder kan teste deres produkter i stor skala under realistiske omstændigheder.

Sidst vil jeg sige, at for at vi kan nå visionen, er det en afgørende forudsætning, at vi har de rigtige kompetencer.

Derfor er det også min ambition, at Danmark skal være en grøn IQ-magnet.

Det handler bl.a. om det første led i fødekæden – uddannelserne.
Og det handler om gode rammevilkår for virksomheder, der ønsker at forske og udvikle i grønne teknologier og løsninger i Danmark.

For vi skal være endnu bedre til at inddrage de grønne energikilder i vores vækst og innovation.

Og jeg tror, at udvikling og formidling af grønne teknologier og løsninger vil få større og større betydning for den danske eksport og vækst fremover.

Dét vil bl.a. være på agendaen på konferencen Global Green Growth i København til november, hvor politikere, topledere og forskere mødes for at udveksle synspunkter og erfaringer.

Siden 80’erne er det lykkedes os at afkoble økonomisk vækst og udledning af drivhusgasser.
Det betyder, at vi i dag har et meget bedre udgangspunkt end Jimmy Carter.
Og derfor er vi også så godt rustet til at løfte den mammutopgave, vi står overfor.

For ellers, ja, så går det med innovationen som med Jimmy Carters solpaneler.
For, hvad skete der lige med dem?

Jo for nogle uger siden blev de købt af den kinesiske Himin Solar Energy Group Co., der er den største producent af kinesisk solenergi.

Nu er de så endt på museum - præcis som Jimmy Carter forudsagde.
Han havde dog ikke lige forudset, at det ville blive et kinesisk museum.

Og de færreste ville da også for bare få år siden have kunne forudsige, at konkurrencen fra bl.a. Kina og Indien ville blive så hård.

Så lad os nu sætte det lange ben forrest i det grønne kapløb.

Tak for ordet!