Tale til Dansk Energis årsmøde

Tak fordi jeg måtte komme.

Som klima- og energiminister oplever man jo lidt af hvert.

Forleden var jeg f.eks. til Roskilde Dyrskue,
hvor jeg måtte skræve over en 1000 kg. tung limousine-tyr; Store Dan.

Apropos at skræve.
Det skulle Angela Merkel så sandelig også,
efter hun har sendt de tyske atomkraftværker til tælling med ordene ”Es ist vorbei”,
som en direkte konsekvens af Fukushima-ulykken.

Jeg er selv netop kommet hjem fra Ukraine,
hvor jeg besøgte Chernobyl.
Og man må sige,
at det var barske løjer;
800.000 arbejdede på katastrofehåndteringen,
300.000 blev tvangsforflyttet fra Prypiat,
Der er blevet forvandlet til et radioaktivt Pompei,
og i mange hundrede år frem vil der være dødbringende aktivitet i reaktor 4.

En ny undersøgelse peger desuden på,
at strålingen fra Fukushima er dobbelt så kraftig som først antaget.

Modstanderne af atomkraft har derfor med god grund vind i sejlene.
Men der er ingen tvivl om,
at udfasningen af atomkraften efterlader et stort hul i energiforsyningen. 

For at få energiligningen til at gå op i Tyskland,
satser Merkel nu på dét,
der gavner erhvervslivet; grøn energi.
Men vi kommer ikke udenom,
at der også skal bruges mere kul og gas.

Dén satsning vil uden tvivl også give dansk erhvervsliv et boost.
For dem, der omstiller sig hurtigt,
får en konkurrencefordel.
OG vi har faktisk voldsomt meget at byde på i Danmark.
Ja, hele 10 % af dansk vareeksport.

Den grønne omstilling er altså også en grøn vækstmulighed.
ES 2050
Netop dét havde vi også for øje,
da vi for nylig lancerede regeringens energistrategi.

Strategien giver energisektoren og ikke mindst el-sektoren en helt central placering.

For her er det netop bærende,
at en større og større del af Danmarks energiomsætning lægges ind i el-sektoren.

Udfordringen er kompleks.
Og da vi nærmer os sommeren og Tour de France,
kan man sige,
at vi står overfor en sand bjergetape.

1. Det første bjerg: Liberaliseringen af energisektoren
Lad mig nævne de tre vigtigste bjerge på turen.

Det første bjerg er liberaliseringen af el-sektoren,
som i år kan fejre 10-års jubilæum.

Desværre har dét ikke løst alle problemer.
Priserne er ikke blevet lavere for de private forbrugere,
og derfor har de da heller ikke set de store fordele ved liberaliseringen.

De fleste finder det da heller ikke umagen værd at skifte leverandør.

Det helt store problem er dog,
at reguleringen stadig er alt for kompleks og indviklet.

Her er der flere spørgsmål,
der melder sig.

For det første;
hvordan får man fjernet et forældet begreb som forsyningspligtselskaber,
uden at sætte forbrugerbeskyttelsen over styr?

Og for det andet
hvordan får vi indbygget incitamenter til at fremme løsninger,
så vi stadig har en god infrastruktur,
uden at det skal koste forbrugerne kassen.

For at løse netop de hurdler har regeringen foreslået, at reguleringen af elsektoren får et grundigt serviceeftersyn.

Det skal sikre, at vi får et system,
som er bedst muligt rustet til fremtidens udfordringer.

2. Det andet bjerg: Smart grids

Det andet bjerg,
vi skal forcere er,
at vi skal kunne håndtere mere fluktuerende energi, når vi lukker mere sol og vind ind i energisystemet.

Vi er heldigvis langt fremme på dét punkt.
Vi har allerede fået gjort plads til over 20 pct. i systemet.
Men vi skal have plads til meget mere.

Hvis dét skal lykkes,
skal energi-systemet i endnu højere grad end i dag kunne indpasse, lagre og styre både el-forbruget og el-produktionen.

For det er klart,
at en fremtid med endnu mere vind og øget elektrificering kræver,
at der hele tiden skal være kapacitet til den mest ekstreme efterspørgsel;
altså præcis dét tidspunkt på døgnet på en kold vinterdag,
hvor alle virksomheder er i fuld gang,
og hvor vi både har tændt for ovnen,
el-kedlen og strygejernet.

Derfor satser vi også på at udbygge med smart grids.
Dét har nemlig to helt centrale fordele:
1. For det første får vi plads til mere vedvarende energi.
2. For det andet bliver vi i stand til at bruge energien mere effektivt.

Det vil også hjælpe os med at få energisystemet til at spille sammen med f.eks. varmeforsyningen,
så overskudsproduktionen af elektriciteten kan udnyttes andre steder i energiforsyningen.

Udviklingen af det nye intelligente el-net vil give plads til både nye tjenester og aktører.

Bare for at nævne et par eksempler,
så vil vi bl.a. se intelligent styring af opladningen af elbiler, varmepumper og apps til elektronikken derhjemme.

Ja, det seneste jeg har hørt er,
at Google nu vil til at sælge køleskabe med intelligent styring!

Dét vil for alvor være med til at nedbryde muren mellem forbruger og producent.

Det er selvsagt meget svært at forudsige,
hvordan markedet vil udvikle sig.

Men det er klart,
at vi i regeringen så vidt muligt gerne vil være på forkant med udviklingen.

Derfor har jeg også nedsat et Smart grid netværk,
der fremlægger sine anbefalinger her til efteråret.

3. Det tredje bjerg: Internationalt samarbejde
Det tredje bjerg,
vi skal besejre,
er det internationale.

Danmark er ikke en energipolitisk ø.
Og derfor er der også behov for at øge det internationale samarbejde omkring et velfungerende el-marked.

Det gælder både for reguleringen af et fælles indre marked for energi,
Og for en videre udbygning af de internationale forbindelser.

Regeringens forslag om at etablere en ny havmøllepark på Kriegers Flak,
som samtidig forbindes til Tyskland
 – og på sigt forhåbentligt også Sverige –
er et rigtig godt eksempel på det frugtbare internationale samarbejde.

Projektet kan på sigt bane vej for,
 at der måske kan etableres større super grids fx i Nordsøen,
der både kan forbinde off-shore anlæg og udgøre nye forbindelser,
til gavn for forsyningssikkerheden.

Grøn, sikker, rimelig pris
Når vi er ovre de tre bjergtoppe,
Så venter MÅLET;
at skabe sikker og grøn energi til en rimelig pris.

1. Det med ”sikker” handler både om,
at energiforsyningen er stabil ude hos kunden,
altså, at nettet og systemet fungerer.

Men det handler også om,
at vores energiforsyning ikke er afhængig af kilder i ustabile regioner.

2. Det ”grønne” handler om at vi,
af hensyn til klimaet og miljøet,
har en forpligtelse til at producere vores energi på en bæredygtig måde.

3. Det sidste handler om,
at vi skal producere energien på markedsvilkår,
så både erhvervslivet og almindelige mennesker kan få energien til en rimelig pris.
Nu er det helt bevidst,
at jeg ikke siger ”billig”,
men ”rimelig pris”.
For vi ikke skal foregøgle nogen,
at vi kan omstille hele Danmarks energiforsyning til grøn energi,
uden at det koster noget.

Outro
Nu startede jeg med at tale om de bjerge,
 vi skal krydse.
Den helt store tour de force bliver at få forhandlet en ny energipolitisk aftale på plads.

Det handler ikke bare om el, men om den samlede energiforsyning.

Og her er Dansk Energi selvsagt en helt central spiller.

Jeg ved, at I ønsker et energiforlig ligeså brændende som mig.

Dét opfatter jeg som en anerkendelse af det store arbejde,
vi i regeringen har lavet med Energistrategi 2050.

Nu er opgaven at få omsat strategien til virkelighed - og meget gerne i et bredt forlig.

Da jeg selv spillede fodbold var der altid en,
Der stod ude på sidelinjen og råbte:
”Den skal råbes hjem”
Dét gik ikke i fodbold,
Og det går heller ikke i politik.

Nej, det er tværtimod noget man skal arbejde hårdt for.
Og netop dét arbejde er vi i fuld gang med.

De seneste uger har vi især brugt kræfterne på at komme helt ned i kompleksiteten af energiudspillet.
For det er helt centralt for mig,
at forhandlingerne foregår på et oplyst grundlag.

Nu går vi ind i en ny fase.
Og derfor inviterer jeg nu partierne til individuelle sonderinger.

Først og fremmest for at få alle de parter,
der ønsker et forlig,
til at være meget klare i spyttet om,
hvad de selv vil.

Det har det knebet med indtil videre.
Men klare svar er altså en forudsætning for,
at det overhovedet kan lade sig gøre at formulere en forligstekst.

Vi ønsker et forlig.
Men jeg vil gerne understrege,
at vi ikke ønsker et forlig for enhver pris.

Vi ønsker et fuldt finansieret forlig,
Der holder balancen mellem belastningen for husholdninger og for erhvervslivet.
Dét har jeg ikke tænkt mig at lave om på!

Vi laver ikke en efterlønsreform den ene dag,
for så efterfølgende at købe på klods den anden dag.

Det økonomiske er med andre ord helt afgørende for os.
Og her er der altså tre grundlæggende principper:
− Vi vil ikke slå et stort hul i statskassen.
− Vi vil ikke ødelægge erhvervslivets konkurrenceevne.
− Og vi vil ikke sende en kæmpe ekstraregning til de danske forbrugere.

Jeg har tænkt mig at arbejde hårdt på at få en aftale,
så vejen er ryddet for,
at vi sammen kan skabe EL-volutionen.

Det tror jeg desværre ikke,
vi når før sommerferien,
men jeg må indrømme,
at jeg blev optimistisk stemt,
da jeg for nylig var ude og holde min grundlovstale og en flok børn råbte:
”Nej, det er ikke energiministeren.
Det er Magi-ministeren.”

Ja, det må vi da håbe – med eller uden tryllestav.

Tak.