--- Det talte ord gælder ---
Tak for muligheden for at komme her i dag.
Jeg har tilbragt en del af sommeren i Washington DC – bl.a. til et slags G-20-møde for verdens største energiforbrugere. Bare rolig – DK var med pga. vores COP15-formandsskab; ikke fordi vores energiforbrug pludseligt er eksploderet.
Men her gik det op for mig, at det ikke kun er i Silicon Valley, at smart grid er det nye
buzz word.
Nej, nu er det ikke kun Mr. Smith, men også
smart grid goes to Washington.
I rask trav helt ind i det Hvide Hus, hvor præsident Obama har udnævnt sin egen
national smart grid coordinator.
Og for nylig var it-virksomheden Cisco ude og forudsige, at smart grids vil blive 1000 gange større end internettet.
Udmeldingen fik omgående blogosfæren til at gløde, og skeptikerne helt op af stolene for blankt at afvise påstanden som hovedløs
hype.
− Nu hører det jo så også med til historien, at Cisco selv er stor-leverandør af smart grid-løsninger, så helt uden egeninteresse er de jo ikke.
Men der er ingen tvivl om, at smart grids vil revolutionere vores energi- infrastruktur, men hvordan og
hvor stort det vil blive, er endnu for tidligt at sige.
For selvom man selvfølgelig skal elske alle sine børn lige højt – fra biogas til vindmøller osv − så må jeg indrømme, at jeg lige siden jeg blev minister, har været særligt fascineret af smart grids.
Men jeg må samtidigt indrømme, at det er et af de emner, jeg har haft sværest ved at få fod på. For hvad går det egentligt lige ud på?
Der florerer et hav af definitioner – og her i Danmark har noget af forvirringen bl.a. gået på, at ordet ’smart grid’ både er blevet brugt om
hele elnettet og om den enkelte el-måler.
Det minder mig om en historie, jeg hørte, da jeg var i Indien i vinter. Den handler om tre blinde mænd som på deres vandring for første gang støder på en elefant.
Den ene får fat i bagbenet og udtaler:
"Dette dyr er som en søjle med ru hud".
En af de andre rører ved en stødtand.
"Nej nej, dyret er hårdt og glat, det krummer og ender i en spids." Den tredje får fingrene i elefantens snabel.
”I tager helt fejl. Dyret er langt og blødt, det bevæger sig og har en åbning i den ene ende."
Pointen er, at vi endnu kun har begrænset viden om, hvad smart grids er, og navnlig, hvad det
kan blive.
Grundlæggende handler det om indrette vores el-system intelligent.
Men når man snakker om et
intelligent system, er det så
dumt, det system vi har i dag?
Netop dét blev jeg forleden spurgt om, da jeg begejstret havde skrevet på Facebook, at Bornholm nu er blevet test-ø for det intelligente el-system.
Og se, det er jo faktisk slet ikke noget dumt spørgsmål.
Men nej, det danske el-system er ikke dumt. Man kan faktisk sige, at vi i dag allerede har en slags 1. generations smart grid system i Danmark.
Og derfor er vi også internationalt anerkendt for et el-system, hvor hundredvis af mindre kraftvarmeværker og endnu flere vindmøller agerer aktivt og effektivt på samme tid.
Men med de udfordringer vi møder i fremtiden, har vi brug for et smart grid 2.0!
Et system, hvor vi i højere grad kan indpasse, lagre og styre både el-forbruget og el-produktionen.
Det kan vi ikke i dag. For i dag har vi et el-net, hvor der hele tiden skal være kapacitet til den mest ekstreme efterspørgsel, altså præcis dét tidspunkt på døgnet på en kold vinterdag, hvor alle virksomheder er i fuld gang, og hvor vi både har tændt for ovnen, el-kedlen og mikroovnen derhjemme.
Det betyder også, at der er en mængde overflødig kapacitet på andre tider af døgnet.
I 2.0 smart grid-systemet kan man fjerne overbelastningen og spare de dyreste dele af omkostningerne,
uden at forbrugerne mærker det.
Samtidig nedbryder vi muren mellem forbruger og producent og gør forbrugerne til aktive deltagere i energisystemet.
På mange måder svarer det til dén udvikling, vi har set med internettet. 1. generation var stort set énvejs-kommunikation. Døde, kedelige, stillestående hjemmesider.
Men med 2. generation skete der virkeligt noget. Det er dét, vi allesammen kender og elsker – eller hader (!) med Facebook, hvor alle kan være med og deltage aktivt.
Smart grid 2.0 er med andre ord en helt ny måde at tænke el-infrastruktur på!
Jeg tror, at det vil blive et effektivt redskab, når vi skal realisere regeringens vision om, at Danmark skal være uafhængig af fossile brændsler.
Smart grid 2.0 har nemlig to centrale fordele:
1. Vi får plads til den vedvarende energi.
2. Vi bruger energien mere effektivt.
Det har vi brug for, fordi verdens fossile energireserver svinder ind, samtidig med at energiforbruget nærmest eksploderer.
Og derfor arbejder vi også på at skabe sikker og grøn energi til en rimelig pris.
Det med ”sikker” handler både om, at energiforsyningen er stabil ude hos kunden, altså at nettet og systemet fungerer, men også at vores energiforsyning ikke er afhængig af fx Mellemøstens oliekilder.
Det ”grønne” handler om at vi, af hensyn til klimaet og miljøet, har en forpligtelse til at producere vores energi på en bæredygtig måde.
Og så er der naturligvis også et ekstra argument for, hvorfor vor omstilling skal være grøn.
Det hænger sammen med, at alle andre lande også forsøger at knække den grønne kode – og komme uden om de stigende priser på fossile brændsler.
Ergo, dem der omstiller sig hurtigt, får en konkurrencefordel, OG vi har faktisk voldsomt meget at byde på – 12 % af dansk vareeksport.
Det sidste, at det skal være til en rimelig pris, handler om to ting:
For det første, at vi skal producere energien på markedsvilkår.
Det er den eneste måde vi kan sikre, at det sker mest omkostningseffektivt, så både erhvervslivet og almindelige mennesker har råd til energien.
For det andet siger jeg ikke ”Billigt”.
Jeg siger helt bevidst ”rimelig pris”, fordi vi ikke skal foregøgle nogen, at vi kan omstille hele Danmarks energiforsyning til grøn energi, uden at det koster noget.
Men vi skal omstille os, og det er mit første punkt, for det er smart grid et afgørende middel til. Og ikke bare det, smart grid er også et middel til at blive uafhængig af fossile brændsler
uden at sætte forsyningssikkerheden over styr.
For med smart grid vil vi i højere grad kunne få el-forbruget til at matche vores energiproduktion fra især vind, men måske også på længere sigt fra sol og bølger.
Og særligt i en dansk sammenhæng er dét relevant. Udfordringen er nemlig, at produktionen af den vedvarende energi i dag afhænger af vejr, årstider, og tid på døgnet. Og når vi lukker mere vind ind i systemet, skal vi kunne håndtere den fluktuerende energi.
På den måde kan vi udnytte vores vindenergi mere effektivt, bl.a. ved at lade elbiler op om natten, bruge varmepumper, når der er overskudsstrøm, bruge overskudsstrøm fra vindmøller i fjernvarmenettet osv.
De første par tusinde el-biler vil ikke overbelaste el-systemet, men i fremtiden, når vi måske har hundrede tusinder af elbiler på vejene, vil behovet for at kunne lade batterierne intelligent op stige markant.
På RISØ er der netop lavet et forsøg med elbiler, der viser, hvor
smart smart grids er.
Hvis man har et villakvarter
uden intelligent styring, kan man oplade tre biler i døgnet, mens man
med intelligent styring kan oplade 63 biler i døgnet. Det siger en del om potentialet i det intelligente system.
Og derfor vil regeringen også arbejde målrettet på, at få udviklet det smarte og intelligente el-system i takt med, at der udbygges med vindmøller.
Og det bringer mig til mit andet punkt, nemlig at smart grids gør det både bedre, billigere og nemmere for forbrugerne.
På den ene side vil intelligente målere gøre det muligt at se, hvor meget energi den enkelte familie bruger. Det vil sammen med andre teknologier gøre det nemmere at håndtere el-forbruget og budgettet.
På den anden side kan man vente med at bruge elektriciteten til de tidspunkter, hvor prisen er lavest.
Og sidst, så skal vi ikke glemme, at det giver gyldne muligheder for danske virksomheder.
For angiveligt repræsenterer smart grid-selskaberne en af de største og hurtigst voksende sektorer i det globale GreenTech marked.
Og Danmark har været first mover inden for 1.generations smart grid, hvilket har givet os sådan en
edge, at fx den amerikanske mastodont GE har vist stor interesse for danskudviklede løsninger.
Lad os komme med i kapløbet om at skabe Smart Grid version 2.0, for både USA og Kina har investeret over 7 mia. dollars i smart grid-teknologier inden for det seneste år. Perspektiverne er altså omfattende.
Men som man siger
: ”There is no such thing as a free lunch”.
Nej, desværre er det ikke helt gratis.
Men på den lange bane, vil det nu nok alligevel vise sig at være det billigste.
Hvis man tænker på elnettet som på trafikken, så kan man sige det sådan, at vi i dag har en ensporet vej, som ikke bliver reguleret af hverken lyskryds, skilte eller politibejente.
Samtidig bliver der flere og flere biler på vejen, som oven i købet skruer gevaldigt op for farten.
Nu kan I jo godt høre, at det er den direkte vej til lange trafik-køer og harmonika-sammenstød.
Derfor kan vi gøre to ting.
Enten kan vi udvide med en dyr 16 spors motorvej.
Ellers kan vi udbygge kapaciteten
uden at udvide med flere unødvendige spor ved at bruge kapaciteten
bedre.
Jeg er ikke i tvivl; Når man sammenligner de to veje vi kan gå, er der simpelthen flere gevinster at hente ved at udrulle et el-system baseret på smart grid end ved blot at forstærke det eksisterende el-net.
Summa summarum: ved at skabe et nyt intelligent system kan vi styre el-forbruget og el-produktionen bedst uden at udbygge nettet med 3-4 unødige spor.
Derfor har jeg også med glæde læst Dansk Energi og Energinet.dk’s rapport og set på de analyser og beregninger, den indeholder på, hvad udrulningen af smart grids i Danmark reelt vil koste.
Men de løsninger og forretningsmodeller, der skal understøtte implementeringen af smart grid’et adskiller sig markant fra dem, vi kender i dag.
Derfor har jeg også valgt at nedsætte mit eget ”smart grid-netværk”. Ideen er at samle alle kloge hoveder.
For kun på den måde kan vi se, hvad der skal til for at udrulle smart grid i Danmark.
Og planen er altså ikke, at smart grid-netværket blot skal være et taleforum. Eller som man siger i USA;
en talkshop.
Nej, der skal konkret viden og løsninger på bordet.
Walk the talk! Netværkets første opgave bliver at få afklaret vores vision for smart grids i Danmark og se på, hvad der er behov for af handling fra os politikere, og hvad branchen selv kan levere.
Men nu skal det jo ikke være nemt det her.
Vi har jo med seriøse energi-nørder at gøre, så derfor har jeg også fundet lektier frem, der
virkeligt kan få de små grå i arbejde.
For den helt store opgave bliver at svare på, hvordan vi indretter vores elnet, så det kan indpasse op til 50 % vindenergi i 2020!
Med andre ord: Hvad skal der til for, at vi har et fremtidssikret el-net i 2020?
Svaret på dét bliver, sammen med alle de andre gode idéer, nu en del af dén værktøjskasse, som skal følge op på Klimakommissionens anbefalinger, som kommer om et par uger.
Uanset hvad, så vil regeringen indtænke smart grids i måden, hvorpå vi når frem til et grønnere samfund.
For hundrede år siden var det umuligt at forudse, at elektricitet i sig selv ville lede frem til fjernsynet, computere eller Ipods for den sag skyld.
I dag er det ligeså svært at forudse, hvad vi vil være i stand til om 30 år.
Som den tidligere amerikanske præsident Bill Clinton engang sagde:
”Da jeg tiltrådte, var det kun højt specialiserede fysikere, der havde hørt om det, der kaldes Internettet … Nu har selv min kat en hjemmeside”.
Tak for ordet!