---De talte ord gælder---
Altid rart at være tilbage på Aarhus Universitet - denne gang for at skyde Tour de klimatilpasning i gang. Lyder jo nok som Giro d'Italia, ihvertfald er der behov for godt benarbejde i begge discipliner.
Desværre var jeg ved at sige. For klimaproblemet blev jo som bekendt hverken løst i København eller Cancun.
En ny videnskabelig rapport fra Arktisk Råd viser, at forandringerne foregår hurtigere end ventet. I den gale retning vel at mærke!
Dét er vi i fuld gang med at håndtere.
Lad mig nævne tre eksempler:
For det første vores nye energistrategi, der som mål har, at vi skal blive uafhængige af fossile brændsler i 2050.
For det andet, at vi i EU arbejder for mere ambitiøse klimamål.
Og sidst, at vi tager et skridt videre mod en global aftale, når vi mødes i Durban i Sydafrika til vinter.
Klimaforandringerne er et globalt problem, og derfor kan vi ikke løse det nationalt.
Til gengæld er det vigtigt, at vi alle bidrager til at begrænse opvarmningen.
For der er ingen tvivl om, at vi står overfor nogle konkrete udfordringer: Forskerne lover mere vand – ikke bare de næste dage, men de næste år.
Nu kan vi jo ikke lave om på, at klimaet rent faktisk forandrer sig. Vi kan kun arbejde for, at det ikke sker alt for hurtigt. Og så kan vi arbejde med, hvordan vi bedst lever med den nye virkelighed, vi står i nu.
Set med de briller er klimatilpasning ikke bare et problem, men også en mulighed.
Som Churchill har sagt:
“en pessimist ser vanskeligheder i enhver udfordring, mens en optimist ser muligheder i enhver udfordring”
Pointen er, at det er muligt at skabe løsninger, der ikke kun er en udgift, men også en gevinst for lokalområdet.
Tag bare her i Aarhus, hvor man er i gang med at skabe en helt ny bydel omkring havnen med promenader og stenhaver, der kan modstå en højere vandstand end normalt.
Og som et ekstra plus, kan byens borgere nyde en helt ny smuk havnefront. - Og jeg kan forstå, at der, ifølge lokale lystfiskere, er opstået et nyt maritimt miljø omkring stenhaverne - så der nu er kommet hummere.
Eller tag Billund, der har oprettet et regnvandsbassin og brugt den opgravede jord til en ny kælkebakke. Så nu suser både vand og børn bogstavelig talt nedad!
Det viser da, at klimatilpasning ikke behøver at være op ad bakke! Den slags løsninger skal vi have mange flere af.
Og så skal vi have mere samarbejde på tværs af kommunegrænserne; For vand kender som bekendt ingen grænser – heller ikke kommunegrænser.
Derfor må Klimatilpasning heller aldrig blive et spørgsmål om tilfældige hovsa-løsninger. Nej, det skal være en integreret del af den kommunale byplanlægning.
Men jeg ved naturligvis godt, at mange i dag oplever, at de mangler både viden og værktøjer til at håndtere de nye udfordringer.
For at få skovlen under dét problem, har vi udviklet en række nye værktøjer, som skal hjælpe jer i kommunerne.
Lad mig nævne her nævne 3 eksempler:
For det første lagde vi sidste år et klimascenarie for midten af dette århundrede, kaldet A1B, på klimatilpasningsportalen. På den måde bliver det lettere at planlægge sin indsats.
For det andet har vi lanceret den nye Kystplanlægger.
Et interaktivt værktøj, der kan bruges til at forudse udviklingen på de danske kyststrækninger i forbindelse med klimaændringer. Det vil folkene fra Videncenter for klimatilpasning gerne fortælle meget mere om senere i dag.
Sidst, så vil jeg gerne slå et slag for klimatilpasning.dk;
Siden er ganske enkelt sprængfyldt med gode tilpasningstips.
Og når løsningerne nu ligger der, så er det jo ganske enkelt skønne spildte kræfter, hvis hver enkelt kommune skal sidde og opfinde sin egen dybe tallerken.
Derfor skal vi have værktøjskassen i brug.
Men for at dét skal lykkes er det naturligvis en forudsætning, at kommunerne kender indholdet af den.
Vi ved jo fra den kommuneundersøgelse, der blev gennemført sidste år, at vi har en stor udfordring med at få alle de gode løsninger kommunikeret ud over rampen.
Til dét vil jeg også gerne understrege, at vi på Christiansborg også meget gerne vil høre, hvad I efterspørger, og hvad I er særligt glade for.
Men det er klart, at den overordnede arbejdsdeling mellem stat og kommune ikke er ændret, fordi dagsordenen hedder klimatilpasning.
Ligesom staten ikke kan overtage det konkrete arbejde med at planlægge og dimensionere de konkrete tiltag.
Vi kender ikke terrænet på alle etaper. Og derfor dur det heller ikke at udrulle én stor forkromet model ud over hele landskabet.
I stedet skal vi have skræddersyede løsninger,så vi kan sætte tempoet efter terræn og træningsform.
Der er desværre ingen lette løsninger. For vi kan jo ikke gøre som Team Easy on og dope os frem.
Til gengæld er jeg overbevist om, at vi kan skabe de bedste løsninger, ved at forberede os godt og handle klogt og kreativt.
Som den tredobbelte Tour de France-vinder Greg LeMond har sagt: "It never gets easier, you just go faster."
Vi kan ikke vente.
Det gør udviklingen jo ikke.
Jeg håber også, at Tour de Klimatilpasning bliver lidt som cykelsport, hvor er bedre at køre sammen end ALENE. Og hvor det hjælper at PACE hinanden.
Nu skulle jeg jo have en pistol og skyde touren igang. Det er mig hermed en stor fornøjelse at erklære første etape af Tour de klimatilpasning for åben.
Rigtig god tour.