--- Det talte ord gælder ---
Hvor er det dejligt at være tilbage her i DGI-byen, selvom det jo altid er med en vis nervøsitet, at jeg dukker op netop her.
Det siges jo, at det er her statsministerens saunaklub holder til, og at det er her ministre bliver hyret og fyret.
Derfor er jeg også glad for, at det var dig Lars, der tog imod mig i dag og ikke den anden Lars – eller skulle jeg sige, den anden Løkke; Ham, der ikke kan stave til Lykke.
- Spøg til side Lars; jeg vil gerne rose dig og Dansk Byggeri for jeres mod til at deltage offensivt i den politiske debat.
I aften kommer jeg dog ikke kun med ros.
Jeg kommer også med en opSANG.
Og nej, jeg taler ikke om semifinalen i det europæiske melodi grand prix –EUROvisionen.
Men om den danske ENERGI-vision, som jeg for nylig bl.a. præsenterede på Yale.
Og man må sige, at de spærrede øjnene op, da jeg fortalte, at jeg bagefter skulle hjem og åbne en energivenlig børnehave.
Ikke som en af mine venner, der sagde: ”Nårh, det er da bare en skovbørnehave”. Men dét havde de nok alligevel heller ikke hørt om.
Nuvel, i børnehaven blev jeg mødt med fuglekvidder og børnesang, og selvom det var sødt, må jeg indrømme, at børnesangen ”Jeg ved en lærkerede” og jetlag er en dårlig cocktail.
Er I klar over, hvor mange vers, der egentlig er?
Før jeg nåede så langt, var jeg et smut i Abu Dhabi bl.a. for at se Masdar City; Et af verdens førende grønne byplanlægningsprojekter.
Chefentreprenøren viste sig at være en kvindelig sheik, så der er tilsyneladende mere ligestilling i Abu Dhabi end i Dansk byggeri.
Ja, jeg ved ikke, om I er klar over, at jeg også er Ligestillingsminister, men I ligner ihvertfald mest af alt mit nyoprettede mandepanel.
Det minder mig om, da jeg for nylig besøgte firmaet Daka, der laver biobrændstof af slagteriaffald.
Helt til sidst siger striben af mænd på den anden side af bordet, at de lige har et afsluttende spørgsmål.
”Nåh”, siger jeg, ”har det noget med ligestilling at gøre?”.
”Næh, ligestilling, det har vi fikset.Vi bruger skam døde dyr af begge køn”.
Ligestilling var også i vælten ved Klimatopmødet i Cancun, for nu var der kommet mange kvinder til fadet.
Nuvel, jeg kom jo selv lidt galt af sted ved på en af de afsluttende pressekonferencer at sige - ”It ain’t over until the fat lady sings” – og det var jo ikke så smart, da nogen troede jeg talte om min lidt mere korpulente kvindelige afløser i formandskabsstolen, den mexicanske udenrigsminister.
Pudsigt nok var hun var nu svundet ind til noget nær det halve, da jeg for nylig igen mødte hende til forhandlinger i Mexico.
Og egentlig er det lidt symbolsk, at alle var på slankekur. For dét skal vi også i Danmark.
Udbuddet af slankekure er da også enormt. Jeg nævner i flæng ananaskuren, stewardessekuren,
portvinskuren, den frække slankekur, den kinesiske – det er den, hvor man bare spiser med én pind.
Osv. derudaf.
Vi kalder vores kur for 2020-kuren.
Det er ikke et valg mellem to slankekure, men et valg mellem regeringens slankekur og oppositionens "Spis dig til en flad mave-kur".
Jeg tror ikke, jeg afslører for meget, hvis jeg siger, at den også går under dæknavnet Churchill-kuren.
For hvordan var det nu, at Churchill troede man kunne tabe sig? Jo, med cigarer og champagne.
Og han var jo også kendt for et noget spøjst forhold til kalorieafbrænding. Tag bare da han engang inviterede General Montgomery på en drink:
”Jeg hverken ryger eller drikker, og præcis derfor er jeg 100 procent fit”, nærmest fnøs generalen.
Og så kom det bare fra Sir Winston – ”jeg både ryger og drikker hele tiden – og derfor er jeg 200% fit”.
Men nu går regeringen jo efter et varigt vægttab.
Derfor skal vi ikke bare til at spænde livremmen ind.
Nej, vi skal også spænde de grønne muskler.
Derfor har vi sat os det mål at komme af med de overflødige kalorier: Kul, olie og gas.
Det har vi med vores nye energistrategi.
Og netop i byggeriet er der meget af hente.
Ja hele 40 % af vores energiforbrug.
Derfor skal byggeriet nu endnu mere i form.
Ja, man kan ligefrem sige, at vi foreslår en regulær DETOX.
Og et af redskaberne er at få slanket energiforbruget i vores bygninger.
I virkeligheden skal vi i gang med en omvendt slankekur: I stedet for at bruge mere energi skal vi bruge mindre.
Og lige nu, er et rigtig godt tidspunkt.
Ikke siden Yvonne og Egon og de bilfrie søndage i 70’erne har vi haft et så godt udgangspunkt for en grøn omstilling. Siden dengang er energiforbruget per kvadratmeter i boliger faldet med mere end 30 %.
Men BMI’et – Bygningsenergi-masse-index’et er stadig for højt!
I løbet af de næste ti år skal energiforbruget i nye huse derfor reduceres med 75 %.
Men nu er det jo sådan, at ny-byggeri kun står for sølle én procent af bebyggelsen i Danmark.
Derfor er det altså de huse, vi bor og arbejder i i dag, der for alvor skal op på badevægten.
Ja, faktisk skal eksisterende bygninger skære ned på energiforbruget med mindst 40-50 %, hvis vi skal nå målet om fossil uafhængighed.
Hvordan gør vi så lige det?
Jo, vores kur består af tre hovedelementer:
1. Vi strammer kravene til bygningskomponenter, når bygninger alligevel skal renoveres.
2. Vi strammer sparekravene til energiselskaberne.
3. Og så strammer vi bygningsreglementet.
Populært sagt skal næsten alle fremtidens bygninger være lavenergibygninger.
For nok er vi i Danmark ikke så gode til at spare på kalorierne, men vi vil altså gerne spare på energien.
En ny undersøgelse viser ligefrem, at næsten halvdelen af de danske boligkøbere tjekker husets energiforbrug, inden de lader blækket tørre på købskontrakten.
Jeg håber, at dét vil være med til at give den grønne omstilling et boost. Og heldigvis findes der allerede gode rollemodeller, der godt kan stå ”før”/ ”efter”-testen.
Tag bare Velux’ ”LichtAktiv Haus” i Wilhelmsburg, der efter en energirenovering er blevet et helt CO2-neutralt hus.
Eller tag Der Spiegels nye bæredygtige hovedsæde i Hamburg, som Henning Larsens tegnestue har designet.
Eller Realdanias parcelhuse i Tilst; hvor helt almindelige parcelhuse har fået en green makeover, og udgiften betales hjem over besparelsen på varme-regningen.
Vi kan altså virkelig se, at energirigtigt byggeri ikke behøver være en bunker med glughuller!
Måske derfor er det også kommet på mode at spare på energien. Og derfor bliver nye energibesparende løsninger en af de helt store udfordringer for branchen.
Tænk bare på, at grønne løsninger allerede i dag udgør omtrent 10 % af eksporten. Jeg er overbevist om, at dét vil være en væsentlig drivkraft i den grønne omstilling.
Og jeg må sige, at jeg er glad for, at I i Dansk byggeri er så godt med; Bl.a. med den nye energi-vejlederuddannelse.
Men nu er Danmark jo ikke en energipolitisk ø.
Derfor er EU også kongevejen i den grønne omstilling.
Målet er en ”nearly-zero”-zone i alle europæiske bygninger.
Og nul tomme kalorier er da også en central del af de energiforhandlinger, vi er i fuld sving med.
Men energiområdet er og bliver aldrig ”a piece of cake”. Det ville selvfølgelig heller ikke være så slankende …
Men som Churchill har sagt: “en pessimist ser en vanskelighed I enhver udfordring, mens en optimist ser en mulighed i enhver vanskelighed”.
Lad os nu sammen spille med de grønne muskler.
Lad os sammen give byggeriet en extreme green makeover.
Og lad os sammen bygge et grønnere samfund.
Tak.