Klima- og energiminister Lykke Friis’ tale til åbningen af Roskilde dyrskue

Hvor er det dejligt at være her til mit første dyrskue.

Dyr har jo alle dage været menneskets bedste ven.
Som Elvis plejede at sige: ”Dog is GOD spelled backwards”.

Måske er det også derfor, man siger:
”hvis du vil have en ven i politik, så skaf dig en hund”.

Selv har jeg istedet nu valgt at opkalde min hund efter en politiker; nemlig den store Winston Churchill.

Han måtte til gengæld lide den tort at blive kaldt for ’Pig’ altså ’Gris’ af sin kone. Det tog Churchill nu ikke så nært. Tværtimod sagde han:
"Jeg kan godt lide grise. Hunde ser op til mennesker. Katte ser ned på mennesker, mens grise behandler os som ligemænd”.

Jeg skal ikke kunne sige, om Churchill havde ret i,
at grisen behandler os som ligeværdige, men grisen er under alle omstændigheder dét dyr, der ligner mennesket mest.

Da jeg var prorektor på Københavns Universitet jokede man da også ofte med, at det var lige før,
man ligeså godt kunne slå dyrlægestudiet og medicinstudiet sammen. Men det gik dog ikke.
Nej, for grise bliver jo ikke skizofrene.

Nu var det hverken en gris eller et menneske, der tog på den første rumrejse; det var hunden Laika.

Desværre havde de ikke lige fået tænkt over, hvordan de skulle få hende ned igen, så hun døde tragisk af overophedning.

Og overophedet var stemningen også, da jeg for nylig uddelte årets pipe til Ørkenens sønner.

De var netop flygtet fra Nordafrika til Italien.
Og derfor spurgte jeg også om dét mon skyldtes de stigende oliepriser eller klimaet.

For gondol-fart i Venedig må under alle omstændigheder være noget mere klimavenligt end kamel-fart. Selvom jeg dog må indrømme, at jeg ikke er helt klar over, om kameler udleder ligeså meget Metangas som køer.

Uanset hvad, spiller netop køer en hovedrolle i de to vigtigste globale spørgsmål lige nu.
Spørgsmålet om energi og fødevarer.

Hvis vi starter med energien, så er udfordringen, at vi bliver flere og flere, ressourcerne bliver færre. Og derfor bliver energien dyrere.

Det betyder, at hvis vi skal have råd til at fortsætte vores levestandard, så skal vi omstille os til et samfund,
der er grønt, sikkert og til at betale.

Hvordan gør vi så det?
Nu nævnte jeg jo før rumfart. Og den grønne omstilling har jeg da også i USA hørt blive sammenlignet med Apollo-projektet – månelandingen – som Kennedy brugte som motor for vækst og innovation i tressernes USA.

Men, vi skal jo altså ikke ”bare” op på månen en enkelt gang, og så tilbage igen; Nej, vi skal være uafhængige af fossile brændsler i al fremtid! Derfor kan projektet snarere sammenlignes med at drive charterturisme til månen – selvom det jo ikke ligefrem er CO2-neutralt.

Jeg tror godt, I alle sammen kan høre, at dét ikke bare er noget, man sådan liige gør. Derfor tager vi også alle midler i brug.

Og derfor har dansk landbrug også en vigtig rolle at spille som leverandør af grøn energi. Jeg glæder mig da også meget til at se dagens udstilling af de grønne energiteknologier.

For vi skal ikke bare have en tiger i tanken.
Vi skal have halm i tanken, biomasse i radiatoren og biogas i nettet.

Dét minder mig om,da jeg for nylig besøgte firmaet Daka, der laver biobrændstof af slagteriaffald.
Helt til sidst siger striben af mænd på den anden side af bordet, at de lige har et afsluttende spørgsmål.

Nu er jeg jo også Ligestillingsminister, og derfor kunne jeg ikke dy mig for at spørge: ”Nåh”, siger jeg, ”har det noget med ligestilling at gøre?”. ”Næh, ligestilling, det har vi fikset. Vi bruger skam døde dyr af begge køn”.

Og begge køn er da også grunden til, at vi bliver flere og flere.

Dét bringer mig til den anden store globale udfordring.
Nemlig fødevarer.

Fordi vi bliver flere og flere og udbuddet af fødevarer bliver mindre, så bliver maden på verdensplan dyrere.

I Kina forsøger de at løse dét problem, ikke bare ved et-barnspolitikken, men med den nye et-hundspolitik.
Meget tyder med andre ord på, at det er slut med ”I Kina spiser de hunde”.

Til gengæld kan man med god ret sige: ”I Japan spiser de grise”. Danske grise vel at mærke. Danske grise er nemlig blevet en vældig eksport-succes i Japan, der ellers har verdens strengeste veterinære krav.

Dét siger da noget om kvaliteten af danske fødevarer,
der verdenskendte for at være både salmonella og dioxin-fri.

Og verdenskendte er vi også for verdens bedste restaurant og verdens bedste kok. Og derfor er turisterne også begyndt at valfarte hertil for at spise.

Vi skal videre ad den vej. Derfor åbner Madexperimentarium også lige her i Roskilde.
MadX skal være med til at hjælpe den lille gårdbutik, den lokale fødevareproducent såvel som Arla og Danish Crown med at afsætte deres varer.

Omkostningsniveauet i Danmark er højt. Derfor skal vi brande os på de tre S’er: Smag, sundhed og sikkerhed.

Så kan vi både nu og i fremtiden være stolte af landbrugslandet Danmark.

For selvom jeg desværre må konstatere, at agurkesagen har givet argurketid en helt ny betydning,
så håber jeg, den er forbi, før den egentlige agurketid begynder her til sommer.

Og jeg kan da også kun glæde mig over, at pilen ikke mere peger på Danmark.

Den succes Dansk landbrug har skabt med sunde sikre fødevarer, kan I også skabe i fremtiden som leverandør af grøn energi.

I år er det jo 42. gang dyrskuet åbner. I kult-bestsellerens ’Blafferens galaxe-guide’ er netop 42 svaret på livet, universet og alting.

Vi har måske ikke svaret på alting, men heldigvis er vi kommet et stort skridt nærmere et grønt samfund med fødevarer, der sunde, sikre og til at betale.

Tak for ordet.