---- Det talte ord gælder ----
Tillykke til alle jer på Ærø med vindmølleprisen.
Med jeres plan om 100 % vedvarende energi er I en sand foregangs-ø!
Jeg læste engang, at de gamle kinesiske ledere spåede fremtiden ved at læse i orakel knogler.
Når moderne forretningsmænd i dag skal spå om fremtiden, så kigger de i stedet i den nye kinesiske 5-årsplan, her har man nemlig en tydelig strømpil for, hvad den store tigers næste spring er.
For, der er vist ingen tvivl om, at Kina ikke længere kan kaldes en papirtiger.
I år lægger Kina op til at øge mængden af vindenergi med 90 Gigawatts inden 2016. Til sammenligning producerer USA i øjeblikket 35 GW vindenergi.
På kun 10 år har Kina bevæget sig fra stort set ikke at have nogen grøn teknologi til at være næsten globalt dominerende.
Men, hvordan ser billedet så ud i vores nabolande?
Jo, Storbritannien har netop lanceret sin carbon-plan,
der med energiminister Chris Huhnes ord hurtigst muligt skal få hægtet landet af olie-krogen.
Og Spanien har ligefrem slået energialarm. Nu sætter de hastigheden ned på motorvejene, kommunerne skal af med halvdelen af deres biler, og lyset skal slukkes i ministerierne kl. 18.
Så drastiske er vi ikke i Danmark. Men, det betyder ikke, at vi er mindre ambitiøse.
For vi ved, at der både er sund fornuft og god økonomi i den grønne omstilling.
Derfor lancerede vi også for nylig vores fuldt finansierede energistrategi.
Der er ingen tvivl om opgavens enorme omfang.
Vi taler om en omstilling svarende til den industrielle revolution.
Og derfor er der også brug for, at alle dele af samfundet tager del i den.
Men lad mig først lige ridse op, hvorfor vi rent faktisk gør det her.
For det første bliver vi flere og flere.
Siden slutningen af forrige århundrede er antallet af mennesker på kloden steget fra 1,5 mia. til 6 mia.,
og inden udgangen af 2050 mener eksperter, at vi er helt oppe på 9 mia.
Og det er jo ikke kun os, der gerne vil bo lunt og godt, køre i bil, spise god mad og rejse jorden rundt. Dét vil inderne og kineserne naturligvis også! Og dét vil øge behovet for mere energi.
For det andet bliver der færre fossile ressourcer.
Biler, der løber tør for benzin, kraftværker uden olie,
og virksomheder, der må slukke maskinerne på grund af mangel på brændstof.
Det kan, i yderste konsekvens, blive fremtiden,
hvis udviklingen går, som topchefen for det franske olieselskab Total, Christophe de Margerie, forudser.
Han er nemlig overbevist om, at olieselskaberne er ved at nå loftet, når det gælder evnen til at finde ny olie.
Som han siger:
”Uanset, hvor geniale vi er, og uanset hvor meget olieselskaberne investerer,
vil produktionen ikke blive højere".
Verdens oliebeholdning er allerede faldet betydeligt,
og afhængigt af, hvilken talknuser man lytter til, så slipper verdens olie- og gasressourcer formentlig i praksis op inden for dette århundrede!
Derfor er det også meget muligt, at prisen på olie og gas kan stige voldsomt i de kommende år.
Situationens alvor forstærkes kun af, at vi, − fordi olie- og gasproduktionen i Nordsøen også har toppet − er meget tæt på at blive nettoimportører af fossile bændsler.
Det har den senere tids uro i Nordafrika og mellemøsten kun gjort endnu mere aktuelt.
Derfor skal omstillingen OGSÅ opfattes som en forsikring, og det er mit tredje argument; At vi ikke skal blive afhængige af ustabile regimer, men i stedet investere i grønne arbejdspladser herhjemme.
For at knække den nød, nedsatte regeringen Klimakommissionen.
Grundlæggende viste eksperterne os to ting.
For det første; at det rent faktisk kan lade sig gøre.
Og for det andet, at det ikke nødvendigvis er meget dyrt.
Energi bliver måske nok dyr i fremtiden MEN ekstraregningen for at blive uafhængige er ikke meget høj set i forhold til de prisstigninger, vi kan forvente i takt med, at olie og gasreserverne slipper op.
Og det er helt centralt for regeringen, at omstillingen,
hverken slår et hul i statskassen eller ødelægger erhvervslivets konkurrenceevne.
Nu er det desværre ikke sådan, at vi bare kan taste destinationen ind på GPS’en og følge en fuldstændig fastlagt ruteplan for de næste 40 år.
Det ville kræve, at vi havde en meget klar krystalkugle,
der præcist kunne angive, hvilke teknologier, der ville være morgendagens vinderteknologier.
Sådan en krystalkugle har vi desværre ikke.
Derfor forbeholder vi os også retten til at blive klogere.
Så selvom vi naturligvis lægger de lange spor ud – helt frem til 2050 − så er vi kun helt specifikke, hvad tiden frem til 2020 angår.
Og hvad foreslår vi så for de næste ti år?
Strategien har 6 centrale indsatsområder:
For det første skal vi, helt i tråd med Klimakommissionens anbefalinger, have meget mere vind.
Ganske enkelt, fordi vind er den eneste energiform,
der kan producere energi i de mængder, vi skal bruge, for at frigøre os fra fossile brændsler.
Ja, jeg vil gå så vidt som at sige, at vindkraft er krumtappen for omstillingen til uafhængighed af fossile brændsler.
Det andet vi vil gøre, er at bruge meget mere biomasse og biogas.
Fordelen ved at fremme biomasse og biogas er, at de er stabile energikilder, der kan bruges, når vindmøllerne står stille.
Det tredje indsatsområde i energistrategien er,
at vi støtter skiftet fra kul til biomasse i byernes store kraftvarmeværker.
Dét alene kan fjerne omkring en fjerdedel af alle de kul, der anvendes i Danmark.
Og for det fjerde − og dét er en af de vigtigste ting i regeringens strategi: Vi skal spare endnu mere på energien!
For det femte skal vi skabe et intelligent el-system.
Et system, hvor vi i højere grad end i dag kan indpasse, lagre og styre både el-forbruget og el-produktionen. Når vi lukker mere vind ind i systemet, skal vi kunne håndtere den fluktuerende energi.
Og vi skal udnytte vores vindenergi mere effektivt, bl.a. ved at lade elbiler op om natten og bruge varmepumper, når strømmen er billig.
Det sidste og sjette punkt er en fælles international indsats.
Energipolitik er ikke en national solodisciplin. Og Danmark er ikke en energipolitisk Ø. Derfor skal omstillingen også foregå i fællesskab med resten af Europa.
Den helt store udfordring her er det Europæiske transmissionsnet.Derfor går vi også ind for at bygge flere europæiske energi-motorveje – det såkaldte supergrid – så energien kan transporteres på tværs af landegrænser.
Så bare for at mane alle mulige misforståelser i jorden:
Vi går ikke efter, at Danmark skal være SELVFORSYNENDE; VI SKAL VÆRE UAFHÆNGIGE!
Når strategien er fuldt udrullet i 2020 vil vedvarende energi dække mere end 60 pct. af elforbruget. Og vindkraft vil udgøre mere end 40 pct.
Det minder mig om dengang Obama rejste USA tyndt og roste Danmark for, at vind dækkede 20 % af energiforbruget. Det var op til klimatopmødet i København, så det er ikke meget mere end halvandet år siden.
Nu taler vi altså om mere end en fordobling af dét tal,
der for alvor var med til at sætte Danmark på det grønne verdenskort.
For at nå det mål har regeringen besluttet at opstille endnu flere møller på havet, på land og langs kysten.
Udbygningen skal ske med 1.300 MW møller på land som erstatning for de møller der nedtages. Og 500 MW ekstra vindmøller på land. 400 MW kystnære møller, - en ny havmøllepark på Kriegers Flak på 600 MW.
Sammen med Anholt på 400 MW giver en udbygning med 3.200 MW.
1.800 MW på land og 1.400 MW på havet.
Aldrig har den gennemsnitlige udbygningstakt i Danmark været så stor, som den vi står overfor nu.
I de foregående 10 år er vindproduktionen vokset med 1 pct. point om året. Frem mod 2020 skifter vi gear og fordobler udbygningstakten til 2 procentpoint om året.
Jeg ved, at mange af jer er bekymrede for, om kommunerne kan blokere for opstilling af flere møller.
Derfor har et forslag om en national plan også været luftet. Det kan umiddelbart lyde besnærende.
Men hvis vi per dekret fra Christiansborg skal til at tvinge møllerne ned over kommunerne, så sætter vi i realiteten det kommunale selvstyre ud af kraft.
Dét vil jeg ikke være med til!
Derfor skal vindmøller på land bygges med opbakning fra kommunerne, ikke i en krig med kommunerne.
Jeg synes selvfølgelig, det er synd, hvis der er nogle,
der ikke vil tage et medansvar for den grønne omstilling.
Men jeg føler mig nu ganske overbevist om, at vi kommer til at se en markant udbygning af vindproduktionen på land de kommende år.
Mange steder rundt i landet oplever jeg stor lokal interesse for at etablere nye vindmøller, og vi kan da også se på kommunernes kortlægning af mulighederne, at der er plads til ny kapacitet.
Heldigvis har kommunerne allerede gjort et stort stykke arbejde ved at udpege bruttoarealer til at opstille møller på mere end 1.000 MW på land.
Men det er klart, at det meget vel kan vise sig,
at vi får brug for mere plads.
Derfor vil jeg også opfordre kommunerne til at blive ved med at have fokus på, om der kan blive nye ledige pladser til rådighed.
Det vil regeringen gerne hjælpe med. Derfor har vi netop sat en analyse i gang, der skal kortlægge mulighederne for at placere møller tættere på veje og jernbaner, der i forvejen ikke er specielt velegnede til beboelse.
Udover at hjælpe den grønne omstilling på vej, er det naturligvis vigtigt for regeringen, at vindmølle-branchen både har gode vilkår og ordentlige rammebetingelser.
Derfor har vi også sat endnu flere tiltag i gang, der skal være med til at sikre dét.
Jeg vil fremhæve tre.
For det første viste forløbet med Anholt, at udbuds-set-uppet trængte til et serviceeftersyn.
Det arbejde er vi i fuld gang med. Både hvad angår selve udbudsmodellen, rammevilkårene og de fysiske placeringer for havmølleparker.
For det andet er der ingen tvivl om, at forskning og udvikling er helt afgørende for, at vi i Danmark kan blive ved med at være i front på vindmølle-området.
Vi har netop vedtaget at bygge et nyt nationalt testcenter for vindmøller, der bliver verdens største industrielle testcenter for vind, som kommer til at ligge i Østerild Klitplantage i Thy.
Sidst, men ikke mindst har vi allerede afsat 1 mia. kr. til forskning i grøn teknologi og etableret Green Labs DK, der er en ny tilskudsordning, der skal understøtte etablering af storskala testfaciliteter til nye klimateknologier.
Og så skal vi jo ikke glemme, at omstillingen også er en god forretning for Danmark.
EU har netop offentliggjort en analyse, der viser,
at Europa kan spare mindst et 4-cifret milliardbeløb alene ved, at der skal importeres mindre fossil energi.
Herhjemme udgør grøn teknologi allerede 12 % af den danske vareeksport. Og markedet er et af de hastigst voksende på globalt plan.
Ifølge EU Kommissionen har den grønne industri fordoblet sin arbejdsstyrke på bare fem år, mens jeg,
uden at kunne spå, forventer, at de fremtidige investeringer, der vil følge i kølvandet på den danske energi-strategi vil skabe 10-15.000 nye job inden for vindenergi frem mod 2020.
Nu skal der gang i forhandlinger med alle partierne, så vi kan komme frem til et energiforlig.
Min ambition er, at vi skal forsøge at få et bredt forlig i stand, som kan fastlægge rammerne for den fremtidige energipolitik.
Men uanset, hvornår energiforliget kommer, så lad mig gøre det helt klart;De eksisterende aftaler og støtteordninger, der blev lavet med den sidste energiaftale, kører videre i deres nuværende form,
indtil vi har en ny aftale på plads.
Det bliver ikke ”a piece of cake” - det er energiområdet aldrig. Men jeg vil gøre mit for, at vi ikke ender med en strandet hval.
Som Churchill har sagt: “A pessimist sees the difficulty in every opportunity; an optimist sees the opportunity in every difficulty.”
Tak for ordet.