Billede dansk klima- og energipolitik

Kommunesamarbejde

19-11-2009

Kommunerne er tæt på borgerne og det lokale erhvervsliv og har derfor stor indflydelse på at skabe reduktioner og energibesparelser. Klima- og Energiministeriet samarbejder med KL og de danske kommuner om at nedsætte det danske energiforbrug

I efteråret 2007 blev der indgået en frivillig aftale med KL, der betyder flere energibesparelser i kommunerne. Aftalen sikrer, at kommunerne gennemfører de samme energibesparelser, som de statslige institutioner er forpligtet til.

De statslige institutioner er forpligtet til at gennemføre alle energibesparelsesprojekter i statslige institutioner med en tilbagebetalingstid på under fem år. Energispareprojekterne identificeres ved den lovpligtige energimærkning, og institutionerne er forpligtet til at indkøbe energieffektivt udstyr ved nyanskaffelser. Ifølge aftalen med KL skal kommunerne gennemføre de samme energibesparelser som statslige institutioner.

Som led i aftalen udarbejdes en årlig rapport, der dokumenterer fremdriften i kommunernes indsats for energibesparelser. Rapporten danner baggrund for en drøftelse mellem KL og Klima- og Energiministeriet, som også skal omfatte mulighederne for at styrke og støtte indsatsen i kommunerne ved eksempelvis erfagrupper, særlige initiativer med energiselskaberne, Elsparefondens indsats mv.

Aftalen med KL løber frem til 2012, hvor der gennemføres en fælles evaluering af indsatsen.  

Mange kommuner gør altså allerede en stor indsats for at mindske CO2-udledningen og energiforbruget. Klima- og Energiministeriet støtter desuden op om kommunernes indsats gennem flere konkrete initiativer, bl.a. udnævnelse af energibyer og den kommunale CO2-beregner og tilhørende virkemiddelkatalog.

Energiby
At blive Energiby kræver, at kommunen er en frontløber på klima- og energiområdet. Man skal forpligte sig til at gøre en stærk indsats, som både er gennemtænkt, fremtidssikret og ambitiøs, både på national og international skala.

Læs mere om Energibykonceptet.

Den kommunale CO2-beregner
Klima- og Energiministeriet og KL står bag udviklingen af en kommunal CO2-beregner. Beregneren er udviklet til brug for kommunerne, der med det nye interaktive værktøj både kan beregne CO2-baseline for kommunen som geografisk enhed og prioritere hvilke virkemidler, der skal indgå i kommunens kommende klimatiltag.

Beregneren samt vejledninger kan frit downloades af alle kommuner og regioner via Danmarks Miljøportal.

Læs mere om den kommunale CO2-beregner.


Kontakt
Nicolai SiegumfeldtNicolai Siegumfeldt
+45 33 92 29 53
nicos@kemin.dk