Klimakommissionen

Klimakommissionen

19-11-2009

Regeringen har en målsætning om, at Danmark på lang sigt skal frigøre sig fra afhængighed af fossile brændstoffer. Derfor er der nedsat en klimakommission, der skal komme med bud på veje til at indfri denne målsætning.

Klimakommissionen arbejder med en langsigtet plan for, hvordan man anvender og indretter klima- og energipolitikken, så Danmark kan opnå uafhængighed af fossile brændsler.

 

Klimakommissionens arbejde tager højde for rammerne, der omgiver klima- og energipolitikken i dag. Det betyder, at man forholder sig til hvordan de eksisterende energimarkeder fungerer og de rammer, der er vedtaget i EU. Samtidig fastholdes fremadrettet de danske målsætninger om vækst, omkostningseffektivitet og forsyningssikkerhed.

 

Klimakommissionens offentliggør sit arbejde ultimo 2010. Undervejs vil kommissionen medvirke til at stimulere en bred, offentlig debat om fremtidens klimapolitik, energiforbrug og energiforsyning i Danmark.

 

Formand for klimakommissionen er Katherine Richardson, prodekan ved det Naturvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet. Derudover består kommissionen af 9 uafhængige medlemmer. Kommissionens arbejde har deltagelse af Klima- og Energiministeriet, Økonomi- og Erhvervsministeriet, Finansministeriet og Miljøministeriet.

Læs mere på Klimakommissionens hjemmeside.



Kontakt
Torsten Hasforth
+45- 33 92 29 35
tohas@kemin.dk