Forhandlingsgrupper i FN
I de internationale klimaforhandlinger er landene organiseret i en række mere eller mindre løst organiserede forhandlingsgrupper.
Her beskrives de seks vigtigste forhandlingsgrupper i de internationale forhandlinger. Men herudover er der også en række undergrupperinger, såsom Afrika-gruppen, OPEC - gruppen af olieproducerende lande mv.
G-77 er betegnelsen for en gruppe af mere end 130 udviklingslande, der i mange FN-sammenhænge optræder som gruppe men også fortsat kan udtale sig som enkeltnationer i forhandlingerne. Ydermere indgår mange af landene fra G-77 også i andre forhandlingsgrupper. De hurtigt voksende udviklingslande som Kina og Indien indgår i denne gruppe. Klimatilpasning er et vigtigt emne for denne gruppe.
Alliance of Small Island States (AOSIS): en gruppe på 43 lande – alle små østater eller lande med store lavtliggende områder og dermed meget udsatte for de forventede konsekvenser af klimaforandringerne. ASOSIS er en meget ambitiøs forhandlingsgruppe som ønsker at den globale temperaturstigning skal holdes under 1,5 grader celsius, altså et strammere mål end de maksimalt 2 graders stigning i globale temperaturer som er målsætningen i FN forhandlingerne, senest bekræftet ved COP16 i Mexico.
Mindst udviklede lande, LDC – Least Developed Countries: 49 stater, der i FN-systemet er defineret som de mindst udviklede lande. Denne gruppe indgår ligeledes i G77-gruppen og udtaler sig kun sjældent som gruppe i forhandlingerne. LDC er ligesom ASOSIS en meget ambitiøs forhandlingsgruppe og lægger vægt på finansieringsspørgsmålet.
Den Europæiske Union: de 27 lande i den Europæiske Union. Unionen selv har – udover medlemslandene – også tiltrådt konventionen. EU taler med én stemme i forhandlingerne og medlemslandene udtaler sig således ikke individuelt under forhandlingerne.
Paraplygruppen, Umbrella group: en løst sammensat gruppe af udviklede lande uden for EU. Gruppen udgøres af Australien, Canada, Island, Japan, New Zealand, Norge, Rusland, Ukraine og USA. Gruppen kan vælge at udtale sig som samlet gruppe i overordnede sammenhænge, men i de specifikke forhandlinger udtaler landene sig som oftest som enkeltnationer.
Environmental Integrity Group (EIG): blev etableret i år 2000 af Mexico, Sydkorea og Schweiz, for bedre at repræsentere landenes særegne interesser i de internationale klimaforhandlinger. EIG ønsker et midtersøgende forlig baseret på videnskabelige konklusioner.