FN flaget

COP15 - Copenhagen Accord

24-03-2011

Copenhagen Accord er resultatet af COP15, klimatopmødet i København som blev afholdt fra d. 7 til d. 19 december 2009.

Ved Copenhagen Accord anerkendtes følgende:

- En temperaturstigning på 2 grader celsius er den maksimale temperaturstigning som kloden kan klare.
- Tilslutning til at store emissionsreduktioner er nødvendige for at holde temperaturstigningen under 2 grader  celsius.

- Etablering af opstartsfinansiering som sikrer at klimatiltag hurtigt kan gennemføres, opstilling af mulige reduktionstiltag samt mål for langsigtet finansiering.

- Oprettelsen af mekanismer for udvikling og overførsel af teknologi, reduceret afskovning samt finansiering.

- Fastlagte forordninger for måling, rapportering og verificering (MRV), samt national kommunikation.

Det var en repræsentativ gruppe lande, inklusive verdens store økonomier, som blev enige om Copenhagen Accord. Gruppen bag Copenhagen Accord inkluderer lande, der står for over 80% af drivhusgasudledningerne. Copenhagen Accord blev således ikke vedtaget af samtlige FN-lande, men som et selvstændigt dokument vedtaget af de lande der tilsluttede sig.  

Copenhagen Accord kan findes her.


Kontakt
Søren Jakobsen Søren Jakobsen
+45 4133 4492
sojak@kebmin.dk