Siden 2005 har EU’s
kvotehandelssystem været et væsentligt virkemiddel til at regulere
og begrænse CO2-udledningen i EU.
For at EU kan leve
op til sine forpligtelser i
Kyoto-protokollen
og opnå en samlet reduktion af drivhusgasudledningen på 8 % blev
der i 2005 i EU-regi oprettet et fælles CO2-kvotehandelssystem.
Systemet hedder officielt European Union Greenhouse Gas Emission
Trading Scheme (EU ETS).
Det er det første internationale handelssystem for
CO2-udledningstilladelser. Ordningen gælder for samtlige 27
medlemslande og fra 2008 også EØS-medlemslandene (Island, Norge og
Lichtenstein). Systemet omfatter i dag over 10.000 virksomheder,
som tilsammen står for 40 % af EU’s samlede CO2-udledning. Omkring
380 danske virksomheder er omfattet af kvotesystemet.
Indtil 2013 er systemet opdelt i to handelsperioder. 2005-2007 var
en prøveperiode. Den igangværende periode fra 2008-2012 er baseret
på erfaringerne fra prøveperioden, og systemet har allerede vist
sig mere effektivt.
Helt overordnet indebærer det nuværende kvotehandelssystem et loft
for mængden af kvoter, som fastsættes af hver medlemsstat. Inden
for dette loft kan der handles med kvoterne. For hver
handelsperiode skal medlemslandene have godkendt nationale
allokeringsplaner af EU-Kommissionen. Planen skal beskrive landets
generelle klimaindsats og tildeling af kvoter. Der tildeles kvoter
til større energitunge industrivirksomheder og energiproducerende
virksomheder.
Som led i
EU’s klima- og energipakke vil kvotehandelssystemet ændre
karakter fra og med 2013. Det fremtidige kvotehandelssystem vil i
højere grad være baseret på et fælles EU-regelsæt til gavn for
forbrugere og virksomheder.