Danmarks Kyotoforpligtelse

EU og medlemsstaterne ratificerede Kyoto-protokollen den 31. maj 2002, og forpligtede sig dermed til, samlet set, at mindske deres drivhusgasemissioner med 8 % i perioden 2008-12, i forhold til 1990. Danmark har formelt set påtaget sig to forpligtelser i relation til Kyoto-protokollen:

• En reduktionsforpligtelse skrevet ind i Kyoto-protokollen på 8 % i perioden 2008-12 i relation til basisåret i 1990 (for industrigasser 1995).
• En reduktionsforpligtelse som led i EU's interne byrdefordeling fra 1998 på 21 % i perioden 2008-12 set i relation til basisåret 1990 (for industrigasser 1995). Danmark tog forbehold for atypisk lave CO2-emissioner i basisåret 1990 grundet stor import af el. Det er denne forpligtelse som Danmark planlægger efter, og den seneste opgørelse viser da også, at Danmark ser ud til at nå målet.

Danmarks opfyldelse af Kyotoforpligtelsen

Den danske indsats for reduktion af drivhusgasser er fastlagt i Danmarks allokeringsplan fra 2007, også kendt som NAP'en (National AllokeringsPlan). Allokeringsplanen repræsenter således strategien for, hvilke initiativer der skal implementeres for at leve op til det danske reduktionsmål på 21 pct. i gennemsnit i perioden 2008-12 i forhold til niveauet i 1990.

Allokeringsplanen tager udgangspunkt i en antagelse om, hvordan Danmarks drivhusgasudledninger m.m. vil udvikle sig i Kyotoperioden, altså en fremskrivning. Efterhånden som vi kommer længere hen i perioden, er der flere faktorer, som har rykket ved, og også fremadrettet vil rykke ved vurderingen af, hvorvidt målopfyldelsen er sikret. Der følges derfor løbende op på udviklingen. Energistyrelsen har ansvaret for at føre status med udviklingen i opfyldelsen af den danske Kyoto-forpligtelse. Læs mere her.

Loft over udledningen i EU

For at bidrage til medlemslandenes overholdelse af Kyoto-forpligtelser oprettede EU i 2005 et fælles CO2-kvotehandelssystem (European Union Greenhouse Gas Emission Trading Scheme (EU ETS). Kvotehandelssystemet indebærer et loft for kvotemængden og sikrer dermed et acceptabelt forureningsniveau samtidig med, at handelsordningen skal sikre, at reduktionen sker hos de forurenere, der har lettest ved at skære drivhusgasudledningerne ned. Ca. 380 danske virksomheder er omfattet af EU's kvoteregulering. Læs mere om EU's kvoteordning for CO2 her.

Internationale klimaprojekter

Kyoto-protokollen giver mulighed for at, at lande kan købe CO2-kreditter ved at bidrage til klimaindsatsen i udlandet.

Dette kan gøres via Joint Implementation (JI) eller Clean Development Mechanism (CDM). Danmark har allerede en effektiv energiudnyttelse. Derfor kan der ofte opnås omkostningseffektive reduktioner i drivhusgasudledningen i udviklingslandene og i Østeuropa, samtidig med teknologioverførsel til disse lande og fremme af bæredygtige udvikling i landene understøttes. Danmark supplerer derfor sin nationale indsats med anvendelsen af JI og CDM-kreditter. EU har sat et loft på anvendelsen af JI og CDM-kreditter – det såkaldte supplementaritetsprincip - der skal sikre, at medlemslande ikke forsømmer den indenlandske indsats for drivhusgasreduktioner, som Danmark selvfølgelig lever op til. Læs mere om Danmarks JI og CDM-program.

Hvad sker der efter 2012?

Kyoto-protokollens nuværende bindingsperiode for industrilandenes klimaindsats løber frem til udgangen af 2012. For at sikre sig mod et hul i den internationale klimalovgivning er der behov for en opfølgning med ny klimaaftale. For at dæmme op for klimaforandringerne må en ny aftale inkludere alle lande. Om en sådan aftale indebærer en ny forpligtelsesperiode under Kyoto-protokollen eller har form af én ny samlet aftale for alle verdens lande, er op til forhandling. Men med 193 lande, er det ikke den smalleste sag at opnå til enighed om en global klimaaftale, som det også fremgik af forhandlingerne i Bella Centeret i december.

Efter COP 15 i København fortsætter klimaforhandlingerne i 2010 og med Copenhagen Accord er der et solidt udgangspunkt for de videre forhandlinger. Danmark lagde med formandskabet for COP15 en betydelig indsats for at fremme klimaforhandlingerne, Også i 2010 vil Danmark yde en aktiv indsats, som vil foregå i tæt samarbejde med Mexico indtil de formelt overtager formandskabet på første dag af COP16 i november.

EU's klima- og energipakke fra december 2008 har lagt sporet efter 2012, bl.a. med en centralt fastlagt, harmoniseret kvotetildeling. Målet er en samlet reduktion af drivhusgasudledningen i EU på mindst 20 pct. under 1990-niveau og en øget andel af vedvarende energikilder i energiforbruget på 20 pct. inden 2020 samt 10 % vedvarende energiformer i transportsektoren inden 2020. Danmarks andel af vedvarende energikilder i energiforbruget skal være oppe på 30 pct. inden 2020.