Det er regeringens
hensigt at gøre Danmark 100% uafhængigt af fossile brændsler. Et
afgørende skridt på vejen er at reducere Danmarks
drivhusgasudledninger. Et skridt som Danmark også er forpligtet til
ifølge Kyoto-protokollen.
EU og medlemsstaterne ratificerede Kyoto-protokollen
den 31. maj 2002, og forpligtede sig dermed til, samlet set, at
mindske deres drivhusgasemissioner med 8 % i perioden 2008-12, i
forhold til 1990. Danmark har formelt set påtaget sig to
forpligtelser i relation til Kyoto-protokollen:
Danmarks opfyldelse af
Kyotoforpligtelsen
Den danske indsats for reduktion af
drivhusgasser er fastlagt i Danmarks allokeringsplan fra 2007, også
kendt som NAP'en (National AllokeringsPlan). Allokeringsplanen
repræsenter således strategien for, hvilke initiativer der skal
implementeres for at leve op til det danske reduktionsmål på 21
pct. i gennemsnit i perioden 2008-12 i forhold til niveauet i
1990.
Allokeringsplanen tager udgangspunkt
i en antagelse om, hvordan Danmarks drivhusgasudledninger m.m. vil
udvikle sig i Kyotoperioden, altså en fremskrivning. Efterhånden
som vi kommer længere hen i perioden, er der flere faktorer, som
har rykket ved, og også fremadrettet vil rykke ved vurderingen af,
hvorvidt målopfyldelsen er sikret. Der følges derfor løbende op på
udviklingen. Energistyrelsen har ansvaret for at føre status med
udviklingen i opfyldelsen af den danske Kyoto-forpligtelse. Læs
mere her.
Loft over udledningen i
EU
For at bidrage til medlemslandenes
overholdelse af Kyoto-forpligtelser oprettede EU i 2005 et fælles
CO2-kvotehandelssystem (European Union Greenhouse Gas Emission
Trading Scheme (EU ETS). Kvotehandelssystemet indebærer et loft for
kvotemængden og sikrer dermed et acceptabelt forureningsniveau
samtidig med, at handelsordningen skal sikre, at reduktionen sker
hos de forurenere, der har lettest ved at skære
drivhusgasudledningerne ned. Ca. 380 danske virksomheder er
omfattet af EU's kvoteregulering. Læs mere om EU's kvoteordning for
CO2 her.
Internationale
klimaprojekter
Kyoto-protokollen giver mulighed for
at, at lande kan købe CO2-kreditter ved at bidrage til
klimaindsatsen i udlandet.
Dette kan gøres via Joint
Implementation (JI) eller Clean Development Mechanism (CDM).
Danmark har allerede en effektiv energiudnyttelse. Derfor kan der
ofte opnås omkostningseffektive reduktioner i drivhusgasudledningen
i udviklingslandene og i Østeuropa, samtidig med
teknologioverførsel til disse lande og fremme af bæredygtige
udvikling i landene understøttes. Danmark supplerer derfor sin
nationale indsats med anvendelsen af JI og CDM-kreditter. EU har
sat et loft på anvendelsen af JI og CDM-kreditter – det såkaldte
supplementaritetsprincip - der skal sikre, at medlemslande ikke
forsømmer den indenlandske indsats for drivhusgasreduktioner, som
Danmark selvfølgelig lever op til. Læs mere om Danmarks JI og CDM-program.
Hvad sker der efter
2012?
Kyoto-protokollens nuværende
bindingsperiode for industrilandenes klimaindsats løber frem til
udgangen af 2012. For at sikre sig mod et hul i den internationale
klimalovgivning er der behov for en opfølgning med ny klimaaftale.
For at dæmme op for klimaforandringerne må en ny aftale inkludere
alle lande. Om en sådan aftale indebærer en ny forpligtelsesperiode
under Kyoto-protokollen eller har form af én ny samlet aftale for
alle verdens lande, er op til forhandling. Men med 193 lande, er
det ikke den smalleste sag at opnå til enighed om en global
klimaaftale, som det også fremgik af forhandlingerne i Bella
Centeret i december.
Efter COP 15
i København fortsætter klimaforhandlingerne i 2010 og med
Copenhagen Accord er der et solidt udgangspunkt for de videre
forhandlinger. Danmark lagde med formandskabet for COP15 en
betydelig indsats for at fremme klimaforhandlingerne, Også i 2010
vil Danmark yde en aktiv indsats, som vil foregå i tæt samarbejde
med Mexico indtil de formelt overtager formandskabet på første dag
af COP16 i november.
EU's klima- og energipakke fra december 2008 har lagt sporet
efter 2012, bl.a. med en centralt fastlagt, harmoniseret
kvotetildeling. Målet er en samlet reduktion af
drivhusgasudledningen i EU på mindst 20 pct. under 1990-niveau og
en øget andel af vedvarende energikilder i energiforbruget på 20
pct. inden 2020 samt 10 % vedvarende energiformer i
transportsektoren inden 2020. Danmarks andel af vedvarende
energikilder i energiforbruget skal være oppe på 30 pct. inden
2020.