Udvalg af nationale flag i klimaforhandlingerne

Klimaforhandlingerne

25-01-2010

Hvert år mødes landene, som har tilsluttet sig Klimakonventionen, til en årlig klimakonference. Fokus for forhandlingerne er en fremtidig aftale efter 2012

Landene, som har tilsluttet sig Klimakonventionen, mødes hvert år til den årlige store klimakonference (Conference of Parties, COP). Fra den 7. til 18. december 2009 var Danmark vært. Fokus for klimaforhandlingerne er behovet for en fremtidig aftale efter 2012, når Kyoto-protokollens første forpligtelsesperiode udløber.

Fra Montréal til Bali
Ved den 11. klimakonference tilbage i december 2005 i Montréal blev landene enige om at fastlægge en proces i to spor for forhandlingerne frem mod en ny klimaaftale. Et spor med en global dialog om et fremtidigt, langsigtet klimasamarbejde med deltagelse af alle lande, inklusiv USA og de store udviklingslande (Kina, Indien, Brasilien mfl.). Og et andet konkret forhandlingsspor under Kyoto-protokollen om de industrialiserede landes forpligtelser efter 2012. Dvs. de 37 industrialiserede lande, som har forpligtelser under protokollen på nær USA, som ikke har ratificeret protokollen.
 
Den trettende COP-konference på Bali i Indonesien december 2007 fandt sted kort tid efter, at FNs Klimapanel IPCC havde udgivet sin fjerde hovedrapport om klimaets tilstand. Konklusionen i rapporten var klar: Tegnene på global opvarmning er utvetydige, og den globale opvarmning, vi har oplevet de seneste 50 år, kan med stor sandsynlighed siges at skyldes den stigende udledning af drivhusgasser.

Formatet for en ny aftale
På mødet på Bali blev man enige om den såkaldte Bali Action Plan, der udstikker formatet for forhandlingerne om en fremtidig, global klimaaftale. Det blev besluttet at opretholde de to spor i forhandlingerne: 

1.Forhandlingerne om en langsigtet klimaindsats i forlængelse af Klimakonventionen
2. Forhandlingerne om de fremtidige forpligtelser for Annex 1-lande under Kyoto-protokollen 

Derudover fastlagde landene, hvilke overordnede elementer en fremtidig aftale skal bygges på. Man taler om fire såkaldte byggesten og en fælles vision:  
 

  • En fælles langsigtet vision for det internationale klimasamarbejde: En rettesnor for klimaindsatsen
  • Reduktioner: Øget indsats for at reducere drivhusgasudledningen for det internationale klimasamarbejde: En rettesnor for klimaindsatsen
  • Klimatilpasning: Støtte til klimatilpasning i særligt de fattigste og mest sårbare udviklingslande, som vil blive ramt hårdest af klimaforandringerne.
  • Teknologiudvikling og -overførsel: Intensiveret udvikling, overførsel og spredning af klimavenlig teknologi er en forudsætning for at nå markante reduktioner i udledningen af drivhusgasser.
  • Finansiering og investeringer: Behov for at finansiering af en ny aftale, herunder særligt tilpasning og teknologiudvikling. Brug for en palette af både markedsbaserede instrumenter og offentlige midler. 


Fra Bali til Mexico
Efter mødet på Bali blev forhandlingerne intensiveret frem mod COP15 i København i december 2009. Klima blev et emne, som var alle vegne og alle lande var enige om, at en ny aftale er nødvendig, hvis man skal undgå katastrofale klimaændringer. Dette pres på verdens politikere for en aftale er fortsat meget højt og klimaforhandlingerne vil således fortsætte i højt tempo gennem hele 2010. Håbet er, at verdens lande kan blive enige om en ny, global klimaaftale på COP16 i Mexico, der finder sted den 29. november – 10. december 2010.

Forhandlingerne vil fortsat foregå på baggrund af det format, som blev besluttet på Bali tilbage i 2007. Der vil således være forhandlinger i begge de to spor samt om alle de såkaldte byggesten. Det første officielle forhandlingsmøde i FN-regi bliver afholdt fra den 31. maj til den 11. juni i Bonn, Tyskland.