Afskovning

Planter optager CO2 når de vokser. Store planter, som for eksempel træer, indeholder derfor store mængder kulstof, som kan frigives som CO2, hvis træet bliver brændt af eller ligger og rådner i skovbunden. Skovene spiller således en væsentlig rolle i forhold til atmosfærens indhold af drivhusgasser som CO2.

Afskovning står for en femtedel af den globale drivhusgasudledning
I store dele af den industrialiserede verden plantes der mere skov, end der fældes. Omvendt ryddes der i mange udviklingslande mere skov, end der plantes. I perioden 2000-2005 faldt mængden af skov i verden med 13 millioner hektar om året. Det svarer til 26 gange hele Danmarks skovareal. I samme periode blev der plantet omkring 7 millioner hektar skov om året. Generelt er det dog sådan, at CO2 optaget i en ny hektar skov ikke kan opveje CO2 udslippet fra en fældet hektar skov, specielt tropisk regnskov. Regnskoven er et kompliceret økosystem opbygget over årtusinder, der rummer store mængder kulstof, som ikke vil kunne erstattes med ny skov. FN’s Klimapanel vurderer, at omkring 18-20 % af de globale udledninger af drivhusgasser skyldes skovrydning i udviklingslandene.

Tiltag til at bremse afskovning
På den baggrund er der stor interesse for, at en ny klimaaftale også omfatter tiltag, der medvirker til at bremse afskovningen. Skovene fældes af mange forskellige årsager, for eksempel fordi jorden skal bruges til landbrug eller fordi skoven overudnyttes. Nogle steder sker det med støtte fra landenes regeringer, fordi det giver indtægter til landet, og nogle steder bliver træerne fældet ulovligt.

Allerede i dag er der en række internationale og nationale initiativer, der støtter udviklingslandene til for eksempel til at opbygge kapacitet til at forvalte deres skove bæredygtigt. Men det har ikke sat en stopper for afskovningen. I forhandlingerne om en ny klimaaftale er der derfor generelt enighed om, at udviklingslandene har brug for økonomisk støtte, hvis de skal kunne bremse rydningen af skov.